Messerschmidts løfte begejstrer bagland: Runder 100 stillere

Mere indflydelse til baglandet er et løfte, som vækker begejstring hos lokalformænd i Dansk Folkeparti.

Arkivfoto: Flere end 100 har underskrevet erklæring som stillere for Morten Messerschmidt før formandsvalg, oplyser han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er opbakning i betydelige dele af baglandet til den formandsmodel, som Morten Messerschmidt og Peter Kofod har præsenteret i Dansk Folkeparti.

Messerschmidt siger mandag, at han har rundet 100 stillere.

Det kræver et forslag fra hovedbestyrelsen eller minimum 25 delegerede at stille op.

»Jeg kan mærke i DF-baglandet, at det er noget, der vækker bred opbakning. Der er 100, der her til morgen har tilkendegivet, at de gerne vil være stillere for mig. Det er jeg rigtig glad for,« siger Messerschmidt.

Blandt stillerne er blandt andet lokalformændene de fire store byer.

En af de meldinger, som gør, at lokalformænd i Aalborg Hartvig Sørensen har valgt at være stiller, er et løfte fra Messerschmidt og Kofod om, at baglandet skal have mere indflydelse.

»Hvis Morten kan ændre det, så er det fint,« siger han.

Det bekymrer ikke Hartvig Sørensen, at Morten Messerschmidt tidligere i år blev dømt i byretten i en sag om misbrug af EU-midler.

Den sag er anket til landsretten, og en afgørelse ventes, efter at partiets medlemmer 23. januar skal vælge ny formand på et ekstraordinært landsmøde.

Lokalformænd i Randers, Esbjerg, Horsens, Fredericia er også stillere for Morten Messerschmidt. At være stiller betyder ikke, at de pågældende stemmer på en kandidat.

De gør det blot muligt for vedkommende at stille op. Flere lokalformænd tilføjer dog, at de også støtter de tos kandidatur.

Afgående formand Kristian Thulesen Dahl har sagt, at modellen ikke holder. Det er sket med henvisning til partiets vedtægter.

»Det er der slet ingen grund til at tale videre om. Den model, som vi har fremlagt, den holder fuldstændig vand,« siger Messerschmidt.

Men det gør det ikke, siger den afgående formand med henvisning til vedtægterne og det forhold, at Kofod ikke er medlem af Folketinget. Så hvordan hænger det sammen?

»Vi har aldrig fremlagt en plan om, at Kofod på denne side af det ordinære årsmøde skal være politisk næstformand. Men derimod organisatorisk næstformand. Og i øvrigt er der intet i vedtægterne, som forhindrer, at en fungerende formand kan udpege en kronprins, siger Messerschmidt.

Også Martin Henriksen, som er tidligere udlændingeordfører og medlem af hovedbestyrelsen, har kritiseret modellen. Han har sagt, at han nok bliver smidt ud, hvis Kofod og Messerschmidt bliver valgt.

»Jeg er meget ked af, at han lever i sådan en tilstand af frygt, hvor han regner med at blive smidt ud. Det er bestemt ikke min ambition,« siger Messerschmidt.

Henriksen siger mandag, at han ikke stoler på det løfte og fortsat forventer at blive smidt ud - hvis Messerschmidt vinder.

I sidste uge har medlem af hovedbestyrelsen Merete Dea Larsen meddelt, at hun stiller op som formand.

»Jeg synes, at det er fantastisk, hver gang der er nogen, der melder, at de vil bruge deres liv på Dansk Folkeparti, og på det projekt. Derfor glæder jeg mig utrolig meget til at høre, hvad det er for nogle tanker, Merete Dea Larsen vil arbejde med og kommer med, som skal genskabe Dansk Folkeparti,« siger Morten Messerschmidt.

/ritzau/