Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, svarer nu på en kritik fra Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, af, at Norge lukker øjnene for palæstinensisk terror.
Kritikken er »meget overfladisk«, lyder svaret fra statsministeren blandt andet.
Krasnik har kritiseret, at det i det politiske landskab i Norge ikke er til at få øje på angrebet og drabene på cirka 1.200 israelere 7. oktober. Én ting er, at den norske venstrefløj taler åbent om Israel som et udtryk for 75 års besættelse og folkedrab og samtidig tier om terror begået af Hamas. Men kritikken gælder det norske politiske landskab generelt.
Kritikken findes i forordet til en ny bog skrevet af chefredaktøren og er også publiceret i den norske avis Morgenbladet.
Krasnik mener, at angrebet nogle dage efter 7. oktober nærmest forsvandt som konkret begivenhed og blev til et »mere tåget, uklart naturfænomen«. Det virker på ham, som om man i Norge har valgt at lukke øjnene for palæstinensisk terror. Simpelthen for at få verdensbilledet til at passe.
Forplanter sig ned gennem systemet
Krasnik fremhævede, at den norske regering som den første i Vesten vedtog »en resolution, der fordømte Israel for krigsforbrydelser«. Før det overvejede kong Harald angiveligt at sende en officiel kondolencehilsen til Israel, skrev Krasnik.
»Men nej, det norske udenrigsministerium frarådede kondolencer på grund af situationens politiske karakter. Dette kan oversættes til: »Vi vil helst ikke blive opfattet som proisraelske.« Denne linje forplanter sig nedad i hele systemet,« skrev chefredaktøren, som også hæfter sig ved, at det palæstinensiske flag er blevet hejst foran Oslos rådhus, hvor Arbeiderpartiet ifølge ham ønsker at nedskalere mindehøjtideligheden for ofrene for 7. oktober-angrebet.
Når den norske statsminister i et interview besvarer kritikken, hænger det sammen med, at Krasnik direkte nævnte statsministerens navn.
»Mens det danske Socialdemokrati aldrig har fraveget sin grundlæggende støtte til Israel, har Arbeiderpartiet – personificeret ved statsminister Jonas Gahr Støre – gjort det modsatte,« skrev Krasnik, som mener, at Støre som udenrigsminister var en af den vestlige verdens mest fremtrædende Israel-kritikere.
Han sammenlignede Støre med den tidligere Labour-leder Jeremy Corbyn, som har været anklaget for antisemitisme.
Venner med begge sider
Den sammenligning vil den norske statsminister ikke have siddende på sig.
»De personer, som Krasnik sammenligner mig med, er meget langt fra det, jeg har sagt og gjort i denne sag,« siger den norske statsminister i interviewet med Morgenbladet.
Støre understreger, at Arbeiderpartiets udgangspunkt er, at man »er venner med både Israel og palæstinenserne«.
»Vi ønsker, at de kan leve i fred side om side. I 1970erne begyndte flere at få øjnene op for det palæstinensiske folks skæbne. Især norske FN-soldater fortalte hjemme om, hvad de havde set. Siden da har Norges indsats gennem fire årtier handlet om, at vi som et lille land i udkanten kan facilitere for parter, der ønsker at nå frem til en fredelig løsning,« siger Jonas Gahr Støre ifølge avisen.
Støre: Krigen i Gaza er ikke proportionel
Støre understreger, at flere ting godt kan være sande samtidig: Israel er blevet angrebet 7. oktober, og Israel har ret til at forsvare sig selv.
»Men det er også sandt, at krigen i Gaza ikke er proportional med hensyn til de enorme lidelser, ødelæggelser og varige katastrofer, den påfører Gazas befolkning,« siger statsministeren i interviewet.
Han er »helt uenig« i Krasniks påstand om, at Norge lukker øjnene for palæstinensisk terror, siger han. Til slut i interviewet siger han dog, at han er enig i, at 7. oktober ofte »glider ud af fokus«, hvilket han begrunder med, at det var én dags hændelser, hvorefter der fulgte flere måneder med krig.
Afviser på påstand
Den 63-årige statsminister siger desuden, at Krasniks tolkning af, at Udenrigsministeriets afvisning af Kong Haralds kondolencer handlede om ikke at blive set som proisraelsk, er helt forkert.
Det er en fast tradition, at det er regeringen, der kondolerer i den slags tilfælde, forklarer han.
»Mener du, at Krasniks kritik ikke kun er misforstået, men også overfladisk?« spørger den norske journalist.
»Jeg forstår Krasniks fortvivlelse og frustration. Jeg forstår og anerkender, at han forsvarer den jødiske minoritets ret til at blive set og leve trygt, både i Danmark og i Norge. Jeg er i ugentlig kontakt med det jødiske miljø i Norge for at forsikre dem om, at vi er opmærksomme på dem og vil gøre, hvad vi kan for at beskytte dem, sikre at børn kan gå sikkert i skole, og at alle kan leve trygt i vores land. Vores jødiske medborgere skal være trygge i Norge, de hører til her. Det er vigtigt at beskytte den jødiske minoritet,« siger statsministeren og tilføjer:
»Så ja, Krasniks kritik er meget overfladisk,« siger Jonas Gahr Støre.
Støre understreger dog også i interviewet, at selvom han ikke vil bruge Krasniks ord, så er han enig i pointen: Gaza-krigen påfører både palæstinensere og Israel en katastrofe.
»Og vi må have en diskussion om, hvad der skal ske bagefter,« lyder det fra den norske statsminister.
