Meget mere end de 12 minutter

Det vil handle om alt muligt andet end 12 minutters ekstra arbejdstid, hvis fagbevægelsen en dag skal til trepartsforhandlinger med en rød regering.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Partiformændene Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) virker så oprigtige og talen så enkel, når de på www.fairløsning.dk byder velkommen til planen, som i nogle måneder har været oppositionens økonomiske alternativ til VK-regeringen.

»Vi foreslår, at arbejdstiden sættes op med en time om ugen, det vil sige 12 minutter om dagen,« udtaler Villy Søvndal for eksempel i en introducerende speak.

I gigantiske annoncer fastslog det røde makkerpar før sommerferien, at »hvis du har 12 minutter, så har vi en løsning«. Kun meget opmærksomme læsere har formentlig fået scrollet så langt ned i de ledsagende tekster, at de har opdaget en bemærkning om, at den »endelige udformning er naturligvis til fri forhandling mellem parterne«.

Men måske er denne formulering den allervigtigste. For som fagforeningsformænd i dag siger, er arbejdstider og arbejdsforhold i eksempelvis jernindustrien så væsensforskellige fra fiskeriets eller hospitalssektorens, at det ikke giver mening at tale om 12 minutters ekstra arbejde til alle.

Ikke alle skal knokle mere

»Det med de 12 minutter er en økonomisk, matematisk model for, hvor meget det bidrager med på finanssiden, hvis alle arbejder 12 minutter mere. Men der er utrolig mange forskelligartede instrumenter på de enkelte overenskomstområder at spille på,« siger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra 3F.

Sammen med fagforeningsformændene Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, og Kim Simonsen, HK, skriver han i dag i et indlæg, at sikring af øget arbejdsudbud i det danske samfund ikke alene handler om at øge arbejdstiden - og at en generel arbejdstidsforhøjelse næppe er nogen videre effektiv model.

Kim Simonsen forklarer, at ikke alle vil komme til at arbejde en time mere om ugen.

»Da der er nogen, der allerede arbejder 37 timer i forvejen, så skal de måske ikke arbejde mere. Du kan også finde nogen, der arbejder 40 timer om ugen. Men der kan også være en deltidsansat, der går fra 24 til 37 timer. Så kan der hentes 13 timer hos den pågældende. Det, du kan tage os til indtægt for, er, at vi tror, at der kan findes andre modeller, end at alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen,« siger Kim Simonsen.

Den megen fokus på de 12 minutter kan ifølge Kim Simonsen først og fremmest forklares ved kampagnestrategi.

»Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal valgte en fælles kampagneprofil, der hed 12 minutter om dagen. Vi andre har hele tiden sagt, at vi nok skal prøve at finde de 15 mia. kr. ved at prøve at få folk til at arbejde mere totalt set,« siger Kim Simonsen.

»Værst tænkelige straf«

Ifølge politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) har kommunikationen sigtet på at melde »den værst tænkelige straf ud til folk«.

»Men sandheden er jo, at der findes et hav af instrumenter på det her område, som gør, at det næppe bliver der, det ender. I virkeligheden har vi været hudløst ærlige og sagt, at i værst tænkelige fald er det denne regning, I får,« siger Henrik Sass Larsen.

For politisk ordfører Peter Christensen (V) er meldingen om de 12 minutter et eksempel på, at Fair Løsning er designerpolitik.

»Det står klart, at det hele handlede om smart markedsføring. For når fagbevægelsen ikke vil være med til at levere, at alle arbejder en time mere om ugen, så falder økonomien fra hinanden,« siger han.