»Man er mere optaget af, hvad folk har mellem benene, end hvad der kommer ud af deres mund«

Det er nemmere at kalde en kvindelig politiker dum eller sød, udelukkende fordi hun er kvinde. Kønnet spiller en større rolle i politik i dag end nogensinde før, lyder det fra kvindelige politikere. Det er problematisk, erkender socialminister Manu Sareen.

Marie Krarup, Øzlem Cekic, Johanne Schmidt-Nielsen, Helle Thorning-Schmidt, Lene Espersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen, Bax Lindhardt, Camilla Rønde og Nils Meilvang

»Den Talende Kavalergang« og »Gucci-Helle« er øgenavne brugt om Lene Espersen (K) og statsminister Helle Thorning-Schmidt, og begge peger lige lukt ind i et politisk ligestillingsproblem, som trods flere kvinder i Folke­tinget i 2014 end i 1918 – efter grundlovs­ændringen i 1915 blev fire kvinder valgt til Folketinget og fem til Landstinget, blandt dem socialdemokraten Nina Bang – lever i bedste velgående.

En række Christiansborg-politikere mener, at mandlige og kvindelige politikere bliver behandlet forskelligt. Og at det er utilstedeligt i moderne politik. Nok har Lars Løkke Rasmussen været ramt af en sag om tøjkøb og rejse til Mallorca, men han har langtfra været udsat for samme hetz, som den Helle Thorning-Schmidts politiske modstandere har udsat hende for gennem tiden. Det bliver ikke antydet, at Venstre-formanden kunne have en svaghed for dyrt tøj, mens Thorning-Schmidts tøjvaner aktivt bliver brugt mod hende for at udstille, at hun ikke er en sand Kansas-klædt socialdemokrat­.

Der er forskel på mænd og kvinder i politik, konstaterer politisk ordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsen.

»Det kunne være interessant at forestille sig en kvindelig politiker gå gennem de sager, Lars Løkke har været igennem. Jeg er ikke sikker på, resultatet havde været det samme,« siger hun.

Kvindelige politikere har mere at leve op til end deres mandlige kolleger, mener hun.

»Historien er fuld af eksempler på, at kvinder bliver vurderet på meget mere end det at være politiker i deres politiske virke. Som kvindelig politiker bliver man vurderet på flere parametre end mandlige politikere. Man kan tale om, at der stadig findes politikere og kvindelige politikere,« siger hun.

Selv føler hun sig forholdsvist forskånet i forhold til mærkater som Gucci-Helle, Kavaler­gangen og Kylle, Pylle og Rylle.

»Men diverse kommentatorer har da beskæftiget sig med mit udseende i deres såkaldte politiske analyser af mit virke,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Spørgsmål om familielivet og hvordan det er at være ung kvinde i politik, hører hun også ofte: »Det er sjældent, jeg hører journalister spørge en midaldrende mand, hvordan det er at være midaldrende mand i politik,« siger hun.

Cekic: Demokratisk problem

At der gøres forskel på mænd og kvinder i toppolitik, er et kæmpe demokratisk problem, mener SFs sundhedsordfører, Özlem Cekic.

»Man er mere optaget af, hvad folk har mellem benene, end hvad der kommer ud af deres mund,« siger hun.

Hun mener i den grad, at kvindelige politikere er underlagt nedladende og følelsesmæssige kommentarer – modsat mandlige politikere. Noget hun flere gange har prøvet på egen krop. For eksempel da hun engang skulle debattere rygning i udsatte områder med Dansk Folkepartis Liselott Blixt i Aftenshowet på DR.­

»Da blev vi introduceret som to søde sundhedsordførere. Det var ydmygende. Jeg vil ikke være sød. Jeg vil være alvorlig, og jeg vil have holdninger. Det ville man ikke sige, hvis det var en debat mellem for eksempel Martin Lidegaard og Claus Hjort,« siger hun.

