Mere end hver tiende elev består ikke dansk og matematik i 9. klasse
11,8 procent af eleverne i 9. klasse består ikke dansk og matematik ved afgangsprøverne, viser de seneste tal.

11,8 procent af eleverne i 9. klasse består ikke dansk og matematik ved afgangsprøverne, viser de seneste tal.

Mere end hver tiende elev bestod hverken dansk eller matematik ved sommerens afgangsprøve i 9. klasse.
Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet, efter at resultaterne fra afgangsprøverne fra skoleåret 2025/2026 er blevet udgivet.
Her fremgår det, at 11,8 procent af eleverne ikke får mindst 2 i hverken dansk eller matematik.
- Det er en for høj andel. For det betyder, at de i første omgang ikke får mulighed for at komme videre til ungdomsuddannelserne, siger skoleforsker ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen til DR.
DR har i en artikel beskrevet dumpeprocenten som værende på 10,5 procent, mens ministeriet oplyser et tal på 11,8 procent.
Forskellen bunder i, hvad der tælles med i opgørelsen.
Tallet på 11,8 procent er inklusiv de 9. klasseelever, hvor skolen ikke har registreret en prøveaflæggelse fra eleven, skriver Undervisningsministeriet.
Ved tallet på 10,5 procent tælles denne elevgruppe ikke med.
Resultatet kommer, efter at en historisk ringe Pisa-undersøgelse blev offentliggjort i sidste uge.
Her fremgik det, at danske skoleelever går tilbage i niveau over en bred kam i både sproglige, matematiske og naturvidenskabelige fag.
Resultatet fra afgangsprøverne i skoleåret 2025/2026 viser en mindre tilbagegang fra året før.
Her var andelen af dumpede elever i dansk og matematik på 9,9 procent.
Til sammenligning var tallet næsten det samme i 2023/2024, hvor andelen var 10,1 procent.
Tilbage i 2018/2019 var andelen dog mindre med blot 6,9 procent.
Gennemsnittet fra 9.-klassernes afgangsprøver ligger på 7,3 procent.
Det er på niveau med de sidste fire år, skriver DR.
De unge danskeres læringsniveau er blevet nationalt fokuspunkt, efter sidste uges Pisa-resultater.
Regeringen afholdt torsdag et pressemøde for at adressere udviklingen, som man er bekymret over.
En af regeringens centrale pointer er, at udviklingen viser sig over det meste af Vesteuropa.
Politikerne tilskriver særligt mobiltelefoner en stor rolle i det faglige fald.
Eleverne kan have fået sværere ved at koncentrere sig, når mobiltelefoner tilbyder hurtig stimuli.
Derfor vil regeringen indføre et totalforbud mod mobiltelefoner på skoler, lyder det.
RITZAU