Markant flere på kontanthjælp arbejder i småjob

Flere og flere borgere på kontanthjælp arbejder ved siden af efter indførelsen af loft over ydelser.

Der er sket en stigning på over 30 procent på to år i antallet af borgere i kontanthjælpssystemet, der arbejder ved siden af.

Der ses en stigning i samtlige brancher, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet ifølge en pressemeddelelse.

»Vi har før set, at folk ansat i småjob langsomt kan bygge på. Samtidig skal man ikke undervurdere betydningen af at føle sig som en del af noget større, at have noget at stå op til, og at man gør en forskel,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Over 10.000 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse har samtidig haft ordinære timer i april 2018. Det er 2340 flere end i april 2016.

Næsten halvdelen af stigningen sker inden for »Handel og transport«, men der er også markant flere i branchen »Erhvervsservice«.

Der kom skred i udviklingen, da regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.

Det skete i oktober 2016 med støtte fra Dansk Folkeparti.

Loftet lægger låg på det samlede beløb, man kan få i kontanthjælp og andre offentlige ydelser som boligstøtte.

Sammen med 225-timers-reglen skal det anspore folk på kontanthjælp til at arbejde. Det har samtidig betydet, at flere tusinde har fået deres boligstøtte beskåret på grund af loftet.

Ifølge kritikere har det betydet, at nogle kontanthjælpsmodtagere har måttet fraflytte deres boliger.

Men det har ministeren ved flere lejligheder afvist. Han henviser til, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, der flytter, er faldet siden loftet trådte i kraft.

Omvendt har flere hjælpeorganisationer tidligere meldt om øget interesse.

En typisk familie, hvor begge forældre er på kontanthjælp med to børn, modtager 23.800 kroner i samlede offentlige ydelser om måneden efter skat efter indførelsen af loftet.

/ritzau/