Martin Henriksen savner Kongehuset, og Rasmus Jarlov savner hårdt arbejde

Arbejdet med den kommende Danmarkskanon går ind i sin afgørende fase. Berlingskes Politiko har bedt fem politikere zoome ind på kulturminister Bertel Haarders liste. Hvad mangler på listen? Hvad er vigtigst?

Foto: Henning Bagger. Hvor er KOngehuset henne i den nye Danmarkskanon, spørger Martin Henriksen (DF). ARKIVFOTO. Kongefamilien samlet på fortrappen i den indre slotsgård på Gråsten Slot.
Læs mere
Fold sammen

De startede 2.452.

Nu er de 20.

Og i december vil kun 10 stå tilbage.

For et lille år siden lancerede kulturminister Bertel Haarder (V) et projekt, som efter planen skal munde ud i et Danmarkskanon, en liste med i alt 10 »samfundsværdier, befolkningen har fundet vigtigst for fremtidens samfund.«

De 2.452 forslag, som befolkningen har sendt til ministeren, er blevet skåret ned til 20 nominerede, og i den kommende uge kan danskerne på danmarkskanon.dk stemme om, hvilke forslag fra listen som skal udgøre slutproduktet.

Vejen mod de 20 nominerede har været brolagt med debat om, hvad en sådan liste bør indeholde, og så sent som mandag skrev Berlingskes debatredaktør, Anne Sophia Hermansen, fem forslag til lidt alternative værdier, som Haarder kunne føje til sin kanon.

Her kunne man bl.a. finde »den vagthavende, der tog imod opkaldet, da Svinkløv Badehotel brændte« og »Pernille Skipper og Johanne Schmidt Nielsens boligeventyr.«

Berlingskes Politiko har bedt en række af landets politikere kommentere og vurdere de 20 nominerede forslag og samtidigt fortælle, om de savner noget på Bertels bruttoliste.

Rundturen på Christiansborg begynder hos Dansk Folkeparti.

»Det, synes jeg, er lidt underligt«

Partiets udenrigsordfører, Martin Henriksen, mener, at listen især rammer plet med den kristne kulturarv, det danske sprog og danske landskaber.

»De bør selvfølgelig være blandt de punkter, som man senere fremhæver,« forklarer han.

Samtidigt undrer han sig dog over, at Kongehuset ikke har fundet vej blandt de 20.

»Det, synes jeg, er lidt underligt, når man tænker på, at det er en institution, som repræsenterer over 1.000 års danmarkshistorie. Hvis ikke det er dansk, så ved jeg da snart ikke,« siger ordføreren, der ligeledes mener, at Grundloven burde være del af finalefeltet.

Det er seks kuratorer, som den seneste tid har været travlt beskæftigede med at sortere i de mange forslag - fra privatpersoner, klubber og skoleelever, politikere og kulturpersonligheder, foreninger og organisationer - og finde frem til 20 overordnede samfundsværdier, som i den kommende uge sættes til afstemning på internettet.

Hos de konservative synes Rasmus Jarlov, at det er en god idé, at kulturministeren har taget initiativ til at sammensætte en Danmarkskanon.

Men han er skuffet over, at der blandt de 20 nominerede værdier ikke er hårdt arbejde og ansvarlighed.

»Det er jo det, vores velstand er bygget på, og jeg kan ikke forstå, de værdier ikke er med. Det er noget, der er meget kendetegnende for vores kultur. Vi har i hvert fald tidligere været vant til at arbejde hårdt, gøre vores ting og være ansvarlige,« siger han og langer ud efter regeringen:

»Jeg synes, det er overraskende, at det ikke er med. Regeringen påstår, den har meget fokus på at gøre Danmark til et velstående land og sikre, at flere kommer i arbejde. Og så er det underligt, at der blandt de nominerede værdier ikke er ansvarlighed og hårdt arbejde. Især fordi de værdier i øjeblikket er trængt af på grund af velfærdsstaten.«

Hvis Rasmus Jarlov selv skulle fremhæve et par værdier blandt de 20 nominerede, er han til gengæld helt klar på, hvad det skulle være:

»Jeg ville pege på frihed og hygge. Det er den kortest mulige måde at karakterisere dansk kultur på. Vi er et meget frit land, som også er meget antiautoritære. Og så er hygge jo noget af det, enhver udlændinge lægger mærke som det første, når vedkommende kommer hertil,« siger Jarlov.

