Manu Sareen mister pladsen i Folketinget

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Endnu en radikal minister har fået sparket ikke alene ministertaburetten, men også sin folketingsstol væk under sig på grund af partiets dårlige folketingsvalg.

Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) erkender på Facebook, at han har mistet sit mandat i Københavns Storkreds, hvor de Radikale går fra tre til ét mandat.

»Jeg er selvsagt ked af, at det ikke lykkedes denne gang. Men jeg er taknemmelig for mine 13 år i dansk politik og den store opbakning, I har givet mig undervejs,« skriver han, selv om alle personlige stemmer i kredsen endnu ikke er talt op.

I stedet er det Ida Auken (R), som sidste år skiftede titlen som miljøminister for SF ud med en plads i den radikale folketingsgruppe, der sætter sig på mandatet.

»Nu er tiden kommet til at nyt kapitel i mit liv, og jeg er tryg ved at overlade den politiske stafet til Ida Auken, som jeg personligt kender, beundrer og respekterer meget både politisk og som en ven,« skriver Manu Sareen.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) har også mistet sin plads i Folketinget.

BNB