Længe har det heddet sig, at Troels Lund Poulsen (V) er kedelig. Han er ganske enkelt ikke sjov.

Men da Venstre-formanden og forsvarsministeren fredag tog opstilling foran pressen efter partiets sommergruppemøde, var det, som om hele den samlede folketingsgruppe havde besluttet sig for at modbevise den påstand.