Tirsdag i den kommende uge forventes det, at regeringen vil præsentere sit ventede udspil på uddannelsesområdet.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har de seneste måneder gødet jorden for udspillet, som ifølge ministeren selv vil resultere i, at »de fleste kommer til at hade mig«. Der er nemlig lagt op til afgørende strukturelle ændringer.
Og nu varmer også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) op til udspillet, som skal sikre, at »alle danske unge skal på gymnasiet«.
Det gør han i et interview i Jyllands-Posten, hvor han skitserer, at unge i dag i hans øjne står over for et svært valg, når de har færdiggjort folkeskolen.
De skal nemlig vælge mellem det almene gymnasium, hvor de holder deres uddannelsesmuligheder åbne samt får en hverdag med venner af begge køn og fester, og en erhvervsuddannelse, hvor der ofte er klar overvægt af det ene køn, studiemiljøet er mindre, og uddannelsesforløbet er mere låst.
»Jeg og Moderaterne har længe talt om i virkeligheden at lave ét gymnasium, én ungdomsuddannelse. Så at man, uanset hvilken vej man går, ender et sted med et ungdomsmiljø. Og ikke et sted med relativt få mennesker og en kønsmæssig skævhed. Man har før prøvet med EUX, en kombination af en faglig og en gymnasial uddannelse. Nu prøver vi at lægge arm med det én gang for alle og siger i sin korte form: Alle danske unge skal på gymnasiet,« siger han til Jyllands-Posten.
Kritik og bekymring
Selvom udspillet først skal præsenteres i sin helhed på tirsdag, har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye allerede fortalt om den nye gymnasiale uddannelse, som regeringen vil oprette for at skabe et gymnasium for hele Danmarks ungdom: epx.
Der skal således afsættes to milliarder kroner årligt til den nye uddannelse, som skal erstatte hf, og som vil få et lavere adgangskrav end de andre gymnasieuddannelser.
Uddannelsen skal ifølge regeringen være for de unge, der ikke har ambitioner om at få en akademisk uddannelse, men som endnu ikke er klar til at låse sig fast på en erhvervsrettet uddannelse. Således giver den adgang til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer – og skulle man få ambitioner om en akademisk uddannelse, kan man supplere sin gymnasiale uddannelse.
Men allerede nu er der kritik af regeringens ventede udspil.
»Den nye uddannelse vil øge uligheden i Danmark, fordi den bliver ledsaget af et højere adgangskrav til de nuværende treårige gymnasiale uddannelser,« lyder det ifølge Ritzau fra formanden for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen:
»Kioskejerens søn og lægedatteren kommer ikke til at gå på samme uddannelse.«
Ifølge hende vil det skævvride »massivt« på både køn, forældrebaggrund og etnicitet.
Kioskejerens søn
Den bekymring har DR foreholdt Mattias Tesfaye, der afviser problemet.
»Nej. Kioskejerens sønner vil i høj grad komme til at gå i skole med akademikerparrets døtre. De vil gå ind ad den samme dør, men ikke ind i det samme klasselokale,« sagde han for nylig i Deadline.
Selv havde Lars Løkke Rasmussen en oplevelse af mindreværd, da han som den første student i sin familie pludselig startede på gymnasiet sammen med folk, der kom fra mere dannede hjem.
Alligevel nægter udenrigsministeren, at man med epx-uddannelsen tager et skridt tilbage i tiden, så den almene dannelse bliver for de få.
Vi skal dog tilbage, men uden at dreje uddannelsessystemet tilbage til lektor Blomme – den frygtede lærer fra Hans Scherfigs roman »Det forsømte forår« – som han formulerer det i Jyllands-Posten.