Hvis Mattias Tesfaye boede i Polen, ville han så fortælle sine døtre, at abort er noget skidt?
Svaret er nej.
I Polen er abort kun tilladt, hvis graviditeten er resultat af voldtægt, incest, eller hvis moderens liv er i fare.
Da S-politikeren for et par år siden arbejdede på en byggeplads sammen med en håndfuld polakker, startede en debat ind i mellem om danske værdier såsom ligestilling og abort.
For Mattias Tesfaye kunne ikke forstå, hvorfor hans polske kolleger ikke automatisk indtog de samme.
Det var her, han blev konfronteret med spørgsmålet.
»Jeg svarede, at jeg aldrig ville fortælle mine piger, at de ikke må få en abort. Selv hvis vi boede i Polen,« siger han.
Til det svarede kollegaerne: »Men Mattias, det er hvad I danskere beder os om at gøre, når vi kommer til Danmark.«
»Det kan jeg jo godt forstå - de mente, at deres værdier er de rigtige. Men vi skal passe på ikke at blive værdi-relativister. Vi er nødt til at have nogle holdninger, som eksempelvis er, at fri abort er det rigtige. Når vi beder folk om at tilegne sig vores værdier, er det ikke kun fordi, det er danske værdier, men fordi, de er de bedste værdier,« siger han.
De seneste år er begrebet »assimilation« med jævne mellemrum dukket op i den politiske debat. Nu har en række politikere fra regeringen og Dansk Folkeparti erklæret, at integration ikke er nok. Folk skal assimileres.
Med assimilation forstås, at forskellene mellem kulturerne udviskes, og at den enkeltes værdier tilpasser sig det danske majoritetssamfund.
Berlingske har søndag bragt en historie, hvor etniske minoriteter tager afstand til politikernes ønske.
Mattias Tesfaye har meldt sig ind i debatten, for noget er i sandhed galt med integrationen i dag. Den er ikke lykkedes, som den skulle, fordi kravene ikke har været store nok.
»Jeg går ikke ind for 100 procent assimilation. Men jeg mener, at hvis integrationen skal lykkes, skal vi på flere områder forlange, at folk fralægger sig egne normer fra hjemlandet og tilslutter sig de normer, vi har i Danmark. Det vigtigste princip er, at mennesker laver lovene og ikke gud, og derfor har religion vigepligt i Danmark.«
Han har et eksempel:
Mattias Tesfayes far er fra Etiopien.
I områder af farens hjemland er det almindeligt at omskære piger. Det skal vi »naturligvis« ikke acceptere i Danmark, så den tradition skal blive i Etiopien, mener den socialdemokratiske politiker.
Men i farens hjemland går mange kvinder også med tørklæde. Mattias Tesfaye ser ikke noget problem i, at kvinderne tager tørklæderne med til Danmark.
»I mødet med andre kulturer har vi været for upræcise i Danmark. Vi er upræcise i vores formuleringer omkring, hvad vi forventninger af hinanden, og derfor læner vi os nu for tæt op ad parallelsamfund. Fordi vi ikke er så homogene, som vi engang har været, opstår der konflikter, og jo mere sammensat et land bliver, jo vigtigere bliver det at fastlægge lovgivningen,« siger han.
Du siger, at vi skal være præcise i vores forventninger til folk med anden etnisk baggrund. Er der så ikke upræcist af jer politikere at bruge ordet assimilation uden at definere, hvad det indebærer?
»Jeg har ikke noget behov for at bruge ordet assimilation, for det er min oplevelse at de overskrifter, der indeholder ordet, skaber forvirring. Derfor prøver jeg at være præcis nu: Når folk kommer til Danmark som flygtninge, skal vi fortælle dem, at de har præcis de samme krav og rettigheder som alle andre.«
»Det skal slås fast, at piger og drenge har de samme muligheder i Danmark. Nogen vil argumentere, at sådan er det ikke i deres kultur - men der må vi bare sige: Tillykke, det ville være fint, hvis du var i Afghanistan, men nu bor du i Birkerød, og i Birkerød har drenge og piger de samme muligheder. Og jeg ved godt, hvad det gør ved mennesker at bede dem om at lægge dele af deres kultur bag sig og tilslutte sig en ny - men det bliver vi nødt til. Ellers vil samfundet ikke fungere.«
På hvilke områder er der brug for lovgivning?
»Eksempelvis når det handler om bederum på uddannelsesinstitutioner, og om hvorvidt man må have sit ansigt tildækket, når man møder op på jobcenteret. Der kan vi lovgive,« siger Mattias Tesfaye.
De Konservatives Naser Khader har udtalt i Berlingske, at han godt kunne tænke sig, at alle fejrer dansk jul med deres børn. Så langt vil Mattias Tesfaye ikke gå.
»Jeg synes, det er fint, at politikere som Naser Khader blander sig, men der er det vigtigt at sige, at når vi ikke har krav til, at hr. Hansen holder jul, har vi heller ikke krav til, at Muhammed skal. Men jeg synes, det er særligt vigtigt, at institutioner med mange børn fra udenlandske familier holder Lucia-optog og klipper julehjerter. For børnene lærer måske ikke noget om julen derhjemme, men de skal altså vokse op i en kultur, hvor det er normalen.«
Alle er enige om, at vi gerne vil have god integration. Hvorfor skal I politikere tale om, hvilke værdier folk skal have?
»Jeg blander mig i debatten, fordi mange er af den opfattelse, at vi altid kan mødes på midten. Det er ikke, fordi alle skal spise leverpostej. Det må de selv om. Men i flere årtier har vi i Danmark forstillet os, at det ville gå gnidningsfrit, når kulturer mødes. Vi har undervurderet mængden af konflikter, for der er mange områder, hvor vi ikke kan mødes på midten. Vi kan ikke køre på midten ad vejen.«
Er det ikke for meget at kræve assimilation?
»Det kommer an på, hvad vi snakker om. Snakker vi omskæring af piger – så nej. Snakker vi om tørklæder – så jo. Det er for meget at kræve 100 procent assimilation. Men det er vigtigt at have diskussion om assimilation på nogle områder. Det er vigtigt for kvindens fremtidige rolle i samfundet, for seksualiteten, for ægteskabet og for mødet med offentlige institutioner.«
»Vi er store tilhængere af, at folk har ret til at praktisere deres religion, men resten af samfundet skal ikke træde et skridt tilbage for, at det kan lade sig gøre,« siger Mattias Tesfaye og fortsætter:
»Jeg bliver trist over, at det diskuteres, om der må være svinekød på tallerkenerne i danske børnehaver. For det er et udtryk for, at nogen ønsker at presse deres religion ned over fællesskabet. Det går ikke.«
I stedet for tale om assimilation, hvorfor så ikke tale om god integration?
»Det vil jeg også gerne.«
»Men ved integration forstår mange, at vi mødes på midten. Hvis vi altid finder den pragmatiske vej, ender det med, at der ikke længere er svinekød i daginstitutionerne, at der ikke er mandlige livreddere til børnesvømning, og at der kommer en accept af, at det er okay at sidde med burka til en rådighedssamtale. Stiger vi først om bord på det tog, ender det i sharia-land. Det er vigtigt at sige stop, inden den rejse overhovedet begynder.«