For nylig reagerede hun som mange andre mod Voteman-videoen, der skulle få unge til at stemme til europaparlamentsvalget den 25. maj.

»Da blev jeg kaldt hysterisk og følsom. De ord blev brugt i medierne, da jeg kommenterede videoen. Jeg er også blevet kaldt en hysterisk feminist på Twitter. Man ville aldrig kalde en mand hysterisk,« siger hun.

»Der går ikke en dag, hvor jeg ikke får kommentarer på min sindstilstand, min måde at være på eller min påklædning. Det er en del af vilkårene, når man er kvindelig politiker. Det er en stereotyp, jeg skal bruge energi på at komme ud af for at kunne komme frem til min pointe.«

Bare det, at vi stadig taler om, hvorvidt kvindelige politikere har mere at leve op til end mænd, er et udtryk for forskelsbehandlingen, mener Rosa Lund, Enhedslistens ordfører for videregående uddannelser.

»Det er ikke mange mænd, der bliver spurgt, om der er mere at leve op til som mand. Jeg oplever også tit at blive spurgt om, hvordan jeg får mit familieliv til at hænge sammen. Der er nogle spørgsmål, som kvinder får og mænd ikke får,« siger hun.

Sareen: Det er noget andet med kvinder

Det er landets social- og ligestillingsminister, Manu Sareen (R), enig i. Han anerkender, at der generelt bliver gjort forskel på kvinder og mænd i politik.­

»Når jeg ser interview, og hvordan man omtaler kvindelige politikere, er der er ingen tvivl om, at der er en tendens til, at kvinder bliver vurderet meget bredere end mænd. Det er alt fra tøj og læbestift til udseende og familie­forhold,« siger han.

Sareen mener, at når vi taler om Lars Løkkes tøj frem for Helle Thorning-Schmidts frisure, handler det ikke om, hvordan Lars Løkke går klædt. Det handler om bilagene.

»Det handler om borgernes penge. Det er noget helt andet, end den måde kvindelige politikere bliver vurderet på. Når der bliver skrevet om de kvindelige politikere, står der ofte, at »så står hun der så yndig«, det ville man aldrig skrive om en mand. Omdrejningspunktet er kønnet. Jeg er fuldstændig enig i præmissen. Kvinder bliver vurderet bredere,« siger han og fortsætter:

»Der, hvor det er et problem, er, når det skaber en virkelighed, hvor kvinder og politik bliver synonym med den slags. Det er problematisk, for de skulle gerne vurderes på deres politiske kompetencer,« siger han.

Forsker: Politikeren er en stereotyp

Der er ekstra meget fokus på kvinden som politiker, fordi det rummer en modsætning, mener ligestillingsforsker på Roskilde Universitet­ Karen Sjørup.

»For mænd flyder det mere sammen. Politikeren er en stereotyp, der passer på vores billede af mænd. Kvinden skal generelt vise omsorg, kærlighed og svaghed, og politikeren skal være hård, kunne skære igennem og hævde sig på andres bekostning. Det er der noget modsætningsfyldt i,« siger hun.

Det er en dobbelthed, kvindelige politikere må lære at leve med og arbejde i, siger Karen Sjørup, der nævner Helle Thorning-Schmidt som eksempel. Samme kvinde som for nogle uger siden netop udtalte til Alt for Damerne, at kvinder har mere at leve op til og bliver behandlet anderledes i politik end mænd.

»Det gælder nu mere end nogensinde. Kvindelige politikere har noget blikfang i deres udseende. Helle Thornings succes, i det omfang man kan kalde det succes, har bestået i, at hun har formået at forene de to roller – at blive gjort til en kropslig kvinde på den ene side og blive maskuliniseret på den anden,« siger Karen Sjørup.

Specielt når kvinder når det niveau, som Helle Thorning-Schmidt har nået, bruger medierne og oppositionen hvad som helst imod dem.

»Offentlighedens opmærksomhed bliver vendt væk fra det politiske og over på person­sagerne. Det kan være katastrofalt for en politiker, som gerne vil fremsætte sit politiske program,« siger hun.

