Menneskeaber med i bedømmelse af EU-traktat

Menneskeaber minder meget om mennesker som Lissabon- og forfatningstraktaten, med en afgørende forskel, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) i samråd.

Mennesker minder meget om menneskeaber. De to arter er genetisk 99 procent ens. Det samme kan siges om den forkastede forfatningstraktat og Lissabon-traktaten, men der er en afgørende forskel.

Sådan forklarede udenrigsminister Per Stig Møller (K) fredag aften forskellen på traktaterne ved et åbent samråd i Folketingets Europaudvalg.

- Det er nok den sidste procent, der er den afgørende forskel på os, sagde han.

Tirsdag afgør Folketinget ved en EU-debat, om danskerne skal stemme om traktaten. Det kræver grundloven ikke, da Danmark ikke overfører suverænitet til EU. Alligevel gavner det Danmark, at EU fremover vedtager flere sager med kvalificeret flertal, ikke enstemmighed, sagde han.

/ritzau/