Med et markant budskab stempler Morten Messerschmidt ind i debatten om optøjerne i Storbritannien: Vi ser et land i opløsning

Under urolighederne i Storbritannien har Dansk Folkeparti delt en række videoer, hvor tilsyneladende muslimske mænd overfalder briter. Ifølge DF-formand Morten Messerschmidt kan baggrunden for optøjerne ikke isoleres til det knivdrab på tre unge piger, som rystede Storbritannien i sidste uge. Det handler om noget større, siger han og langer samtidig kraftigt ud efter mediernes dækning.

Konstante optøjer finder sted i Storbritannien, efter tre små piger blev myrdet i byen Southport. Men urolighederne handler om meget mere end det, mener formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De omfattende uroligheder, der den seneste uge har præget Storbritannien, har også antændt den politiske debat herhjemme.

Særligt på højrefløjen har en række prominente politikere kastet sig ind i debatten, og flere af dem med budskabet om, at optøjerne er et udtryk for en britisk befolkning, som har fået nok, og en mangeårig forfejlet integrationspolitik.