»Meget af det er lidt slavearbejde - men det skal jo gøres«

I en ny analyse konkluderer regeringen, at de omstridte nyttejob får unge markant hurtigere i job eller uddannelse. Konkret kan unge arbejdsløse skære otte uger af deres ledighed, hvis de deltager i nyttejob.

Thomas Boesen (th.) og Mathias Thøgersen er i nyttejob og rydder bjørneklo i Køge Kommune. Thomas Boesen på 25 år har været i jobordningen i tre uger, mens Mathias Thøgersen startede i mandags og allerede har skaffet sig en læreplads, som han kan forlade nyttejobordningen igen om ganske kort tid. Fold sammen
Læs mere

Sveden pibler ned af 25-årige Thomas Boesens ansigt, men sikkerhedshensyn forhindrer ham i at vifte de salte dråber af panden – han er ude at rydde vejsiderne i Køge Kommune for den giftige plante bjørneklo. Ude at gøre nytte.

Med sikkerhedshandsker, skovl og knofedt sikrer han sig sin uddannelseshjælp, som er den lavere kontanthjælpsydelse for uddannelsesparate unge under 30 år.

Bjørneklobekæmpelsen er omstridt beskæftigelsespolitik i praksis. Thomas Boesen er i nyttejobordningen, der blev indført med regeringens kontanthjælpsreform i 2013, og som er blevet kaldt alt fra »skræmmejob« til »lovfæstet tvangsarbejde«.

Det var derfor med »en masse fordomme« i rygsækken, at Thomas Boesen for tre uger siden mødte op til første dag på centret.

»Meget af det er lidt slavearbejde – men det skal jo gøres, og man skal bare være positiv,« siger han.

Fordommene delte hans makker, 21-årige Mathias Thøgersen, inden han mandag havde første vagt som nyttejobber. Indtil da havde han især brugt sit sabbatår på at søge elevplads, sove længe og spille computerspillet »FIFA«.

»Men da jeg fik at vide, at jeg skulle i nyttejob, tænkte jeg, at jeg hellere måtte ud at få mig et job, for jeg skal ikke det her,« siger han.

»Man har jo hørt, at man bare bliver sat til at gøre de ting, folk ikke selv gider.«

Tanken blev til handling. Allerede i næste uge har han derfor elevplads som salgsassistent i supermarkedet Rema 1000.

Otte uger mindre ledighed

Ligesom de to køgensere bliver tusindvis af unge modtagere af uddannelseshjælp hvert år sendt ud i de nyttejob, som nu har været en del af den danske beskæftigelsespolitik i mere end to år.

Ideen med nyttejobbene er, at unge, der ikke har andre problemer end lediggang, skal udføre samfundsnyttigt arbejde for det offentlige til gengæld for deres månedlige ydelse.

I praksis kan det være at bekæmpe bjørneklo eller pileurt, at rydde op på strandene og i skovene eller at samle hundelorte op fra landets fortove.

Men får de unge overhovedet noget ud af det?

Det spørgsmål gav Folketingets partier bortset fra Enhedslisten hinanden håndslag på, at man løbende skulle søge svar på, dengang nyttejobbene blev født som noget helt nyt i kontanthjælpsreformen.

Og partierne bliver nu lidt klogere, for Beskæftigelsesministeriet er klar med den første omfattende analyse af, hvordan nyttejobbene i praksis har virket.

Analysen zoomer ind på netop de unge og »åbenlyst« uddannelsesparate, og konklusionen er den klare, at det langt fra kun er 21-årige Mathias Thøgersen fra Køge, som kommer i arbejde eller uddannelse i direkte forlængelse af at være startet i nyttejob.

Beskæftigelsesministeriet konkluderer således, at unge, der har været i nyttejob, har langt over dobbelt så stor sandsynlighed for at komme i job eller uddannelse, som de ville have haft uden nyttejob.

Konkret kommer det ifølge analysen til udtryk ved, at de unge ved at deltage i nyttejob kan forkorte deres ledighedsperiode med otte uger eller knap to måneder sammenlignet med, hvis de ikke havde gjort det.

