Merete Riisager fjernes fra bordenden i svære forhandlinger om folkeskolen: »Hun har opført sig dybt uprofessionelt«

Der har været så store uenigheder under forhandlingerne om justeringen af folkeskolereformen, at de nu flyttes over i Finansministeriet med Kristian Jensen for bordenden. Undervisningsminister Merete Riisager skal dog stadig sidde med.

Socialdemokratiet har krævet, at forhandlingerne om en justering af folkeskolereformen flyttes over i Finansministeriet med finansminister Kristian Jensen (V) som forhandlingsleder. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skal stadig deltage – men skal ikke længere sidde for bordenden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

De store samarbejdsproblemer og politiske uenigheder på undervisningsområdet får nu også betydning for forhandlingerne om den justering af folkeskolereformen, regeringen har lagt op til.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har mandag sendt en e-mail til ordførerne i folkeskoleforligskredsen og aflyst de to møder, der efter planen skulle være afholdt i denne uge. Ganske usædvanligt bliver forhandlingerne nu i stedet flyttet over i Finansministeriet, hvor finansminister Kristian Jensen (V) skal sidde for bordenden.

»På foranledning af finansministeren aflyses begge møder. I vil blive indkaldt til møde i Finansministeriet,« skriver Merete Riisager i e-mailen, som Berlingske er i besiddelse af.

Det er Socialdemokratiet, der har krævet, at forhandlingerne ikke længere skal foregå i Undervisningsministeriet med Riisager som forhandlingsleder. Hun skal dog stadig sidde med ved alle møder.

Undervisningsordfører Annette Lind (S) kritiserer ministeren i skarpe vendinger.

»Der sker ingenting, og forhandlingerne bliver bare trukket i langdrag. Hvis vi vil have fremskridt, bliver vi nødt til at få en minister, der har noget pondus, for bordenden,« siger hun:

»Merete Riisager har opført sig dybt uprofessionelt. Der er gået mere end en måned nu, uden at vi er kommet ét eneste skridt nærmere en aftale, fordi området bare bliver syltet af ministeren. Og hun bliver ved med at introducere småting, vi skal tale om, i stedet for at holde fokus på de store elementer.«

Er der ikke en god idé, at der forhandles om folkeskolen i det ministerium, der har ansvaret for den?

»Hvis det var sådan, at vi havde en minister, vi havde tillid til, og som reelt ville forhandle i stedet for bare at blive ved med at aflyse møder og trække tingene i langdrag, kunne det måske være. For os handler det om at få lavet en aftale – forhåbentlig i en bred kreds. Og derfor vil vi have, at det skal være ovre hos finansministeren,« siger Annette Lind.

Er I ikke netop selv med til at trække forhandlingerne i langdrag ved at ville have dem flyttet? Kristian Jensen skal jo eksempelvis først lande en finanslov?

»Vi har bedt om at få det flyttet over til finansministeren meget længe nu. Der sker ingenting, og så længe det bare fortsætter på den her måde, hvor vi pludselig skal diskutere kanon og naturfagsstrategi i stedet for sagens kerne, giver det ingen mening overhovedet at sidde og bruge tid på det.«

Betændt forhandlingsklima

Merete Riisager og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede i september regeringens udspil til en ændring af den udskældte folkeskolereform.

Centralt i udspillet står, at skoleelevernes uge skal forkortes med gennemsnitligt 1,8 timer, og flere af de såkaldte understøttende undervisningstimer – f.eks. lektiehjælp og timer med bevægelse – skal erstattes med fagtimer i fag som dansk, matematik og naturfag.

Det er velkendt, at der er dybe uenigheder blandt politikerne på undervisningsområdet, og at forhandlingsklimaet er betændt.

Berlingske beskrev for nylig, hvordan Merete Riisager af nogle betegnes som fagligt kompetent og vidende, mens andre karakteriserer hende som egenrådig og ultimativ og som en minister, der ikke har forståelse for, at stort set al undervisningspolitik er bundet af brede forlig, og at ændringer kræver enighed mellem alle partier.

SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, siger om Socialdemokratiets krav:

»Det er usædvanligt at flytte forhandlingerne væk fra Undervisningsministeriet. For SF har det ikke været afgørende, men vi har omvendt kunnet se, at forhandlingerne overhovedet ikke har rykket sig, og det har været svært at se viljen til reelle kompromiser.«

»Det er da dybt underligt«

Merete Riisager undrer sig over Socialdemokratiets ageren.

»Det er da dybt underligt, men det skal ikke være det. Hvis det kan betyde, at vi kan lukke en aftale, at vi forhandler i Finansministeriet i stedet, gør vi det. For mig er det vigtigste, at vi reagerer på det, som forældrene fortæller os – nemlig at de gerne vil have fokus på faglighed, og at de synes, skoledagene er blevet for lange, og at der er for mange vikarer.«

Det er mere end to måneder siden, I præsenterede jeres udspil – hvorfor er der ikke mere fremdrift i forhandlingerne?

»Hvor der er vilje, er der vej. Og hvis den vilje springer op ad jorden, fordi vi går over i den røde bygning (Finansministeriet, red.), synes jeg, det er alletiders,« siger Merete Riisager:

»For mig er det resultatet, der er det væsentlige. Nogle vil måske synes, det er lidt mærkeligt, at vi skal forhandle om, hvorvidt elever i 1. klasse må gå hjem en time tidligere om fredagen, ovre i Finansministeriet. Og det synes jeg da egentlig også.«

Det har længe stået klart, at der er samarbejdsvanskeligheder på undervisningsområdet – er din ageren med til at bremse for, at I kan lande aftaler?

»Nej, det er jo faglige uenigheder. Jeg er ikke så personfokuseret. Jeg er meget optaget af, hvordan hverdagen fungerer i folkeskolen. Og jeg har måske også en anden tilgang til folkeskolen som institution, end man har i Socialdemokratiet. Men vi skal mødes på midten, så vi kan lave en aftale.«