Martin Krasnik: »Man bekymres over, om Inger Støjberg bruger tid på andet end at tænke på sit næste Facebook-opslag«

Politisk ugepost: Vi har samlet nogle af de vigtigste historier om dansk politik fra ugen, der er gået. Du får overblikket her.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) viste denne uge, at baggrundsskærmen på hendes iPad er Kurt Westergaards tegning af Muhammed med bombe i turbanen. Det genstartede debatten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Ugens politiske debat har bl.a. handlet om Danmarks ret til at bevogte grænserne. Om brugen af nordkoreanske tvangsarbejdere til byggeriet af dansk krigsskibe. Og om en bestemt Muhammmed-tegning, der igen er benzin på bålet, efter at integrationsminister Inger Støjberg (V) forleden valgte at dele den på Facebook.

Men ugen bød også på et lille indblik i den politiske magts absolutte centrum.

Adgangen kom i form af DRs »Indefra med Anders Agger«, der har fulgt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gennem marts 2017. F.eks. kommer man helt ind i kammeret bag statsministerens kontor i Prins Jørgens Gård, hvor Lars Løkke har skabt sit eget »memorial« med indrammede udklip og tegninger.

Statsministeren fremhæver nogle avisudklip fra kommunalvalget i 2001 som særligt centrale.

Overskriften på førsteudgaven er: »Amtsborgmester Løkke væltet«.

Derefter kommer overskriften på avisens andenudgaven: »Amtsborgmester Løkke bliver«.

Løkke forklarer, at hans rivaler på valgaftenen forsøgte at bage en kæmpe rævekage, men at det lykkedes ham at spænde ben for dem. De havde glemt at tage én mand i ed. Ham aflagde Løkke et »natbesøg«.

»Det minder mig om … aldrig give op,« siger Løkke med blikket på udklippene:

»Man skal aldrig bare acceptere, at en eller anden har skrevet historien. Fældet dommen – sådan er det. Det kan ikke være anderledes. Fordi man kan jo hive den hjem. Det er det dér jo et bevis på.«

Den erfaring overfører Løkke også til opgøret den 3. juni i 2014, hvor Venstres næstformand Kristian Jensen var snublende nær ved at vælte formanden. Sent den aften og i en kælder i Odense lykkedes det alligevel Løkke at hive den hjem. Det var bare ikke alle aviser, som tog forbehold for dét udfald i næste dags aviser.

»Jeg har læst min egen nekrolog én gang. Det privilegium har jeg haft, fordi jeg vågnede op til Børsen den 4. juni 2014, som havde haft tidlig deadline, og besluttet sig for, at jeg var færdig i dansk politik. Og så havde de skrevet en nekrolog om det. Den læste jeg med nogen interesse, for jeg tænkte: Nå, ok det er så det, der står tilbage. Det ansporede egentlig bare til at blive lidt endnu,« siger Lars Løkke.

Se hele programmet her.

(Spol frem til 37.45 for at se scenen.)

Pludselig er grænsekontrol mulig

Blandt ugens vigtigste politiske nyheder kommer der tilsyneladende en kur mod en vedholdende hovedpine i dansk politik: Grænsekontrol. Nogle betragter det som et strengt nødvendigt værn - for Dansk Folkeparti var Venstres modvilje mod permanent grænsekontrol endda hovedargumentet for ikke at gå i regering efter valget i 2015. Andre tillægger den form for bevogtning af Danmarks grænser ren symbolsk karakter.

I hvert fald står kontrollen ved den danske grænse til at ophøre 11. november – her er det nemlig ifølge EUs regler slut med at forlænge den yderligere. Men den grænsekontrol, som tidligere var uforenelig med at være med i Schengen-samarbejdet, ser pludselig ikke længere umulig ud.

EU åbner nemlig for, at grænsekontrollen kan fortsætte.

Regeringen skal blot indføre den igen under en anden paragraf i Schengen-reglerne end hidtil. Det betyder, at f.eks. Danmark kan bruge terror-truslen i stedet for presset fra migranter som begrundelse for at opretholde kontrollen, oplyser EU-Kommissionen ifølge Jyllands-Posten.

Og det kan Danmark sådan set blive og ved og ved med at gøre, forklarede Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor og ekspert i EU-ret Syddansk Universitet, tirsdag til Jyllands-Posten:

»Så skal man forestille sig, at man søndag aften kl. 23.59 piller teltene ned ved grænsen, tager projektørerne ned og fjerner de små bump på vejen. Så sætter man sig over i bilen, og grænsekontrollen på grund af migrationspresset er ophørt. Kl. 00.01 går man så over og sætter teltene og projektørerne op igen, og så har vi indført en ny grænsekontrol med henvisning til, at der er en akut terrorrisiko mod Danmark. Så starter vi bare forfra.«

Men de nye regler skal først vedtages i Ministerrådet og EU-parlamentet, som ifølge DRs EU-korrespondent Karin Axelsson er skeptisk over for at give medlemslandene yderligere mulighed for grænsekontrol.

