»Man kortslutter retssamfundet«

IT-Politisk Forening har svært ved at se fidusen i, at Rigsarkivet vil gemme ulovlig patientdatabase. Man kortslutter retssamfundet, siger næstformanden.

Det er ikke kun porøse og støvede pergamenter om vikingetiden, reformationen og dagligdagen under besættelsen, man er interesseret i hos Rigsarkivet.

Når de danske myndigheder ulovligt indsamler patientdata fra flere millioner danskere, så skal databasen gemmes, så eftertiden kan se og forholde sig til myndighedernes ulovlige ageren.

Men den logik anfægter man hos IT-Politisk Forening, hvor næstformand Jesper Lund undrer sig over Rigsarkivets behov for at arkivere hele databasen.

»Du behøver jo ikke fem millioner danskeres patientdata for at vise, at der er blevet begået noget ulovligt. Det må være rigeligt med de rapporter, hundredvis af artikler eller redegørelser, der beretter om forløbet,« siger Jesper Lund.

Det er den omdiskuterede Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD), som Rigsarkivet vil have en kopi af. Databasen består af patientdata, der er blevet indhentet siden 2007 fra lægernes journaler. I efteråret blev databasen erklæret ulovlig, da patienterne ikke havde givet deres samtykke.

De ansvarlige for indsamlingen hos Region Syddanmark bebudede øjeblikkeligt, at man ville destruere informationerne, men inden de nåede dertil, bad Rigsarkivet om at få en kopi til arkivering.

Kulturminister Marianne Jelved (R) er vendt 180 grader i spørgsmålet, og efter først at have anfægtet Rigsarkivet ret til at arkivere databasen, er hun nu tilhænger af, at den bliver gemt for eftertiden Det er kun »totalitære regimer«, der sletter deres fejl, som hun skrev på sin Facebook-side søndag aften.

Men det ræsonnement har Jesper Lund svært ved at finde meningen i.

»Hun får det til at lyde som om, at det bliver gjort for borgerens skyld. Altså, man indsamler ulovligt data fra patienter, og nu arkiverer man dem så for deres skyld. Det lyder altså fuldstændig vanvittigt,« siger han.

Arkivet vil blive underlagt strikse retningslinjer, der betyder, at ingen ville kunne tilgå informationerne de første 110 år. Herefter vil forskere kunne granske journalerne i anonymiseret form, og først 120 år senere - altså 230 år fra nu - vil borgere få adgang til databasen. Men det er en svag garanti, mener Jesper Lund.

»Der er ingen garanti for, at Folketinget kan ændre arkivloven igen næste år. Det er ikke særlig betryggende, for vi har ingen garantier. Man kortslutter retssamfundet,« siger næstformanden for IT-Politisk Forening.

Det ventes, at Rigsarkivet senere mandag vil få endelig tilladelse til at arkivere databasen.