Mange kan miste deres »bredbånd« inden længe

Politikere og branchefolk pønser på at hæve grænsen for, hvornår man har bredbånd. Det er på tide, mener DFs IT-ordfører.

Foto: Claus Fisker.
Læs mere
Fold sammen

De fleste kan huske lyden af modemmet, der med skrattende bimletoner tillod danskerne at komme ud på det store internet i midten af 90erne på de daværende ASDL-forbindelser.

Hvad de færreste til gengæld ved er, at den gennemsnitlige hastighed dengang - de sløve 144 kilobit per sekund (Kbit/s) - den dag i dag fortsat er definitionen på bredbånd i Danmark. Men det kræver både politikere og branchefolk nu et opgør med.

Heriblandt Dansk Folkepartis IT-ordfører, Dennis Flydtkjær (DF), der er af den holdning, at det er »meningsløst« at have så lav en grænse.

»Vi sender et dårligt signal til udlandet, når vi kalder en 144 Kbit/s forbindelse for bredbånd, det er så lav en hastighed, at det ikke giver mening,« siger ordføreren.

Den gennemsnitlige internethastighed i Danmark var i en opgørelse fra 2014 på 9,16 megabit per sekund (Mbit/s). Der går som bekendt 1.000 Kbit/s på én megabyte, og det er da også begrænset, hvad man kan udrette med en 144 Kbit/s forbindelse nu om dage.

En anden organisation, der også gerne ser, at man hæver definitionsgrænsen for en »bredbåndsforbindelse«, er interesseorganisationen Dansk Energi, der repræsenterer landets energiselskaber, som udbyder bredbåndsforbindelse til danskerne.

Chefkonsulent Thomas Woldiderich mener, det er en naturlig opgave at kigge på definitioner i hele diskussionen om en bedre digital infrastruktur.

»Hvis vi virkelige ønsker at have en digital infrastruktur i verdensklasse, som ofte indgår i de politiske visioner, ja, så må vi også ser nærmere på noget så banalt som definitioner,« siger han.

USA har netop vedtaget, at man skal have adgang til en 25 Mbit/s download-hastighed og en tre Mbit/s-forbindelse upload-hastighed, hvis det skal klassificere som en »broadband« - altså som en bredbåndsforbindelse.

»Den nye amerikanske bredbåndsdefinition er faktisk højere på både download og upload end den typiske danske bredbåndsforbindelse. Hvis vi indførte den amerikanske definition i Danmark, ville det dermed betyde, at halvdelen af alle de solgte bredbåndsabonnementer på fastnet i Danmark faktisk ikke længere ville kunne klassificeres som »bredbånd«,« påpeger Thomas Woldiderich.

Dennis Flydtkjær har af samme grund spurgt erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S), om regeringen overvejer at hæve definitionen.

»Jeg medgiver, at definitionen for bredbånd på 144 Kbit/s synes meget lav idagens Danmark, hvor hastigheden på det hyppigst solgte bredbåndsabonnement(medianhastigheden) i 2014 var 23 Mbit/s download og tre Mbit/s upload,« lyder det fra ministeren i et skriftlig svar, hvor han dog samtidig gør klart, at vi i Danmark deler samme definition som i resten af EU, hvorfor spørgsmålet skal afklares i det regi.

»Erhvervs- og Vækstministeriet arbejder løbende for, at EUs definitioner for statistikindsamling moderniseres og vil bringe muligheden for at ændre definitionen op med Europa-Kommissionen ved førstkommende lejlighed,« skriver han videre.