Magtfuld topchef har mistet tålmodigheden: Vi kan ikke vente længere

Administrative medarbejdere i de danske kommuner bør erstattes af kunstig intelligens, mener Dansk Industris øverste chef, Lars Sandahl. Industribossen vil nu have igangsat en forsøgsordning i en række kommuner og anklager samtidig regeringen for at nøle, når det kommer til brugen af og visionerne for den nye teknologis potentiale. Regeringen afviser kritikken.

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, kommer nu med forslag til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i kommunerne. Asger Ladefoged

Interviewets første spørgsmål er knap nok stillet, før budskabet vælter ud i en strøm af ord:

Verden har forandret sig »markant« det seneste år. En udvikling, der ikke stopper, men tværtimod er ustoppelig.