Resultatet får beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) til at konkludere, at nyttejobbene virker.

»Unge skal ikke spilde deres ungdomsår på ikke at være i gang med job eller uddannelse. Jo hurtigere, du kommer i gang, jo bedre er det for dig selv og for samfundet. Der er ikke nogen, der er tabere i det her. Det, at man får at vide, at man ikke bare skal ligge derhjemme på sofaen og fede den på kontanthjælp, hjælper de unge videre,« siger han.

 

Nyttejob et nyttigt værktøj

I analysen har Beskæftigelsesministeriet ved hjælp af såkaldte registerdata fulgt knap 8.900 unge på uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp er kontanthjælp til unge under 30 år og svarer i kroner og øre nogenlunde til SU. En udeboende på uddannelseshjælp får således knap 6.000 kroner om måneden før skat.

Som arbejdsløs har man pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og til at deltage i de forskellige aktiverings- og uddannelsestilbud, som de kommunale jobcentre tilrettelægger for en. Og siden kontanthjælpsreformen har nyttejobbene altså været et af de værktøjer, som kommunerne kan tage i brug for at få i dette tilfælde unge ud af kontanthjælpssystemet og over i job eller uddannelse i stedet .

Men fordi kommunerne netop tilrettelægger deres indsats forskelligt, var det kun knap 1.500 af de 8.900 modtagere af uddannelseshjælp, som i løbet af analysens ni måneder kom i nyttejob. Dermed har det været muligt at sammenligne de to grupper for at se, hvor meget sandsynligheden for at komme i arbejde eller uddannelse stiger, hvis man kommer i nyttejob.

Og den bliver altså mere end fordoblet, lyder konklusionen fra Beskæftigelsesministeriet.

I alt forlod 3.460 eller cirka 40 procent af de 8.900 unge, man har fulgt, kontanthjælpssystemet i løbet af de ni måneder for at studere eller arbejde i stedet.

Ret til at være kærlig og fast

I analysen peger ministeriet på to mulige forklaringer på, at nyttejobbene får unge hurtigere væk fra kontanthjælp og over i job eller uddannelse.

Den ene er den såkaldte »skræmme-effekt«, som handler om, at nyttejob er så afskrækkende, at det presser unge til at søge hurtigt væk. Den anden er, at de unge i forbindelse med nyttejobbene rent faktisk får nogle kompetencer, som de kan bruge til noget.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen erklærer sig »tilfreds« uanset hvad.

»For mig handler det om, at unge kommer i gang. Selv om det er skræmmeeffekten, der har betydet, at man er kommet i gang, tror jeg, at personen om ikke så forfærdelig lang tid vil sige »tusind tak, fordi du skræmte mig«. Så længe de unge kommer i job eller uddannelse, er jeg lidt ligeglad med, hvordan det går til,« siger han.

Så du synes ikke, det er for høj en pris at betale for, at de kommer lidt hurtigere i gang? Helliger målet midlet?

»Jeg vil have retten til både at have en kærlig og fast hånd over for de unge mennesker, og det skulle meget gerne føre til, at de kommer i job eller uddannelse,« svarer Henrik Dam Kristensen.

Hver femte siger tak for besøget

På Køge Kommunes ungecenter, der har sendt 25-årige Thomas Boesen og 21-årige Mathias Thøgersen i nyttejob, er leder Flemming Udbjørg heller ikke i tvivl om, at nyttejobbene virker.

»Konklusionen i analysen er helt rigtig og rammer direkte ned i den virkelighed, vi oplever,« siger han.

Han fortæller, at den såkaldte »skræmme-effekt« får omkring 20 pct. af de unge til at forsvinde allerede i det øjeblik, de får at vide, at de skal i nyttejob.

»De siger »tak for besøget« og går hellere i arbejde eller tager en uddannelse i stedet for at tage et nyttejob. Men det er selvfølgelig de mest ressourcestærke, der går med det samme – de, der bliver tilbage og går ind i projekterne, har brug for mere hjælp til at finde ud af, hvad de kan blive – og hvordan de bliver det,« fortæller Flemming Udbjørg.

