Mandag tog hun ladegreb og affyrede et præcist skud mod egen fod

Analyse: Danmark lukker op for lavtlønnet arbejdskraft med en månedsløn på 25.000 kroner fra 16 udvalgte lande. Kun 550 vil komme til Danmark, skønner Finansministeriet, men alt tyder på, at de tager fejl. 

Statsminister og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sagde i foråret, at »antallet betyder noget«, også når det handler om udenlandsk arbejdskraft. Nu lempes der yderligere. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet er det parti på Christiansborg, der har det største apparat af politiske strateger, spindoktorer og kampagnefolk ansat. Derudover er de fleste ministre selvkørende udi den taktiske disciplin at time og tilrettelægge politiske budskaber. 

Derfor er det overraskende, at det store regeringsparti mandag med sjælden præcision kunne lave så eklatant et selvmål.