Med Thorning i ebolaens epicenter

Danmarks indsats mod ebolaen i Vestafrika har gennem længere tid stået højt på statsminister Helle Thorning-Schmidts dagsorden. Mandag fik hun under et besøg i Sierra Leone et indblik i dagligdagen for de frivillige danskere, som dagligt tager kampen op mod den dødelige sygdom og en snak med patienter, der har overvundet den.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt ser til, mens sygeplejerske Merete Due demonstrerer sikkerhedsdragten, som hun og de øvrige udsendte, som tager sig af ebola-patienterne i behandlingscentret i Port Loco uden for Sierra Leones hovedstad, Freetown, møjsommeligt iklæder sig, hver gang de skal i nærheden af de syge. Fold sammen
Læs mere

PORT LOKO/FREETOWN, SIERRA LEONE: Ikke en millimeter af Helle Thorning-Schmidts (S) hud er blottet.

Arme, ben og krop er pakket ind i en tyk plasticdragt og et ekstra tykt forklæde. Hænderne er dækket af to sæt gummihandsker, og øjnene er skjult bag store plasticbriller.

»Man får varmen,« konstaterer den danske statsminister, der står under en bagende sol i Beredskabsstyrelsens indkvarteringslejr i Port Loko i det ebolahærgede vestafrikanske land Sierra Leone.

Hun har for kort tid siden fået demonstreret den omstændige proces med at iklæde sig den sikkerhedsdragt, som det danske sundhedspersonale tager på flere gange hver dag, inden det bevæger sig ind i »red zone« i det ebola-behandlingscenter, der ligger få kilometer fra lejren. Det er her, man plejer og passer de patienter, hvis syge kroppe kæmper indædt mod den dødelige virus.

»Jeg får en bedre fornemmelse af, hvad det er for en opgave, vores dygtige personale udfører. De arbejder under meget svære vilkår,« siger Helle Thorning-Schmidt, der slipper ud af den tætsluttende plasticdragt få minutter efter.

Sygeplejerske Merete Due har vist statsministeren de mange trin, som det kræver at få dragten på. Og hun forklarer, hvorfor det er så vigtigt, at alt sidder, som det skal. Glider det yderste sæt handsker ned, så skal man tilbage i »green zone« og begynde forfra. Og det kan koste værdifuld tid.

»Det er frustrerende, hvis man har kræfter til at være derinde længere, og hvis der er patienter, der ligger og har brug for vores hjælp. Ikke mindst, hvis der er nogle af børnene, der græder,« fortælle Merete Due.

Det er ikke let at genkende folk iført beskyttelsesdragt. Derfor er det kotyme for lejrens sundhedspersonale at have sit navn i panden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang.

Helle Thorning-Shcmidt nikker forstående. Hun vil gerne høre mere om børnene – nogle af dem helt ned til få måneder gamle – der bliver indlagt i behandlingscentret i Port Loko.

»Ægte helte«

»Når jeg er ved børnene, så synger jeg den samme sang hver gang, for så ved de, at det er mig, der kommer,« fortæller sygeplejersken om arbejdet inde i den røde zone, hvor det på grund af det omfattende sikkerhedsudstyr er svært, hvis ikke umuligt, at se forskel på folk.

Det er danskere som Merete Due, som Helle Thorning-Schmidt sendte en hilsen i sin nytårstale, da hun talte om »ægte heltemod« og »en farlig opgave«. Og nu står Danmarks politiske leder blandt dem for personligt at sige tak. Der bliver ikke trykket hænder – for det er absolut no-go af hensyn til smittefaren.

»Alle ved, at Danmark er et lille land, men vi kan gøre en forskel. Ikke mindst fordi vi har top-professionelle mennesker, der er klar til at hjælpe i en humanitær katastrofe, som ebola har udviklet sig til.«

Kameraerne fra både TV 2 og DR ruller, mens hun bevæger sig rundt i lejren og gang på gang nikker smilende til det danske personale, mens hun fører hånden op til hjertet som hilsen. Også Billedbladet er med og overværer, hvordan Helle Thorning-Schmidt stiller op til det ene selfie-billede efter det andet.

Siden kalenderen skiftede fra 2014 til 2015 – året, hvor danskerne igen skal til folketingsvalg – har Helle Thorning-Schmidt været ansigtet på den omfattende socialdemokratiske kampagne, »Det Danmark, du kender«. Hendes brede smil, snørklede autograf og forsikrende paroler hænger på meterhøje plakater på landets togstationer og pryder jævnligt hele opslag i aviserne.

Tidligere på måneden kunne danskerne følge med, da hun besøgte sine teenageårs arbejdsplads, Bilka i Ishøj, og nu har hun så rejst over 5.000 kilometer for at stå her – midt i ebola-orkanens øje. For selv at være vidne til den dagligdag, der udspiller sig i det ebola-ramte land. For at få førstehåndsberetninger om det langtfra ufarlige arbejde, som de frivillige danskere kaster sig ud i dag efter dag, og for at møde to af de patienter, der har vundet over den dødelige epidemi.

16-årige Isatu sidder rank på sofaen. Den røde kjole smyger sig om hendes slanke krop, der efterhånden er ved at vende tilbage til normal. Det er lidt over ti dage siden, at hun blev erklæret rask og kunne udskrives fra behandlingscentret i Port Loko. Det samme kunne fire andre patienter her til morgen.

»Hvordan har du det,« spørger Helle Thorning-Schmidt.

»Blev I godt behandlet? Går du i skole?«

Den unge pige smiler genert og svarer i korte og enkelte stavelser. Hun har ikke været i skole længe, og hun glæder sig til at komme tilbage, fortæller hun. Men spørgsmålet er, hvor lang tid der går, for i Sierra Leone har den smitsomme epidemi lukket skolerne.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt historierne om de overlevende vigtige at få formidlet videre.

»For det er samtidig historien om, at hvis man overlever, så smitter man ikke mere og kan ikke få sygdommen igen. Bare det at jeg møder dem, og står tæt på dem, kan vise over for andre i Sierra Leone, at når man er ude på den anden side, så kan man godt være en del af samfundet igen. Der er mange fordomme om ebola,« siger statsministeren

Højt på Thornings dagsorden

De danske bidrag til ebola-bekæmpelsen har stået på statsministerens dagsorden igennem længere tid. I september annoncerede hun fra talerstolen ved FNs generalforsamling i New York, at Danmark ville stille med et dansk fragtskib til FNs søtransport af materiel til hjælpearbejdet i Vestafrika. Med sig havde hun også en pengepose med 20 millioner danske kroner ekstra til FNs sundhedsorganisation, WHO, øremærket ebola-arbejdet.

Måneden efter lød det fra Statsministeriet, at regeringen ville lægge yderligere 115 millioner kroner oveni det eksisterende millionbeløb, afsat til indsatsen. Sammenlagt betyder det, at Danmark har bevilget 200 mio. kroner i alt til at bekæmpe den dødelige sygdom.

Pengene er blandt andet gået til etableringen af indkvarteringslejren i Port Loko, der har plads til at huse op mod 100 internationale sundhedsarbejdere. Få kilometer derfra ligger ebola-behandlingscentret, der ligeledes har senge til cirka 100 patienter. Men i dag er der kun 19 syge patienter.

Ifølge WHOs seneste situationsrapport fra sidste uge ligger dødeligheden for ebola-smittede i Sierra Leone i øjeblikket på 60 pct. Sierra Leone har i de seneste måneder været det hårdest ramte land i epidemiens rasen, der indtil nu har krævet 3.062 dødsofre i landet. Samlet set er der registreret flere end 8.400 dødsfald og over 21.200 smittetilfælde i det igangværende ebola-udbrud, der er det markant største, siden sygdommen blev opdaget i 1976.

Det danske hold sundhedspersonale ankom til Sierra Leone i midten af december efter et intensivt uddannelsesforløb hos både Forsvarets Sundhedstjeneste og britisk militær, der i York i England har opført en tro kopi af den behandlingsklinik, hvor de nu tilbringer hver eneste dag

Der er ingen tvivl om, at de udsendte danskere, og alle andre, der er med på ebola-bekæmpelsens frontlinje, løber en risiko. Ifølge tal fra WHO er i alt 825 sundhedsarbejdere blevet smittet i forbindelse med deres arbejde i de tre vestafrikanske lande, og for 493 af dem endte sygdommen, som de knoklede for at bekæmpe, med at kræve deres eget liv.

Merete Due og hendes kolleger har ikke lang tid tilbage i de tætomsluttende sikkerhedsdragter og bag hegnene, der nøje omkranser både center og indkvarteringslejr. 27. januar bliver de afløst af 25 nye danske læger, sygeplejersker og bioanalytikere, der i øjeblikket er i fuld gang med at blive klædt på til opgaven.

»En væsentlig støtte«

Ved havnen i Freetown, bag slumområder og markedsgaderne, der er proppede med mennesker, rager et kæmpe fragtskib højt til vejrs.

»Ark Futura, Esbjerg« står der med gigantiske bogstaver på siden.

Ud af skibets enorme mave kører den ene hvide FN-bil efter den anden. Der er 262 af slagsen. Det var selvsamme danske fragtskib, der sidste år fragtede kemiske våben ud af Syrien, men nu har lasten været biler og hjælpeudstyr til brug for FN og det internationale hjælpearbejde i de tre ebola-ramte vestafrikanske lande.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt bliver mødt af skibets kaptajn og bevæger sig op ad de smalle trapper og stiger til skibets bro. Lige bag hende følger FNs særlige repræsentant for deres Mission for Ebola Emergency Response (UNMEER), Ismail Ould Cheikh Ahmed.

Han er ikke nærig med de rosende ord til statsministeren og Danmark.»Det her er en væsentlig støtte. Vi ville ikke kunne operere ude lokalt, ude i distrikterne, hvis ikke vi havde disse biler,« siger han.Helle Thorning-Schmidt smiler. Hun har endnu et stop i Sierra Leone – hos præsident Ernest Bai Koroma, inden hun om få timer igen vender næsen mod Danmark.