Medlem af Europa-Parlamentet forlader DF

Det ene af Dansk Folkepartis to medlemmer af Europa-Parlamentet, Anna Rosbach, forlader Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet Anna Rosbach har tirsdag meddelt, at hun forlader Dansk Folkeparti. Det oplyser Dansk Folkepartis andet medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dansk Folkeparti /FRIT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Folkeparti har ikke længere to medlemmer af Europa-Parlamentet.

Anna Rosbach meddelte tirsdag, at hun forlader Dansk Folkeparti.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anna Rosbach selv, men Dansk Folkepartis andet medlem af Parlamentet, Morten Messerschmidt, siger til Ritzau, at udmeldelsen kommer som et chok.

- Jeg har siddet og sludret med hende i formiddag, da der var afstemninger i Parlamentet, men hun nævnte ikke et ord om det her. Bagefter fik vi meddelelsen i et brev, og siden har jeg ikke kunnet komme i kontakt med hende. Jeg er meget overrasket, og jeg havde ingen fornemmelse af, at der var noget under opsejling, siger Morten Messerschmidt.

Personlige årsager ligger bag

Anna Rosbach har også meddelt, at hun forlader EFD-gruppen i Europa-Parlamentet. EFD står for Europa, frihed og demokrati. EFD-gruppen er med sine 30 medlemmer den mindste gruppe i Europa-Parlamentet.

Morten Messserschmidt kalder Anna Rosbachs udmelding for "illoyal".

- Hun er valgt mestendels på Dansk Folkepartis stemmer, og vi havde mange andre gode kandidater, som ville forblive loyale mod deres vælgere. Men jeg ønsker Anna Rosbach held og lykke fremover, siger Morten Messerschmidt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anna Rosbach, men hendes kontormedarbejder Pelle Geertsen siger til Ritzau, at Anna Rosbach har valgt at forlade Dansk Folkeparti af personlige årsager og ikke politiske årsager.

- Det er ret udramatisk, og hun er helt sikkert ikke ude på at skade partiet, siger han.

/ritzau/