»Man må nogle gange være parat til at gøre ting, som måske ikke ser så pænt ud på TV«

Interview: Dansk Folkepartis udlændingeordfører vendte i weekenden hjem fra en studietur til Australien, hvor flere folketingsmedlemmer skulle se nærmere på landets omstridte asyl- og integrationspolitik. DF varsler nu forslag om flere stramninger.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For Martin Henriksen (DF) har det været en særdeles inspirerende tur.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører landede tidligt lørdag morgen sammen med en række folketingskollegaer i Kastrup Lufthavn efter en ugelang studietur til Australien.

En tur, hvor i alt seks danske politikere skulle se nærmere på landets omdiskuterede asyl- og integrationspolitik.

Og turen har givet Martin Henriksen ideer til flere nye tiltag på netop asyl- og integrationsområdet.

»Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det her måske har været min bedste studietur med Folketinget nogensinde,« siger DFeren.

Martin Henriksen forklarer, at Dansk Folkeparti i den kommende tid vil stille spørgsmål til regeringen angående en række konkrete stramninger, som han har set på turen.

Dem vender vi tilbage til.

For DFeren har nemlig også en helt grundlæggende pointe om den australske indstilling til tingene med sig hjem i rejsetasken.

Martin Henriksen mener således, at vi i Danmark med god grund kan se mod netop Australien og den linje, som landet på flere punkter har lagt, når det kommer til asylansøgere. En linje, som bliver betegnet som »den australske model«, og som har fået international opmærksomhed.

»Helt grundlæggende kan Danmark - og Europa - lære det, at Australien ønsker at styre indvandring til deres land, at de kun ønsker at give opholdstilladelse til dem, som rent faktisk lever op til nogle krav, og som har lov til at komme. Det hensyn - det er i hvert fald min oplevelse - mener de, er vigtigere end hensyn til f.eks. konventionerne,« siger han og uddyber:

»Det er helt grundlæggende det, som vi kan lære, at vi som politikere først og fremmest har et ansvar overfor vores egne. Det er hovedlektien. Det, synes jeg, gik igen flere gange dernede, og det, synes jeg, var meget inspirerende.«

Den australske model, der har fået både stor opmærksomhed og kritik verden over, betyder kort fortalt, at de australske myndigheder bl.a. tvinger både med flygtninge med kurs mod Australien om på havet, og at man har oprettet asyllejre i tredjelande, hvor flygtninge bliver placeret, ligesom man har såkaldte Detention Centre, hvor asylansøgere bliver sendt til.

»Det virker på dem som om, at det vigtigste dernede er, at man virkelig lægger sig i selen for at få så meget styr på situationen som muligt. Man må nogle gange være parat til at gøre ting, som måske ikke ser så pænt ud på TV, men der er ligesom et hensyn at tage, som er vigtigere end pæne TV-billeder og international presse. Det, synes jeg, er godt.«

Hvad tænker du på i den forbindelse?

»Det kan f.eks. være et offshore detention center. Det kan være, når de vender bådene omkring ude på havet. Det kan være, når de siger, at en udlænding, der er på det, der i Danmark svaret til tålt ophold, ikke kan gå frit omkring i samfundet, og at vedkommende må være frihedsberøvet, indtil vedkommende kan sendes ud,« forklarer Martin Henriksen.

Han mener, at for få danske politikere tør træffe den slags beslutninger, og henviser i den forbindelse til debatten om smykkeloven, som gav Danmark international opmærksomhed.

»Der skulle ikke meget til, før danske politikere begyndte at tænke 'uha, nu begynder folk godt nok at tale dårligt om os i forskellige lande, så må vi hellere lige komme med nogle dårlige forklaringer og sige, at vi slet ikke er så slemme igen.'«

»Man får fornemmelsen af, at det er en konkurrence om, hvem der kan få det bedste image, og hvem der kan sørge for, at Danmark har det bedste image i udlandet. Lynhurtigt får man kolde fødder herhjemme i stedet for at sige, at 'nu gør vi der her, fordi vi tror, det er det rigtige.'«

Så det er bedre at køre den lovgivning, man vil, og have de regler, man har, og så være mere ligeglad med sit image internationalt?

»Nej, man skal ikke være ligeglad. Man skal bare stille sig frem og fortælle, hvorfor man gør tingene i stedet for at dukke nakken. Det er altid sådan, at hvis nogen slår ud efter en, og man så dukker nakken, så har det tit den effekt, at folk bliver ved med at slå. I stedet skal man ranke ryggen og forklare folk, hvordan tingene hænger sammen,« siger Martin Henriksen.

