Et valgresultat kan udlægges på mange måder. En klar sejr. Et nederlag. Og så er der kunsten at udlægge et nederlag i en mere positiv retning.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde sit forsøg en lille halv time før midnat natten til onsdag, da han trådte ud i mørket foran partikontoret i Søllerød nord for København og erklærede sig »meget godt tilfreds« med kommunalvalget.
»Venstre har fået et fornuftigt valg med nogenlunde en fjerdedel af stemmerne,« lød det.
Senere uddybede partiets politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, det budskab og kaldte resultatet »ikke prangende, men bestemt hæderligt«.
Men tag ikke fejl.
Bag udmeldingerne gemmer sig rå fakta fra valget, der tegner et utvetydigt billede af et Danmark farvet markant dybere rødt.
Et Danmark, hvor Mette Frederiksen fra Christiansborg i sit første valg som Socialdemokratiets formand kan skue ud over landet og se, at hendes parti og den røde blok på de fleste væsentlige parametre står med en overbevisende triumf – og Venstre og blå blok med det modsatte.
S sidder solidt på de store byer
Næsten hver tredje af de lidt mere end tre millioner, der har stemt – 32,5 procent – har sat sit kryds ved Socialdemokratiet. En fremgang på tre procentpoint i forhold til valget i 2013. Partiet er gået frem med 69 byrådsmedlemmer, står til ti ekstra borgmesterposter, er gået frem i 67 af landets 98 kommuner og sidder endnu mere solidt på magten i de fire største byer.
Oven i det står Socialdemokratiet til at overtage formandsposten i Kommunernes Landsforening (KL) fra Venstre og har erobret endnu en region, Region Sjælland. S er derfor nu i spidsen i fire ud af de fem regioner og har samtidig formandsposten i Danske Regioner.
Valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen konstaterer da også, at Socialdemokratiet har taget en stor sejr, mens Venstre og Dansk Folkeparti »går tilbage hånd i hånd«.
»Danmark er rykket til venstre. Landet er blevet mere rødt og mindre gult og blåt,« siger han og kalder det »et blodbad« for Venstre.
Udover de mange flere borgmestre har Socialdemokratiet styrket sit fundament betydeligt i flere væsentlige kommuner. I store kommuner som Randers, Køge og Svendborg har S erobret magten fra en blå borgmester. I de fire største – og meget vigtige – byer har S ligeledes styrket sit overtag.
I Odense har Peter Rahbæk Juel (S) i sit første valg som spidskandidat efter den tidligere bykonge Anker Boye (S) leveret en fremgang fra 28,8 til 42,1 procent. I Aalborg er S med borgmester Thomas Kastrup Larsen i spidsen gået fra 36,3 til 48,7 procent af stemmerne og har samtidig sikret absolut flertal. I København og Aarhus er Socialdemokratiet stort set status quo, men her er rød blok samlet gået frem.
Venstre er derimod gået tilbage i 76 ud af landets 98 kommuner. Samlet har partiet fået en tilbagegang på 3,5 til 23,1 procent og har mistet 79 mandater. Det gør valget til det dårligste siden 1989. Selvom man normalt taler om, at det har en positiv effekt at sidde med borgmesterposten i en kommune – som Venstre havde 47 af inden valget – er der også markant tilbagegang at spore for flere af Venstres borgmestre og i normalt solide V-egne.
I Varde Kommune har partiet mistet sit absolutte flertal efter en tilbagegang på hele 13,3 procentpoint. I Gribskov måtte Kim Valentin overlade borgmesterposten til en lokalliste, efter at være gået 13,1 procentpoint tilbage. Og også i normalt sikre Venstre-kommuner som Billund, Vejen og Ringkøbing-Skjern er partiet gået markant tilbage.
»Der er sket nogle voldsomme hop rundt omkring. Nogle steder har Venstre fået et rigtig godt valg, og er gået markant frem, mens de andre steder tordner tilbage og taber stort. Valget har generelt været meget polariseret, så du enten har vundet big time, eller helt har tabt småkagerne. Men samlet er Venstre hårdt ramt,« siger valgforsker og institutleder Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet.
»De lokale socialdemokrater har virkelig overperformet«
Tre steder havde Venstre satset og valgt at vrage partiets egen borgmester som spidskandidat op til valget: I Stevns, Thisted og København. Alle tre steder blev partiet straffet for manøvren.
