Statsminister Mette Frederiksen (S) tror fortsat på, at en erklæring fra 46 lande kan få Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at udvise flere kriminelle udlændinge.

Selv om præsidenten for domstolen har sået tvivl om det.

Det siger hun til den danske presse tirsdag eftermiddag.

- Det forekommer mig meget besynderligt, hvis ikke man tager bestik af den demokratiske virkelighed, som også en menneskeretsdomstol arbejder inden for, lyder det fra statsministeren til et spørgsmål fra Ritzau.

Mette Frederiksen har på både dansk og europæisk plan været en drivende kraft i et forsøg på at ændre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, så nationer i højere grad selv kan bestemme, hvornår en kriminel udlænding kan udvises.

Her har den danske statsminister været central i bestræbelserne på at samle alle 46 medlemslande bag menneskerettighedsdomstolen i en såkaldt Chisinau-erklæring.

Erklæringen opfordrer domstolen til at tage bestik af, at medlemslandene i højere grad selv vil kunne tilsidesætte blandt andet en kriminel udvisnings tilhørsforhold til det pågældende land, når der afgives udvisningsdomme.

Men i sidste uge fortalte præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Mattias Guyomar, at domstolen vil "fastholde" sin kurs trods Chisinau-erklæringen.

- Chisinau-erklæringen er ikke en køreplan for domstolens virke, og den skal heller ikke betragtes som rammesættende for dens arbejde, lød det i talen, sagde han ifølge Politiken.

Den melding fik mandag Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, til at vurdere, at statsministerens arbejde for flere udvisninger er udfordret.

- Når præsidenten for domstolen siger, at domstolen holder sin kurs og ikke kommer til at dreje 180 grader efter denne erklæring, så trækker det i nogen grad tæppet væk under den her politiske bevægelse, som Danmark har været en del af, sagde han til Ritzau.

Det rammer både det europæiske arbejde med erklæringen, men også den udvisningsreform, SVM-regeringen præsenterede tidligere i år.

- Dermed underminerer det også de danske stramninger i den udvisningsreform, der er aftalt politisk, sagde Jens Elo Rytter.

Statsminister Mette Frederiksen vil dog ikke anerkende, at præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol selv kan afvise at lytte til hendes erklæring.

- Vi har en tredeling af magten, men det er os, der lovgiver. Det er det politiske niveau, der definerer rammerne for den lovgivning, der er. Så selvfølgelig skal der være en sammenhæng med, hvad der er for politiske ønsker, der har ændret sig i Europa, og så den måde, hvorpå domstolen arbejder, siger Mette Frederiksen.

- Så jeg forventer, at der kommer til at ske ændringer.

For at binde domstolen til at ændre sin praksis, vil man kunne lave ændringer i menneskerettighedskonventionerne.

Men det afviser Mette Frederiksen at ville gøre.

- Jeg mener ikke, at det er nødvendigt med en konventionsændring. Jeg mener, at det så at sige er nok, at et flertal af os, der ejer domstolen, forstået i overført betydning, har klart tilkendegivet, at der skal ske opstramninger, siger hun.

Spørgsmål: Men skal I ikke lave en ændring i den gældende ret – konventionerne – for at en domstol kan ændre sin praksis?

- En domstol kan ikke i mine øjne være ligeglad med, hvad det demokratiske niveau i medlemslandene ønsker. Så hører vores demokrati i virkeligheden op. Så det må vi kigge ned i.

RITZAU