Som beskrevet har Dansk Folkepartis udlændingeordfører fået ideer til konkrete nye tiltag på asyl- og integrationsområdet. Ideer, som partiet i den kommende tid vil arbejde videre med, og som man vil stille spørgsmål til regeringen om.

Det drejer sig først og fremmest om frihedsberøvelse af asylansøgere og folk på tålt ophold.

»Man skal være bedre til at frihedsberøve folk. De meget få asylansøgere, som kommer til Australien, er - som jeg har forstået det - frihedsberøvet som udgangspunkt, indtil de kan sendes ud igen, hvis de får afslag på asyl. Det gør vi jo ikke i Danmark.«

Hvor skal man være, når man er frihedsberøvet?

»De har nogle detentionscentre på australsk jord, og asylansøgerne kan ikke forlade det sted. Det er hegnet ind, for at sige det, som det er,« siger Martin Henriksen og uddyber:

»Lidt paradoksalt er forholdene i de centre væsentlig bedre end de forhold, vi har i danske asylcentre samt centrene for afviste asylansøgere og udlændinge på tålt ophold. Men til gengæld kan de ikke forlade stedet. Det kunne vi sagtens lære noget af. Det kunne vi bestemt.«

Har vi faciliteter til det?

»Nogle steder har vi. Og andre steder kan vi opbygge det,« siger Martin Henriksen og uddyber igen sin pointe om frihedsberøvelse:

»Hvis folk er kommet ulovligt ind i et land, og vi ikke ved, hvem de er, og der er en terrortrussel, og vi ved, at der er øget kriminalitet blandt asylansøgere, så er det måske meget klogt, at sige til dem, 'indtil du kan bevise, hvem du er, så kan du ikke bare gå frit omkring i det danske samfund'. Det er meget banalt.«

Det er ikke kun uidentificerede asylansøgere, som Martin Henriksen vil frihedsberøve. Det skal også gælde personer, som er dømt til udvisning, og som ikke i første omgang kan udvises.

»I Australien siger man 'Du har udstået din fængselsstraf. Vi kan ikke sende dig ud. Derfor er du stadig frihedsberøvet.'«

»Der er flere ting, som vi helt klart har tænkt os at dykke ned i. Hvis vi havde flertallet herhjemme, ville vi formentlig vedtage det i løbet af en måneds tid,« siger han.

Forud for studieturen, hvor Mar­tin Hen­rik­sen, Marcus Knuth (V), Dan Jør­gen­sen (S), Jacob Mark (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Naser Khader (K) deltog, var det et særlig besøg undervejs, som løb med opmærksomheden.

Således skulle de seks folketingsmedlemmer have besøgt den stærkt omdiskuterede asyllejr i ø-staten Nauru i Stillehavet.

Den britiske avis The Guardian har for nyligt via lækkede dokumenter beskrevet, hvordan der i lejren på Nauru er blevet rapporteret om hundredvis af selvskadeforsøg, overgreb - flere af dem af seksuel katarakter - samt om generelt miserable levevilkår bag hegn og bevæbnede vagter.

I de mere end 2.000 rapporter om overgreb og hændelser er der syv indberetninger om seksuelle overgreb på børn, 59 rapporter om overfald på børn, 30 tilfælde af selvpåført skade, der involverer børn, og 159 af trusler om selvskadende adfærd fra børn.

Men efter ankomsten til Australien fik politikerne at vide, at myndighederne på Nauru ikke ville have hverken Jacob Mark eller Johanne Schmidt-Nielsen på besøg, da de udtalt sig kritisk om lejren. Desuden blev Naser Khader nægtet afgang, uden at der dog er givet en forklaring.

Fol­ke­tin­gets Udlændinge- og Inte­gra­tions­ud­valg besluttede dermed, at man samlet ville sige nej til at besøge den omstridte lejr. Australien har tidligere sendt afviste asylansøgere til netop Nauru, men det er man ifølge Martin Henriksen stoppet med.

Den samlede tur er budgetteret til 450.000 kroner, og Folketingets medarbejdere forsøger nu at finde ud af, om man kan få nogle af pengene igen som følge af de aflyste aktiviteter.

Selvom næsten en halv million kan lyde af meget, så mener Martin Henriksen, at de er godt givet ud.

»Jeg har det sådan, at man skal kun gøre noget, hvis man bagefter vil stille sig op og forklare, hvorfor man har gjort det, og det har jeg intet problem med. Jeg synes, det var vigtigt at vi kom af sted og kunne se, hvordan Australien griber det.«

Du kan dykke ned i hele programmet for turen på Folketingets hjemmeside her. Den oprindelige tur - hvor Nauru-besøget også fremgår - kan du finde her.