Stegt flæsk med persillesovs

Hos Alternativet er politisk ordfører Rasmus Nordqvist positiv over den brede debat, der har ført frem til de nominerede forslag, men han betegner det som en »lidt åndssvag ide« at sigte efter en endegyldig »facitliste« over danske samfundsværdier.

Det betyder nemlig, ifølge Nordqvist, at man åbner for en debat om alle de ting, der ikke er kommet med, og desuden kan en sådan liste ende med at være ekskluderende, forklarer han og henviser til tidligere fødevareminister Dan Jørgensens projekt med at finde Danmarks nationalret, et projekt der endte med stegt flæsk med persillesovs øverst på skamlen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Vi lukker godt nok mange mennesker ude fra at være en del af nationalspisekammeret med det valg, fordi der både er muslimer og vegetarer, som ikke kan være med. Man ender med at isolere nogen,« siger han.

Rasmus Nordqvist mener i øvrigt, at man burde gøre »åbenhed« over for andre kulturer til en del af en Danmarkskanon.

»Vi er en lille nation, som har været i berøring med mange nationer, så det mangler måske,« påpeger han.

Grænselandet

Liberal Alliances Mette Bock mener, at man på listen finder »nogle fremragende værdier, og der er ikke noget, jeg ikke bryder mig om.«

Personligt så hun dog gerne, at det sydlige Danmark havde fundet vej blandt de nominerede.

»Hvis det var mig, der havde været med til at lave den, ville jeg have haft udviklingen i det dansk-tyske grænseland med, hvor et flertal og et mindretal lever ved siden af hinanden.«

»Da vi mistede en tredjedel af Danmark i 1864, fik det den betydning, at danskerne sagde, at 'så må vi tage sagen i egen hånd'. I de år fik vi bl.a. grundlagt andelsbevægelsen, foreningslivet og en række andre ting, som det deltagende folkestyre. Der er en rig historie, som vi bestemt kan lade os inspirere os af i dag.«

LA-ordføreren ser hele processen med et Danmarkskanon som et nødråb om, at vi er ved at miste noget.

»Værdier er først noget, man begynder at tale om, når man er ved er tabe dem. Det er drømmen om et Danmark, der har været,« siger hun.

Hun mener, det er nødvendigt, at vi alle hanker op i os selv, hvis værdierne skal bestå.

»Det er kun noget, som kan leve, hvis civilsamfundet og borgerne tager det på sig og selv gør noget for at få det til at leve. Hvis en folkekirke er tom søndag efter søndag, hvordan kan man så bevare den kristne kulturarv? Hvordan kan man bevare håndværk, hvis vi alle sammen køber noget billigt bras?«

Skønhedskonkurrencer

Hos Socialdemokraterne forklarer Mattias Tesfaye, at han er stor tilhænger af hele kanon-ideen, som blev født under VK-regeringen i 00erne, hvis processen mod den endelig kanon altså fører til en folkelig diskussion.

»Jeg siger normalt, at resultatet er alt, og processen er intet, men lige når det handler om de her skønhedskonkurrencer, så er processen alt, og målet er intet.«

Hvis man ser de 2.452 forslag igennem, vil man finde en video med den mureruddannede socialdemokrat, hvor han argumenterer for, hvorfor håndværk bør være blandt de danske værdier.

»Når jeg har været ude at rejse i udlandet og kommer hjem til Danmark, så slår det mig altid, hvor tydeligt dansk håndværk fremstår som noget særligt dansk. I det øjeblik, man kommer ud af terminalen og ser på de danske bygninger, er det helt tydeligt, at du ikke er Sverige eller Norge eller Tyskland eller USA. Der er en helt særlig arkitekturhistorie i Danmark og en herlig byggestil.«

Den danske tradition for kvalitetshåndværk gælder ikke kun, når det kommer til bygninger, men den kan også findes i bl.a. vores møbler, vores madkultur og vores restaurenter, forklarer Tesfaye.

»Man værdsætter kvalitet – og det er virkelig noget, jeg synes er typisk dansk. Selv folk uden penge kan kende forskel på kvalitet og discount, også selvom de ikke nødvendigvis har råd til at købe det,« siger han.

Mattias Tesfaye erklærer sig i øvrigt enig med Liberal Alliance-ordfører Mette Bocks tanker om, at værdier først er noget, man begynder at tale om, når man er ved er tabe dem.

»Det er faktisk godt set. Og det er i virkeligheden også meget dansk, at vi rykker sammen om de ting, som vi føler er truet,« siger han.

danmarkskanon.dk kan du stemme på værdierne frem til 22. november. Det er også her, Bertel Haarder 12. december offentliggør de 10 værdier i den endelige Danmarkskanon.