Magisterforening: Ny fremdriftsreform er en gratis omgang

Den nye, reviderede fremdriftsreform skal skabe mere frihed og fleksibilitet. Men Dansk Magisterforening kalder det en gratis omgang for regeringen, som blot »sender aben videre« til universiteterne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye fremdriftsreform, som fredag blev præsenteret af regeringen og partierne bag aftalen, rykker ikke ved de grundlæggende problemer, der var i den tidligere, stærkt kritiserede fremdriftsreform. Det mener Dansk Magisterforening.

»Udspillets forslag til opblødninger er i det store og hele en gratis omgang for regeringen, fordi man bare fedter ansvaret for de meget stramme krav til de studerende af på institutionerne. Regeringen sender aben videre til universiteterne,« lyder det fra Camilla Gregersen, Dansk Magisterforenings formand, i en skriftlig udtalelse.

Ændringen af fremdriftsreformen betyder blandt andet, at antallet af fag og prøver, som de studerende er forpligtet til at tage hvert år, sættes ned, så universiteterne fremadrettet maksimalt må kræve, at studerende tager 45 ECTS-point årligt, hvor det i den tidligere fremdriftsreform var 60 ECTS-point, eller hvad der svarer til fuldtidsstudie.

Ifølge Dansk Magisterforening overlader den reviderede fremdriftsreform ansvaret for at presse de studerende hurtigere igennem til universiteterne, og det finder foreningen stærkt kritisabelt.

Bag aftalen står regeringen, Konservative, Socialdemokraterne, SF og de Radikale.