Meldepligt til alle pensionister

Ny udlændingeaftale betyder, at samtlige pensionister skal melde til kommunen, hvis de rejser uden for EU i mere end to måneder. »Mærkeligt,« mener S.

Peter Skaarup fra DF og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Hvis pensionister vil tage på langfart i mere end to måneder, skal de melde det hos kommunen. Det er konsekvensen af en ny aftale på udlændingeområdet, som Dansk Folkeparti og regeringen sent fredag aften indgik i Integrationsministeriet.

Stramningen skal dæmme op for de eksempler, der sommeren igennem har været på, at indvandrere med bl.a. irakisk baggrund har hævet førtidspension i Danmark, samtidig med at de har hævet lønninger i Irak.

Men de nye regler vil ramme alle danskere, fastslår næstformand Peter Skaarup (DF), som ved 21-tiden fredag aften præsenterede en længe ventet udlændingeaftale hos integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

»Hvis førtidspensionister og folkepensionister rejser uden for EU i mere end to måneder, skal de meddele det. Det er for at fange op på de irakersager, der har været i sommer, hvor vi har set en tendens til, at man opholder sig i udlandet og får førtidspension og også løn fra f.eks. et irakisk parlament,« siger Peter Skaarup.

I aftaleteksten hedder det, at der indføres »meddelelsespligt for alle modtagere af social pension (førtids- og folkepensionister) med fast bopæl i Danmark, som rejser til lande uden for EU i længere sammenhængende perioder på fx over to måneder«. Meddelelsespligten skal give kommunerne bedre muligheder for at vurdere, om den pågældende pensionist har fast bopæl i Danmark.

Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) finder stramningen urimelig.

»Det lyder mærkeligt, at man skaber en sådan diskrimination over for pensionister. Kommunerne har jo masser redskaber i forvejen til at dæmme op for socialt bedrageri,« siger han.

Skaarup er ikke uventet uenig.

»Når man laver ekstra kontrol på udlændingeområdet, kan man indimellem lave ting, der gør, at man, hvis man ikke er udlænding, skal opgive noget, som man ellers ikke ville have gjort. Ideen er her at fange op på, at stadig flere åbenbart tager pension og førtidspension med til udlandet,« siger Peter Skaarup.

Aftalen er del af en justering af udlændingeaftalen fra i fjor, hvor DF fik indført en række stramninger af bl.a. familiesammenføringsreglerne efter sidste sommers debat om Metock-dommen. Det blev dengang aftalt, at stramningen skulle gås efter i sømmene i år, hvilket Dansk Folkeparti havde stillet som betingelse for at gå videre med finanslovsforhandlingerne.

Højst utraditionelt var en del af finanslovsforhandlingerne derfor fredag aften henlagt til Integrationsministeriet, hvor flere andre stramninger blev aftalt. Aftalen indebærer bl.a. øget kontrol med fakta i sager, hvor mennesker får ophold i Danmark efter EU’s regler, øget kontrol med illegalt arbejde og udvisning for socialt bedrageri, der takseres til frihedsstraf.

Hvor der tidligere var stikprøvekontrol i 25 procent af sagerne for at tjekke, om alle sager holder, skal halvdelen af sagerne nu gennemgås.
Birthe Rønn Hornbech udtrykte på linje med Peter Skaarup fredag aften stor tilfredshed med aftalen.

»Vi lægger specielt vægt på det misbrug, vi ser. Vi vil se på de mange hjemrejser, som folk ikke kan forstå. At flygtninge rejser på ferie, og vi vil se på, om vi kan stramme op efter de sager om socialt bedrageri, der har været,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Peter Skaarup tror, at aftalen vil få antallet af familiesammenføringssager til at stagnere.

» Det tror vi på. Både når det gælder familiesammenføringer, men også når det gælder asylansøgere,« siger han.

Aftalen muliggør, at Dansk Folkeparti til eftermiddag kan fortsætte de egentlige finanslovsforhandlinger, hvor udlændingeområdet fortsat vil spille en stor rolle. Dansk Folkeparti har bl.a. stillet krav om en såkaldt repatrieringspakke, der skal belønne udlændinge med op til 200.000 kroner for at rejse ud af Danmark.

Finanslovsforhandlingerne fortsætter lørdag eftermiddag.