Medie: Minkkommission kommer med sønderlemmende kritik

Ifølge Weekendavisen venter der alvorlig kritik af regeringen i den beretning, Minkkommissionen kommer med om en uge. Særligt Miljø- og Fødevareministeriet får hårde ord med på vejen, mens også Statsministeriet og Mette Frederiksen står for skud, viser et udkast.

 
Få et overblik over minksagen. Videoen er fra den 21. november 2021. Grafik: Kristian Stauning Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der venter regeringen og centrale dele af embedsapparatet umådelig hård læsning, når Minkkommissionen om præcis en uge vil offentliggøre sin længe ventede beretning, der kulegraver forløbet op til og efter den ulovlige ordre om at aflive landets mink.

Det skriver Weekendavisen, der har læst et udkast af den beretning, som bliver overdraget til Folketinget torsdag om en uge.

Avisen tager selv det forbehold, at det er et udkast, og formuleringer kan blive ændret.

Tilbage står dog, at Minkkommissionen udtaler en kritik af regeringen, ministerier og myndigheder, der – som Weekendavisen skriver – er »på et af skalaens højeste trin.«

Nogle af ministerier og myndigheder, der kommer til at stå for skud, er ifølge Weekendavisen Miljø- og Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Fødevarestyrelsen, Rigspolitiet og Statsministeriet.

Ifølge Weekendavisen tegner Minkkommissionen billedet af et centraliseret beslutningssystem, der reelt ikke fungerede tilbage i de hektiske uger og dage i november 2020.

Videre skriver mediet, at Statsministeriet ifølge kommissionen har handlet »meget kritisabelt«.

Ifølge Weekendavisen lægger kommissionen til grund, at Statsministeriet havde en »overordnet og styrende rolle« frem mod pressemødet 4. november 2020, hvor det blev meldt ud, at alle mink skulle aflives.

Kommissionen skriver videre i udkastet, at »statsministeren førte an på pressemødet og udmeldte regeringens beslutning om aflivning af alle mink, hvilken beslutning var groft vildledende henset til den manglende hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne«.

Sidstnævnte skal forstås således, at der manglede hjemmel til at aflive raske mink, som var uden for de såkaldte sikkerhedszoner omkring de smittede besætninger.

Særlig hård kritik

Værst er kritikken dog – ikke overraskende – af Miljø- og Fødevareministeriet, der som det ansvarlige ressortministerium ultimativt skulle have været opmærksom på den manglende hjemmel.

Weekendavisen skriver, at det »samlet set er kommissionens vurdering, at Miljø- og Fødevareministeriet har handlet særdeles kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november (2020. Her blev beslutningen om at aflive alle mink meldt ud, red.).«

Altså er det ifølge avisen Miljø- og Fødevareministeriet, der får den hårdeste bedømmelse kommissionen, som finder, at ministeriet har handlet »særdeles kritisabelt«.

Forsvaret fra regeringen og toppen af embedsværket har været, at det var Fødevareministeriets ansvar at gøre opmærksom på den manglende hjemmel, hvilket de ikke gjorde på mødet i Koordinationsudvalget 3. november 2020, hvor beslutningen om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.

Blandt embedsmænd i Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen var det bredt kendt, at der ikke var lovhjemmel til at nedslagte de raske mink uden for de såkaldte risikozoner.

Skal man tro blandt andre afdelingschef Tejs Binderups forklaring, blev Fødevareministeriet kørt ud på et sidespor – overrumplet af Statsministeriet og til dels Justitsministeriet. Sidstnævnte fik til opgave at koordinere og indsamle de forskellige ministeriers input til mødet i Koordinationsudvalget.

Top of mind

Fødevareministeriets departementschef, Henrik Studsgaard, var også bekendt med den manglende lovhjemmel, da beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Men det var ikke top of mind hos ham, har han forklaret under Minkkommissionens afhøringer.

Senere lød forklaringen, at »som departementschef er det første, jeg tænker på, proportionalitetsafvejningen«.

»Det, synes jeg, var det aller-, allervæsentligste i den givne situation,« sagde Studsgaard, da han blev genafhørt i kommissionen.

Studsgaard gjorde det desuden klart, at han ikke gik ind til mødet med den opfattelse, at en aflivning af alle mink skulle drøftes og dermed heller ikke, at lovhjemlen til at tage en sådan beslutning ville blive et tema.

»Så jeg var ikke forberedt, ikke klædt på til, at jeg skulle mene noget om det,« sagde Studsgaard.

Ifølge Weekendavisen oplysninger burde Miljø- og Fødevareministeriets repræsentanter på mødet i Koordinationsudvalget dog have råbt op på mødet om den manglende hjemmel.

»Miljø- og Fødevareministeriet burde på selve KU-mødet have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel både til aflivning af mink og tempobonus, som var en idé undfanget dagen før. Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålet om hjemmel og så vidt muligt have sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion,« lyder det i kommissionens beretning ifølge Weekendavisen.

Kommissionen finder, at Miljø- og Fødevareministeriet burde have kontaktet Statsministeriet og Justitsministeriet på højeste niveau – altså via departementschefer eller ministre.

Weekendavisen skriver, at det overordnede billede i beretningen er, at Miljø- og Fødevareministeriet får kritik for ikke at orientere Statsministeriet, mens sidstnævnte får kritik for ikke at opsøge den viden på egen hånd.

Minkkommissionen afleverer sin rapport til Folketinget 30. juni.