Netop i debatter, hvor det burde været indholdet, der er det vigtige, oplever Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne, at kvinder oftere er udsat for nedladende bemærkninger end mænd.

»Man ser forskelligt på kønnene, for eksempel på den måde, vi indgår i debatter på, fordi kvinder og mænd er forskellige. Derfor har vi ikke samme kropssprog og udtryksformer. Men der oplever jeg, at det er nemmere at kalde en kvinde dum,« siger hun.

»Hvis man er uenig i en debat, er det ikke en uenighed, så er det, fordi kvinden er dum.«

Mai Mercado afviser forskelsbehandling

Men Trine Bramsen tænker ikke over, om hun bliver vurderet specielt på sit udseende. Det gør de Konservatives psykiatriordfører, Mai Mercado, heller ikke.

»Jeg bliver ikke vurderet på hverken køn eller udseende. Når jeg udtaler mig, er der fokus på min politik, og det skal der også være,« siger hun.

Er der forskel på den ydre vurdering af mænd og kvinder i politik, er det oppe på parti­lederniveau, mener Mai Mercado. Men der synes hun også, det er blevet mere udpræget, at man bliver vurderet ud fra et bredere perspektiv end kun sin politik – hos begge køn.

»Politik kan godt blive lidt tivoliseret. Det bliver mere funderet på form, et kækt blik i øjet og lækkert hår end det egentlige politiske indhold. Det er ærgerligt. For indholdet skal være det vigtige. Sådan er det ikke altid,« siger hun.

Og sådan har det altid været, forklarer Karen Sjørup. At afsløre magten, er lige så gammelt som historien selv.

»Det er der en vis fryd i for os andre. De politikere skal ikke tro, de er noget. Men det er klart, at kvinder i højere grad bliver defineret ved deres seksualitet og attraktivitet. Derfor er de mere udsat for den personlige bedømmelse,« siger hun.

Krarup: Der er altid fokus på udseendet

Det er Karen Ellemann, Venstres folkeskoleordfører og tidligere miljøminister og indenrigs- og socialminister, ikke just enig i.

»Det er udpræget, at vi har det med at bruge vores fremtoning og udseende. Det går jo ikke nogen forbi. Men det er ikke kønsbestemt. Jeg kan forestille mig, at det er en opfattelse i mange kvinders hoveder, at de har mere at leve op til. Men jeg er ikke enig,« siger hun.

Hun har dog engang skældt en journalist ud, da han spurgte, hvordan hun ville klare både ministerjobbet og være fraskilt med to børn.

»Det ville han aldrig spørge nogen af mine mandlige kolleger om. Jeg vil ikke sættes i en stereotyp rolle. Mennesker er forskellige og behandles forskelligt alt afhængig af deres personlige tilgang til tingene. Det kan man ikke reducere til et spørgsmål, om man er mand eller kvinde,« siger hun.

Marie Krarup, Dansk Folkepartis gymnasie­ordfører, kan heller ikke få øje på, hvorfor kvindelige politikere skulle have mere at leve op til end deres mandlige kolleger. Derimod er fokus på udseendet noget, der er kommet, efter de nye medier har bragt os tættere på.

»Der er altid fokus på udseendet, når folk er i TV. Hvis folk har en bums i panden, mister man fuldstændig koncentrationen. Det gælder ligeså meget for mænd som for kvinder,« siger hun.

Alt i alt kan det øgede fokus på udseende og image koges ned til en ting, mener Karen Sjørup.

»Det er et spørgsmål om, at man forsøger at destabilisere magten. Medierne forsøger at ødelægge Løkke med hans dyre tøj, selv om han tidligere altid er blevet portrætteret som dårligt klædt. I stigende grad begynder man at ramme mænd på de ting, som man før har ramt kvinder på. Man bruger det kropslige til at afsløre noget om en politiker,« siger hun.