I Stevns Kommune bevarede V godt nok borgmesterposten, men gik 17,9 procentpoint tilbage. I Thisted Kommune måtte man overlade borgmesterposten til Socialdemokratiet, efter den tidligere borgmester Lene Kjelgaard Jensen var skiftet til de Konservative, som fik et forrygende valg. Og i Københavns Kommune blev et dårligt resultat for Venstre i 2013 yderligere forringet, så statsministerpartiet nu er nede på bare 7,8 procent af stemmerne i landets hovedstad. Her vippede Cecilia Lonning-Skovgaard ved et kampvalg i september sidste år den populære Pia Allerslev af pinden som Venstres borgmesterkandidat.
Mette Frederiksen pegede på valgnatten selv på, at hendes parti er lykkedes med at have stærke borgmesterkandidater i vigtige kommuner landet over, og det billede er Christian Elmelund-Præstekær enig i.
»De lokale socialdemokrater har virkelig overperformet i forhold til, hvordan de nationale meningsmålinger ser ud. De store vindere ved valget er uden tvivl Socialdemokratiet og Alternativet,« siger han.
Erik Fabrin, der er tidligere mangeårig Venstre-borgmester og KL-formand, er ærgerlig over resultatet. Men han »græmmer« sig ikke over det, fordi Venstres tab ikke »var nær så meget, som vi var dømt til«.
Han kommer samtidig med en sjælden ros til Socialdemokratiet.
»Man må bestemt give Socialdemokratiet den cadeau, at de har rigtig mange dygtige kommunalfolk – og rigtig mange dygtige borgmestre. Og når det kører for dem i de store byer, er de gode til at holde fast,« siger den tidligere kommunale førstemand.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, sender også æren ud til partiets »dygtige borgmestre og kandidater«. Noget af æren:
»Men der er ingen tvivl om, at der er et meget stærkt samspil mellem vores lokale folk og de beslutninger, vi træffer på Christiansborg. Det er et samlet socialdemokrati, som nu står endnu stærkere, og det giver os en rigtig god fornemmelse i maven frem mod næste folketingsvalg,« siger han.
Kan smitte af på folketingsvalg
Der er maksimalt halvandet år til næste folketingsvalg, og valget kan derfor været et stærkt afsæt for Mette Frederiksens bestræbelser på at vinde retten til Statsministeriet.
S-formanden kan notere sig, at succesen kommer på ryggen af, at hun i et brev til 600.000 husstande og på sin rejse rundt i landet har brugt samme budskab, som runger fra Socialdemokratiet på Christiansborg:
Velfærd frem for skattelettelser.
Under valgkampen har adskillige målinger samtidig vist, at hverken vælgere eller kandidater fra højre til venstre har vægtet skattelettelser højt. Det er svært at konkludere, hvor meget det vægter hos vælgerne på baggrund af valget, siger valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Rune Stubager, men han peger på Odense som et eksempel.
Her gik borgmester Peter Rahbæk Juhl (S) til valg på at hæve skatten og har fået massiv fremgang.
»Det er kun i Odense, at vi reelt har fået en test af, hvad det kan betyde. Men dagsordenen om velfærd kontra skattelettelser kan have haft indflydelse på Socialdemokratiets overordnede valgresultat,« siger Rune Stubager.
Ser man frem mod det kommende folketingsvalg, er læren, at der ikke ser ud til at være så stor appetit på de skattelettelser, regeringen slår sig op på, vurderer valgforskeren:
»Det ser ikke umiddelbart ud til at være noget, der skræmmer vælgerne væk, at man står på velfærden, selvom det koster. Det har vores målinger i forvejen tydet på, så kommunalvalget er en bekræftelse af, at det nok holder.«
Det er tredje valg i træk, at Venstre og Lars Løkke Rasmussen går tilbage. Det samme skete ved europaparlamentsvalget i 2014 og folketingsvalget i 2015.
Men det er ikke noget, man skal lægge det store i frem mod næste valg, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.
»Hvad skulle man lægge i det?« spørger den politiske ordfører.
Der synes at være en tendens, og det kan man vel ikke leve af på sigt?
»Nej, det tror jeg ikke, man skal lægge noget i. Der er forskel på kommunal- og folketingsvalg. Jeg kan konstatere, at regeringen leverer på de ting, regeringen har sagt, den vil levere på, og Venstre i den grad leverer på de ting, vi gik til valg på. Det er jeg helt sikker på, at vi vil se vælgernes milde dom over, når vi skal til folketingsvalg næste gang,« lyder det fra Ellemann-Jensen.