Ifølge Karin Axelssons vurdering sker det ikke inden den 12. november, hvor den nuværende forlængelse af grænsekontrollen ophører. Hvad der sker derefter er uvist. I hvert fald understreger udlændingeminister Inger Støjberg (V), at hun ikke har tænkt sig at opgive bevogtningen.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Muhammed-tegningens comeback

I øvrigt fastslog Inger Støjberg også denne uge, at hun har en sikker fornemmelse for at sætte sindene i kog.

Tirsdag delte ministeren på Facebook et billede af baggrundsbilledet på sin iPad: Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Det er som bekendt et lille billede, der er tungt ladet med direkte eksplosive følelser.

Selve anledningen er, at Skovgaard Museet i Viborg i en kommende udstilling om blasfemi ikke vil vise de Muhammed-tegninger fra 2005, som der ifølge Støjberg er grund til at være stolt af.

Og så rullede reaktionerne.

Statsministeren blev spurgt til billedet, da han tirsdag deltog i Dansk Industris topmøde i Operaen i København, og han er tilsyneladende mindre stolt af tegningen end Inger Støjberg.

»Jeg har ikke selv en Muhammed-tegning på min telefon, men jeg da er glad for, at vi lever i et land, hvor man gerne må have det,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

I øvrigt forklarer Løkke i TV-dokumentaren »Indefra med Anders Agger«, der er optaget i marts 2017, at han ikke var fan af den lagkage, som Inger Støjberg dengang lagde på Facebook for at markere, at hun havde fået vedtaget stramning nr. 50 på udlændingeområdet. Det faldt langt fra i alles smag – inklusiv Løkkes.

»I går der havde hun fødselsdag, så jeg sendte hende en sms, hvor der stod: Tillykke med fødselsdagen. I dag kan du sætte lys i lagkagen – uden at jeg dog vil anbefale, at du laver flere lagkage-Facebook-opslag lige med det samme,« fortæller Lars Løkke i dokumentaren.

(Spol 18 minutter frem for at se scenen.)

Mere krads er Lars Seier Christensen over for Støjbergs genbrug af Muhammed-tegningen. Milliardæren, som tidligere har støtte Liberal Alliance, skriver på Facebook, at Inger Støjberg hænger ham langt ud af halsen.

Lars Seier Christensen uddyber sin kritik i dette interview med Berlingske.

Særdeles kritisk er Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste, PET. I et interview med Altinget beskylder han Inger Støjberg for at lege med »vores børns og børnebørns sikkerhed«.

»Hun sætter andres sikkerhed på spil, mens hun selv sidder i et elfenbenstårn bevogtet af PET. Hun udfordrer et af de områder, som vi ved sætter vores fælles sikkerhed på spil,« sagde Hans Jørgen Bonnichsen til Altinget.

Oussama El Saadi, som er talsmand for Grimhøj-moskéen i Aarhus, forklarer sit syn på sagen således:

»Når Inger Støjberg lægger det billede op, krænker hun 1,6 milliarder muslimer i verden. Hvis hun bare kritiserede mig, ville jeg være ligeglad, men det her er en hel religion. Desuden er hun ikke en almindelig person, hun er minister og repræsenterer hele landet,« siger han i et interview med Berlingske.

Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, har fulgt den lange, lange debat om Muhammedtegningerne og skriver denne uge i en leder, at det er den fortsatte selvcensur - denne gang på Skovgaard Museet - der holder liv i debatten.

Han påpeger, at positionerne umiddelbart synes fastlåste i den debat.

»De velkendte bander i offentligheden bekæmper hinanden med de påstande, der er blevet brugt i 12 år. De fleste er blevet blinde for argumenterne, fordi man har stirret på dem så længe,« skriver Martin Krasnik:

»Og man bekymres over, om integrationsminister Inger Støjberg bruger tid på andet end at tænke over sit næste Facebook-opslag. Integrationspolitik for eksempel.«

Men han påpeger også, at de omstridte tegninger har forandret Danmark og haft en klargørende effekt. Eksempelvis har flere tidligere ledere af Islamisk Troessamfund offentligt gjort op med deres egen modstand mod tegningerne.

Lederen er ikke online.

