Han havde ellers fået et klart »nej«.
Men i en ganske bemærkelsesværdig kovending har Dansk Folkepartis Anders Vistisen nu alligevel fået lov at deltage som repræsentant for det yderste højre i Europa-Parlamentet, når partigrupperne i parlamentet på fredag støder sammen i en stor debat.
Det skriver Altinget.
Vistisen, der blev udpeget som officielt talerør for gruppen af partier, der går under navnet Identitet og Demokrati (ID, red.), havde ellers fået at vide af arrangørerne bag debatten, at de ikke regnede ham for officiel kandidat for ID.
Det skyldes, at ID ikke også har udpeget Vistisen til at være deres bud på en arvtager til posten som kommissionsformand, fordi de ikke vil blande det spørgsmål sammen med den øvrige valgkamp til parlamentet.
Men nu skal Anders Vistisen alligevel i direkte verbal infight med blandt andre den siddende kommissionsformand, Ursula von der Leyen.
Til Altinget siger Valentino Vondenhoff, kommunikationsansvarlig for Studio Maastricht, der afholder debatten sammen med EU-mediet Politico og Maastricht Universitet, at man efter nøje overvejelse nu har valgt at imødekomme ønsket om deltagelse fra ID.
Han tilføjer, at det har været vigtigt for arrangørerne, at der er politikere fra alle sider af politik med i debatten.
Højrefløjen på fremmarch
Anders Vistisen selv har kritiseret arrangørerne for at være »udemokratiske«, men fortæller nu til Altinget, at han mener, at arrangørerne har gjort det eneste rigtige.
»Debatten ville have manglet en demokratisk legitimitet, for det er måske helt op til hver fjerde eller femte vælger, der ikke ville være repræsenteret i de her debatter. Men det ville også være underligt, fordi det, de andre partier vil tale om, er, at højrefløjen er på fremmarch. Det ville være som en amerikansk præsidentkandidatdebat uden Donald Trump,« lyder det fra Vistisen.
Højrefløjen spås generelt et rigtig godt valg, når europæerne til sommer går til stemmeurnerne.
I Holland har Geert Wilders og hans Frihedsparti fortsat fremgang efter partiets valgsejr tilbage i november, og i Portugal fik højrefløjspartiet Chega 18 procent af stemmerne ved det portugisiske parlamentsvalg for nylig.
Hos vores naboer står Alternative für Deutschland til at blive det næststørste tyske parti ved europaparlamentsvalget, og det samme gør sig gældende for Sverigesdemokraterna.
