Måling sender Stram Kurs i Folketinget

Partiet med den indvandringskritiske Rasmus Paludan i spidsen står til at blive valgt ind i Folketinget.

Stram Kurs står til at blive valgt ind i Folketinget med 2,4 procent, viser første Voxmeter-måling, hvor partiet indgår.

Den statistiske usikkerhed på 0,9 procent betyder, at partiet ligger mellem 1,5 og 3,3 procent.

Nye Borgerlige står til 0,9 procent af stemmerne og er dermed under spærregrænsen.

Dansk Folkeparti får partiets laveste måling i syv år med 12,2 procent af stemmerne.

I en Megafon-måling for TV2 og Politiken i sidste uge fik Stram Kurs 2,7 procent af stemmerne. Den statistiske usikkerhed i den måling var på 1,1 procent.

/ritzau/