May, katten Maya og den kriseramte konvention

Danmark er med den nye britiske premierminister Theresa May givet mulighed for historisk opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det selv om hun har været på kollisionskurs med partifæller lige siden, hun som argument brugte en kat.

»Der er med May som premierminister ingen tvivl om, at den danske regering med overtagelsen af formandskabet i Europarådets ministerkomité næste år er givet en særlig mulighed for at iværksætte en proces – sådan som DF nu foreslår – der måske kan føre frem til en historisk reform af konventionen,« skriver politisk redaktør Michael Bjerre. Foto: Will Oliver/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Theresa May skal som nyudråbt britisk premierminister styre Storbritannien ud af EU og samle sit splittede konservative parti – men hendes egne personlige mærkesag er i virkeligheden et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derfor trækker DFs europaparlamentariker Morten Messerschmidt hende frem som en fremsynet leder, som den danske regering straks bør tage kontakt til for at gøre fælles front mod sættet af internationale regler, som blev nedfældet i kølvandet på nazisternes forbrydelser under Anden Verdenskrig. En reform af konventionen vækker klangbund bredt i blå blok.

Den fælles utilfredshed går særligt på konventionens artikel 8, der giver enhver ret til respekt for sit »privatliv og familieliv«, og som har forhindret såvel Storbritannien, Danmark som andre lande i Europa i at udvise kriminelle udlændinge.

Herhjemme har det vakt frustration og vrede helt op i toppen af regeringen, at Højesteret lod den forhærdede kriminelle sigøjnerboss og kroat Gimi Levakovic slippe for udvisning, efter at byretten oprindeligt havde idømt ham 12 års udvisning af Danmark. Højesteret lagde vægt på, at det ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at skille ham og hans to mindreårige børn, der er danske statsborgere og går i dansk skole, fra hinanden.

Storbritannien har oplevet en række lignende sager, og Theresa May har gennem sine seneste seks år som indenrigsminister derfor gjort et opgør med konventionen til en politisk mærkesag. Dog ikke uden intern ballade i det konservative parti. I 2011 åbnede hun for et kæmpe slagsmål i den britiske regering, da hun i en tale fremlagde planer for at droppe artikel 8 i konventionen for i stedet at lave egne britiske regler med henvisning til en kat ved navn Maya.

Hun trak det lille kæledyr frem i en sag om en boliviansk studerende som et eksempel på, hvordan konventionens regler på absurd vis overtrumfer britisk lov.

»Den illegale immigrant kunne ikke udvises af landet, fordi – og det er ikke noget, jeg har fundet på – han havde en kat som kæledyr,« sagde hun. Snart brød helvede løs. Den daværende konservative justitsminister, Ken Clarke, meddelte, at han stillede et stort spørgsmål ved de påstande, hans ministerkollega »kaster rundt med«.

Men en dommer ved en britisk domstol havde afvist udvisning bl.a. med henvisning til, at det kan have »alvorlige følelsesmæssige konsekvenser« at få afbrudt et nært »bånd« med et kæledyr. Med til historien hører dog, at en appeldommer efterfølgende beskrev argumentet med katten Maya som »irrationelt« og med andre grunde afviste udvisning.

Trods striden om graden af aftryk af dyrepoter i den konkrete sag gik May et stort skridt videre i sit opgør med menneskerettighedskonventionen under kampagnen op til EU-folkeafstemningen den 23. juni, hvor hun argumenterede for, at Storbritannien ikke skulle forlade EU – men derimod forlade konventionen.

»Den Europæiske Menneskerettighedskonvention binder hænderne på parlamentet, tilføjer intet til vores velstand eller gør os mindre sikre ved at forhindre udvisning af farlige udlændinge,« sagde hun og tilføjede: »Hvis vi ønsker at reformere menneskerettighedslove i dette land, er det ikke EU, vi bør forlade, men derimod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.«

Dermed varslede hun en mere kontant linje end David Cameron, der først og fremmest gik efter at reformere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men nu er Theresa May altså rykket ind i Downing Street 10. Om hun fortsat vil bryde helt med konventionen, må tiden vise. Interne kritikere i hendes eget parti vil kæmpe imod.

DF ser som May helst konventionen droppet helt, men anser det ikke som realistisk. Men der er med hende som premierminister ingen tvivl om, at den danske regering med overtagelsen af formandskabet i Europarådets ministerkomité næste år er givet en særlig mulighed for at iværksætte en proces – sådan som DF nu foreslår – der måske kan føre frem til en historisk reform af konventionen. Fordi der er andre lande i Europa, der finder konventionen fra 1950 forældet. Men særligt fordi Storbritanniens nye premierminister kan blive en rambuk.