Mette Bock er ny kulturminister: »Vi må tage ansvar for os selv og fællesskabet«

Mette Bock mødte døden tidligt, og det har præget hende siden. Hun har haft en lang karriere, inden hun kom i Folketinget for lillebroderens Anders Samuelsens Liberal Alliance. Nu bliver hun kultur- og kirkeminister.

Foto: Steen Brogaard Steen Brogaard. Mette Bock
Læs mere
Fold sammen

Mette Bocks lyse og trygge verden blev med et ændret, da hendes lillesøster blev kørt ned og dræbt på stedet, en skumringsaften i 1966, da Mette Bock var ni år. Hun kan huske alle detaljer, og det har præget hende siden, især med bevidstheden om, at man kan komme videre.

For da hendes mor kort tid efter blev gravid igen, fik Mette Bock lov til at være med til fødslen af sin lillebror Anders Samuelsen, og det gjorde, at hun ikke bare oplevede døden, men også livets opståen. Gud lukkede en dør, og åbnede et vindue, og som hun siger et sted, »hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå«. Hun beskriver fødslen af lillebroderen i 1967 som sit lykkeligste familieminde.

Året efter blev hendes far valgt til Folketinget for Radikale Venstre, men røg ud igen ved jordskredsvalget i 1973, hvorefter han blev skilt fra de fem søskendes mor, og alkoholiseret, som Anders Samuelsen tidligere har fortalt offentligt om.

Børnene fik en fri kristen opdragelse, hvor man var forpligtet overfor fællesskabet, og kunne sin radioavis. I et interview med Kristeligt Dagblad har Mette Bock fortalt, at ordene »De elsked’ ungt, de drømte langt, de så kun alt for kort, / men frem af dem stod folket. Og dette folk er vort« fra højskolesangbogens »Jeg ser de bøgelyse øer« for hende opsummerer dansk historie, tradition og kultur.

Hun blev som 20-årig gift med Hans Jørn Bock som hun mødte i sit sangkor, og året efter fik de det første af deres tre børn Kirse, der er læge, Silke der er journalistisk chefredaktør og Ask, der er musiker og læser medicin.

Hun er kandidat i filosofi og statskundskab fra Odense og Aarhus Universitet og mag.art i filosofi fra Odense Universitet og har gennem hele karrieren haft en række ledende stillinger og bestyrelsesposter. Blandt andet har hun været direktør i Muskelsvindfonden, chefredaktør og direktør på Jyske Vestkysen, prorektor ved Aarhus Universitet og programdirektør i DR. Hun er formand for Grundtvig Centeret og Grænseforeningen, hvor hun samarbejder med Knud-Erik Therkelsen, som beskriver hende som grundtvigiansk i sit livssyn og god til at møde mennesker i øjenhøjde.

»Hun er meget flittig og effektiv og har et skarpt intellekt og en sjælden evne til at lytte til sit hjerte og sin fornuft. Hun er meget opmærksom på andre og på, at vi mennesker må tage ansvar for os selv og for fællesskabet,« siger han.

Hun har tidligere stillet op til Folketinget for SF og Radikale Venstre, og i 2011 blev hun valgt ind for Liberal Alliance, hvor hun varetager en række ordførerskaber. Hun er blandt de forholdsvist få på Christiansborg, der har haft en aktiv erhvervskarriere, og oplevelserne fra sit første år på Christiansborg, som hun beskrev som fastlåst i partidisciplin og fløjkrige, opsummerede hun i 2012 i en kronik med ordene:

»Den formelle styreform er demokratiets krop. Men demokrati som samtale og livsform er demokratiets sjæl. Og Christiansborg er ret sjælløst, desværre.«

I dag afløser hun Bertel Haarder som kultur- og kirkeminister.