Med en tur til Europas ydre grænse har Mattias Tesfaye blottet en sprække mellem støttepartier: »Jeg troede, vi stod side om side«
Mens Enhedslisten har fordømt regeringens salg af pigtrådshegn til Litauen for at holde flygtninge og migranter ude af Europa, støtter De Radikale mure og grænsehegn. »Vi kan ikke have fri adgang,« lyder det. Imens er udlændingeministeren rejst til Europas udkant.