Manden fra krænkelsessag er ikke længere velkommen i DSU

Efter syv kvinder stod frem om krænkelser i Socialdemokratiet begået af en ansat, som også var medlem af partiets ungdomsorganisation, har DSU undersøgt mandens adfærd. Nu er han blevet udelukket.

Rikke From har fortalt om grænseoverskridende adfærd fra en mand ansat i Socialdemokratiet og medlem af DSU. Søren Bidstrup

Syv kvinder har beskrevet, hvordan en mand har udsat dem for grænseoverskridende adfærd. Manden var ansat i Socialdemokratiet og medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Nu er han ikke længere velkommen i ungdomsorganisationen.

Det fortæller formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad.