Medie: Danske F-16-fly kan være på vej i kamp mod IS

Udenrigspolitisk Nævn skal fredag ifølge TV2 drøfte udsendelse af danske styrker til kampen mod Islamisk Stat.

ARKIVFOTO 2014 af danske F-16 kampfly på Ahmed Al Jaber basen i Kuwait - F16 flyene er i øjeblikket trukket hjem (Foto: Pressebilleder fra Flyvevåbnet/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvarskommandoen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København: Danske F-16-fly og specialstyrker kan være på vej i kamp mod Islamisk Stat i Syrien.

Fredag mødes Folketingets Udenrigspolitiske Nævn for at drøfte udsendelsen af danske fly og specialstyrker, erfarer TV2 News.

Og ifølge TV-stationen tyder det på, at der er et politisk flertal for at bidrage til kampen mod den voldelige organisation.

- Som vi kender det politiske skakbræt herinde, vil det blive mødt af bred politisk opbakning, siger TV2's politiske reporter Thomas Funding til TV2 News.

- Det er stadig uklart, hvad mandatet bliver. Men det, vi har hørt Udenrigsminister Kristian Jensen (V) sige, er, at de går efter at få et bredt mandat, hvor man i modsætning til sidst, da F-16-fly var udsendt, også skal have lov at bombe på syrisk territorium.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) ønsker ikke at kommentere oplysningerne over for Ritzau.

/ritzau/