»Det er statsorganiseret løndumping«

Som det eneste parti i Folketinget er Enhedslisten arg kritiker af nyttejobbene, og det ændrer den nye analyse ikke på.

Ifølge partiets socialordfører, Finn Sørensen, bidrager det nemlig til social dumping, at folk via lave ydelser i kontanthjælpssystemet sættes til at lave arbejde uden om overenskomsterne.

»Det er simpelthen statsorganiseret løndumping,« som han siger.

Men på det mere principielle plan mener Finn Sørensen også, det er en glidebane, at man gør det til et politisk succeskriterium at presse unge mennesker til hurtigt at gå i gang med en uddannelse eller et job.

»For det, der er målet, er jo, at de skal finde ud af, hvad de gerne vil, så de kan få et godt liv. Og den her undersøgelse siger jo ikke noget om kvaliteten af det, de så kommer i gang med. Er det en uddannelse, de overhovedet gider færdiggøre? Er det et job, som der er perspektiver i? Det er jo det, der er det vigtige,« mener Enhedslistens socialordfører.

»Det menneskesyn om, at man bare skal presse de unge mennesker på økonomien, er jeg bare helt uenig i,« fortsætter Finn Sørensen.

»En yderst positiv nyhed«

Arbejdsmarkedsforsker med speciale i bl.a. beskæftigelsespolitik Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet, har gennemlæst Beskæftigelsesministeriets analyse for Berlingske.

Han vurderer, at den forskningsmæssigt »er lavet efter alle kunstens regler«, og at den fremlægger »ganske solid dokumentation for, at nyttejobbene har virket efter hensigten«.

»Og det er jo en yderst positiv nyhed, for det er jo ikke, fordi vi ellers har særlig mange eksempler på aktiveringsprojekter rundt omkring, der faktisk virker,« siger han.

Thomas Bredgaard mener dog også, at nyttejobbene »simpelthen skal virke« for de unge under 30 år, som analysen beskæftiger sig med, fordi de er en stærk gruppe.

»Havde man kigget på dem over 30 år eller kontanthjælpsmodtagere, der er længere fra arbejdsmarkedet, vil min vurdering være, at de her positive effekter ville fortone sig lidt,« siger han.

Analysen gør det da også klart, at unge indvandrere og efterkommere under 30 år med ikke-vestlig baggrund langt fra reagerer lige så positivt på nyttejobbene.

Kenneth Lykke Sørensen, som er ekspert i arbejdsmarkedsøkonomi ved Aarhus Universiet, har ligeledes gennemlæst analysen for Berlingske. Også han mener, at den er »solid« og »lødig«.

»Alt tyder på, at det rent faktisk hjælper at tvinge de her unge mennesker til at lave noget og at presse dem,« siger Kenneth Lykke Sørensen, som dog ikke er overrasket over resultatet.

»I virkeligheden kommer det ikke bag på mig, at det formentlig opleves som så intimiderende, at man vil søge at komme ud af systemet hurtigst muligt.«

Tilbage på Køge Kommunes ungecenter består nyttejobbene ud over bekæmpelse af bjørneklo også i at rydde op langs landevejene samt i at vedligeholde nogle indfaldsveje til byen med græsklipning og vaskning af skilte. Derudover lærer de unge at lave bistader og at slynge honning.

Ifølge centerleder Flemming Udbjørg oplever centeret unge, der ikke gider lave noget, og som man efter loven må tvinge ved eksempelvis at tage deres penge. Men generelt lærer de unge i hans øjne nogle vigtige ting om livet ved at stå tidligt op om morgenen for at udføre hårdt, manuelt arbejde.

»Hvis man behandler selv nogle af de vanskeligste mennesker ordentligt, så får rødderne fat, og bladene begynder at folde sig ud. For dem bliver det ikke straffelejr. De synes, det er sjovt at knokle på arbejde.«