Mens vi venter på Hillary...

Republikanernes værste mareridt – Hillary Clinton – får partiet til at gå i defensiven­ i stedet for i offensiven.

Hillary Clinton ventes på et tidspunkt at melde sit kandidatur som demokratisk præsidentkandidat. Til sommer kommer hun med en bog om egne bedrifter, der af analytikere vurderes at skulle fungere som løftestang i forhold til præsidentdrømmene. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Republikanerne har det med Hillary Clinton, som grækerne har det med tyrkerne. Det er det første, de tænker på, når de slår øjnene op om morgenen, og det sidste de tænker på, inden de sover. For deres værste mareridt er Hillary Clinton. Især hvis hun stiller op som Demokraternes præsidentkandidat i 2016. Og hendes larmende tavshed tyder på, at hun agter at gøre det. Ydermere har den største af Demokraternes såkaldte Super-PACs – en række økonomiske støttekomitéer – valgt at fundraise for Hillary Clinton.

Alle ved, at hun forbereder sig grundigt. Alene frygten for Hillary Clinton er nok til, at det republikanske parti helt usædvanligt har folk siddende, der forud for offentliggørelsen til sommer af Hillary Clintons erindringsbog om tiden i Obama-regeringen finder hendes gamle citater frem og interviewer folk fra hendes tid i udenrigsministeriet. Partiet vil være helt klar til at imødegå hendes beretning om hendes fremragende egenskaber som leder og tværtimod vise, at hun var en katastrofe som udenrigsminister.

Det er intet mindre end et fuldtidsjob at sidde i den republikanske task force-gruppe. For Clinton har sagt meget og har foretaget sig rigtig mange ting, og ingen kender bogens indhold endnu.

Bogen bliver central for en kommende præsidentvalgkamp. Det ved det republikanske parti. Hillary Clintons popularitet er stadig så stor, at ingen republikansk kandidat er i nærheden af at kunne true hende i meningsmålingerne. Og selv om der kan ske meget inden præsidentvalget i 2016, så tager republikanerne ingen chancer. Den gruppe, der forbereder et angreb på hendes version af sit arbejde som udenrigsminister, er forlængst gået i aktion. Det er til en vis grad lykkedes republikanerne at give offentligheden et indtryk af, at der intet – absolut intet – skete i hendes embedsperiode i modsætning til hendes efterfølger, John Kerry, der har sat en række væsentlige initiativer i gang.

Fredsforhandlinger mellem palæstinenserne og israelerne, afskaffelse af de kemiske våben i Syrien og forhandlinger om Irans atom­program. I republikanernes version var Hillary Clinton bange for at tage et større diplomatisk opgør med de store og tunge emner, USA slås med, for ikke at skade sig selv, hvis hun senere skulle stille op som præsidentkandidat. Sådan lyder anklagen mod hende. For hvis hun begik fejl, så ville de i en valgkamp blive brugt skånselsløst. Og det ville hun for alt i verden undgå. Derfor valgte Hillary Clinton passiviteten og overlod verden til sig selv. Det er den republikanske version af hendes tid i udenrigsministeriet.

Republikanske anklager om frygtkultur

Det er også til en vis grad lykkedes at give offentligheden et indtryk af, at hun ikke havde styr på de begivenheder, der førte op til mordet på fire amerikanske diplomater i Benghazi. Hun anklages for at have skabt en frygtkultur i ministeriet, hvor man ikke turde belemre hende med sager, som kunne risikere at eksplodere som egentlige diplomatiske katastrofer. Den neokonservative kommentator Jennifer Rubin beskriver det således i The Washington Post: »Clinton-kulturen har ry for at være en kultur, hvor man forsøger at afvise, at man ved noget om det, man anklages for«. Med andre ord: At Clinton i udenrigsministeriet ikke ønskede at kende til alvorlige sager for at ikke at blive fedtet ind i dem og derfor altid sørgede for at have sin loyale stabschef, Cheryl Mills, mellem sig selv og de dårlige sager. Ikke fordi at Rubin er et sandhedsvidne i den her situation. Men hun udtrykker i sin kommentar nogle af de beskyldninger, der ofte rettes mod Hillary Clinton – at hun forstår at knibe sig ud af dårlige sager.

Derfor arbejder republikanerne på højtryk for at gå i offensiven, når bogen kommer. Men lige nu er republikanerne i defensiven. Angsten for at miste et muligt forspring, fordi Hillary Clinton med bogen får skrevet sin version af sine evner som leder, er stor. I forvejen er det lykkedes republikanerne at få bremset de amerikanske TV-selskaber CNNs og NBCs planer om at producere en drama-serie om Hillary Clintons liv. Det republikanske parti protesterede over planerne og truede TV-stationerne med at blive totalt udelukket fra at være vært ved republikanernes præsidentkandidatdebatter, og begge TV-stationer trak sig med en begrundelse, at en miniserie om Clinton i et valgår nok ville være for meget.

Selv republikanere roser Clinton

Det gør det heller ikke lettere for republikanerne, at selv førende medlemmer af deres eget parti i svage øjeblikke roser den 66-årige demokrat. USAs tidligere republikanske forsvarsminister, Robert Gates, der tjente både under George W. Bush og Barack Obama, har rost Clinton til skyerne i sin nye bog »Duty. Memoires of a Secretary at War«. Faktisk som den eneste i bogen. Resten af persongalleriet – både i Det Hvide Hus, i forsvarsministeriet og i militæret – var ifølge Robert Gates mere eller mindre fjolser. Så at Clinton ikke alene i bogen, men også efterfølgende i utallige TV-interview bliver kronet som den bedst egnede præsidentkandidat, USA har lige nu, har rystet partiet i sin grundvold. Ikke mindst fordi det er en af deres egne, der kårer Clinton som århundredets kandidat.

