Mandelas død udskyder udfritning om solcellesagen

Læs mere
Fold sammen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skal alligevel ikke i samråd om solcellesagen sammen med sin finansminister, Bjarne Corydon (S), onsdag eftermiddag.

På det tidspunkt er hun nemlig til mindehøjtidelighed for Nelson Mandela i Cape Town, og derfor har statsministeren valgt at aflyse det længe ventede samråd.

Dermed må den borgerlige opposition vente med at få svar på, hvorfor regeringen med et brev i oktober forsøgte at forhindre Rigsrevisionen i at undersøge Klima-, Energi- og Bygningsministeriets lovforberedende arbejde i forbindelse med solcellelovgivningen.

Folketinget oplyser, at samrådet vil blive afholdt »en gang i det nye år«, men at tidspunktet endnu ikke ligger fast.

BNB