Mette F. går efter ren S-regering: Det bliver ikke let

Mette Frederiksen vil fastholde den stramme udlændingepolitik.

»Det bliver svært. Vi er mange partier, der gerne vil have indflydelse, og alle skal have indflydelse.«

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen. Hun fastslår, at hun vil gå efter en ren socialdemokratisk ét-parti-regering.

»Jeg har svært ved at se en regering, der kan være mere manøvredygtig end en socialdemokratisk regering,« siger Mette Frederiksen.

Hun fastslår, at hun vil fastholde den stramme udlændingepolitik. Det har vælgerne givet mandat til, fastslår hun.

/ritzau/