Bogen er nu på vej i trykken, og republikanerne vil give, hvad det skal være for at få fat i en kopi af manuskriptet, og der er mange rygter i omløb. Man ved dog, at Hillary Clinton sammen med en stor stab af researchere er i gang med at sætte tiden i udenrigsministeriet i perspektiv for at imødegå det indtryk, republikanerne er i gang med at plante i offentligheden – at hun er beregnende og initiativløs. Ifølge The Washington Post er det især hendes rolle i det arabiske forår, drabet på terrorlederen Osama bin Laden og hendes rolle i kampen for at få styrtet Libyens leder, Muammar Gaddafi, der er i centrum. Men også mange af hendes »usynlige projekter« skal frem i lyset. Hendes demokratiprojekter og hendes kamp for kvinder i den tredje verden skal synliggøres. Der vil forud for bogudgivelsen blive massive kampagner på de sociale medier, og der vil blive udgivet digitale serier om hendes arbejde i ministeriet og et kort over verden, der fortæller, hvad Hillary Clinton har bedrevet hvor.

»Udenrigsminister Clintons historie er en meget amerikansk historie. Den er en succesfortælling,« siger hendes talskvinde, Adrienne Elrod, til The Washington Post.

Få republikanere vil turde stile op

Det bliver – som en republikaner siger det til Berlingske – en meget lang valgkamp, hvis Hillary Clinton stiller op. Selv republikanernes store håb, New Jerseys guvernør Chris Christie, er ikke længere popularitetsmæssigt i nærheden af hende. Hans administration er ramt af en række skandaler. Og republikanernes andre kandidater, der muligvis kan slå Clinton, har ikke tænkt sig at stille sig til rådighed for partiet lige nu. Der er lang tid til valget, så strategien for de fleste er at holde en lav profil, indtil man nærmere sig slutningen af 2015. Og det er der lang tid til.

Men har Hillary Clinton en chance. Hun er ganske vist yderst populær lige nu, men de fleste i det demokratiske parti frygter, at hvis hun først erklærer, at hun vil være partiets kandidat, kan hendes popularitet hurtigt dykke. En forkert bevægelse, og hun er lagt død. For det er ikke alene republikanerne, der frygter hende. En lang række af de liberale eller mere venstreorienterede medlemmer af det demokratiske parti vil gøre meget for at slippe af med hende.

Som den politiske analytiker Larry Sabato skriver i Politico, så er Clinton ikke nogen fornyelse. Obama var fornyelsen. Men hvis det demokratiske parti vælger Hillary Clinton, så hænger partiet fast i fortiden. Og så længe, at hun holder muligheden åben, holder de seriøse kandidater sig også tilbage som f.eks. den nuværende demokratiske vicepræsident, Joe Biden, som ganske vist er ældre end Clinton, men som nyder en vis respekt i partiet. De mindre kandidater vil næppe udgøre nogen risiko for Clinton.

Den mest fremtrædende politiker på partiets venstrefløj er dog senator Elizabeth Warren fra Massachusetts, som på en række områder kan true hende og tvinge Hillary Clinton til et kompromis med partiets venstrefløj. Men det vurderes, at hvis Hillary Clinton stiller op, vil der ikke blive mange seriøse modkandidater. Ret unikt, eftersom der næsten altid i amerikansk historie har været flere kandidater, når et præsidentjob er ledigt, og der ikke er en præsident fra det pågældende parti, der skal genvælges.

Clinton vs. Obama

Men meget afhænger også af, hvordan Barack Obama klarer sig de sidste par år af præsidentembedet. Hans popularitet ligger lige nu i perioder under 40 procents tilslutning. Det er rekordlavt og skyldes både en række indenrigspolitiske problemer og en usikker hånd i udenrigspolitikken. Hvis ikke Obama får rettet op på det her, kan det koste den næste kandidat dyrt, fordi vælgerne vil have forandring i Det Hvide Hus. Især spørgsmålet om sygeforsikringsreformen kan komme til at koste partiet dyrt, fordi den for alvor har givet republikanerne mulighed for at kritisere den siddende præsident for at have gennemført en reform, der ikke hænger sammen. Sygeforsikringsreformen – den såkaldte Obama-care – har ikke alene haft en uheldig start, fordi det viste sig umuligt at tilmelde sig via internettet. Obama har også givet en række garantier, som han ikke har kunnet holde. Og langtidsvirkningen af denne foreløbige mislykkede reform kan trække store skygger ind over Clinton, som betyder, at hun får svært ved at vinde et valg.

Men foreløbig aner ingen, om Hillary Clinton stiller op. Men som en kommentator siger det. Hun opfører sig sådan. Ikke alene planlægger hun en bog om sin tid i offentlige embeder. Hun har også forberedt en række turnéer i sommer og efteråret alle med temaer, som virker meget præsidentielle. Clintons syn på verden og på indenrigs­politikken. Det giver hende en platform ikke alene til at føre en valgkamp før tid. Men også til at sætte sin egen dagsorden forud for præsidentvalget i 2016. Hendes eneste problem med det er blot, at hun så også er nødt til at kritisere sin egen partikollega, Barack Obama. Og det flere år før, at han træder tilbage. Det er de trods alt heller ikke for begejstrede for i det demokratiske parti. Så mange frygter Hillary Clinton. Med god grund. For hun plejer ikke at holde sig tilbage med kritikken – hverken af fjender eller af venner.