Lærerlockout i nyt lys

Blandt andre brandfarlige emner hævder tidligere SF-formand Annette Vilhelmsen i en ny bog, at lockouten af folkeskolelærerne i 2013 var orkestreret af S-R-SF-regeringen. I så fald er forløbet et fundamentalt brud på den danske model, hvor forholdene på arbejdsmarkedet aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

Den tidligere regering har benægtet, at det var tilfældet, men det var dét, lyder det fra Vilhelmsen i bogen »Søren og Mette i benlås«, der er skrevet af journalist Anders-Peter Mathiasen på opfordring fra Danmarks Lærerforening. Dog undsiger både daværende finansminister Bjarne Corydon (S) og Annette Vilhelmsens forgænger på SF-formandsposten over for Politiken hendes udlægning.

Konflikten tilbage i 2013 stod mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL), som ønskede at fjerne lærernes arbejdstidsbestemmelser. De fejlslagne forhandlinger endte med lockout af ca. 67.000 overenskomstansatte lærere. De 25 dages lockout endte med et regeringsindgreb, og en enorm bitterhed blandt lærerne, hvoraf mange traditionelt stemmer på netop S, R og SF.

En opsigtsvækkende detalje, som DFs formand Kristian Thulesen Dahl forklarer i den nye bog, er ifølge det digitale nyhedsmedie Politiken Skoleliv, at han allerede i oktober 2012 holdt et fortroligt møde med daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt om den konflikt, der kom seks måneder senere.

»Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om,« fortæller Kristian Thulesen Dahl:

»Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om,« fortsætter DF-formanden.

En anden opsigtsvækkende detalje er ifølge Politiken Skoleliv, at selv Marianne Jelved, som dengang var kulturminister og tidligere politik leder af Radikale Venstre, fik besked på at stikke piben ind, da hun gjorde det klart, at hun heppede på Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

»Der fik jeg virkelig én på næsen, og der kom en SMS fra Margrethe Vestager om, at jeg øjeblikkelig skulle dementere den sag. Det var en lodret ordre fra regeringens top,« forklarer hun i »Søren og Mette i benlås«.

Nordkoreanske kræfter bag danske krigsskibe

Blandt det, som ellers står tilbage fra denne uge, har DR Dokumentar og Information afsløret, at nordkoreanske tvangsarbejdere i 2014 blev brugt til at bygge det danske krigsskib Lauge Koch.

Forklaringen er snørklet: De nordkoreanske tvangsarbejdere kom ind i billedet, da Forsvaret hyrede danske Karstensens Skibsværft til at bygge Lauge Koch. Karstensens Skibsværft udliciterede opgaven med at bygge skibets skrog til et værft i Polen, og det polske værft hyrede i 2014 et vikarbureau, der skaffede en del af arbejdskraften gennem et nordkoreansk firma.

Torsdag skrev Information, at yderligere to danske krigsskibe – Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen - er bygget på et andet polsk værft, der har samarbejdet med et vikarbureau, der også har hyret nordkoreanske tvangsarbejdere.
Forargelsen er stor, og Forsvaret må undersøge, om der er blevet brugt nordkoreanske arbejdere i forbindelse med byggeriet af de to skibe, kræver Socialdemokratiet, de Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Andre politiske historier der står tilbage

• Danmark har budt 1,7 mia. kr. på at huse EU-lægemiddelagenturet EMA. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lokket med, at den danske stat vil betale for husleje, drift, IT-faciliteter, vand, varme, el og meget andet i 20 år. Det samlede beløb var bare ikke afstemt med Folketingets partier, og både DF og SF var fortørnede, da Politiken denne uge - på baggrund af interne regeringsdokumenter – kunne skrive, at regeringen budgetterede med de 1,7 mia. kr.

• Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth kommenterede søndag aften det tyske valgresultat, hvor Alternative für Deutschland blev landets tredje største parti. V-ordføreren kaldte det en katastrofe, at Angela Merkel lukkede godt en million asylansøgere og migranter ind i Europa.
»Derfor glæder det mig, at der er kommet en bedre balance i det tyske parlament – nu også med partiet AfD – som forhåbentlig kan sikre en mere ansvarlig indvandringspolitik,« skrev Marcus Knuth på Facebook og tilføjede senere en note om, at opslaget ikke var ment som opbakning til AfD.
»WTF,« lød reaktionen fra Venstres folketingsmedlem Jan E- Jørgensen.

Det er ifølge Berlingskes Thomas Larsen en del af en større gnidning i Venstre, som man kan læse analyse af her:

• Vi afslutter også denne ugepost med Venstre, der diskuterer med sig selv om små ting med stor symbolsk betydning. Dansk Folkeparti genfremsætter snart et forslag om at forbyde burka og niqab, og Venstre er i gang med at tage stilling til, om partiet skal støtte et forbud med de muslimske beklædningsdragter. Officielt er Venstre imod, men en række V-politikere forklarede DR Nyheder, at de går ind for et forbud.

DR giver her et godt overblik over, hvor Venstre-folkene står i den diskussionen, som næppe går ubemærket hen, når partiet næste uge holder landsmøde i Vejle.

God weekend.