»Må historien dømme Enhedslisten hårdt og retfærdigt« – politikere fra begge fløje harcelerer over partiets nej

Mens et stort flertal af Folketingets partier i lyset af Ruslands invasion af Ukraine er med i aftalen om at øge Danmarks militære bidrag til NATO, ønsker Enhedslisten ikke at sende danske styrker til de baltiske lande. Det er et produkt af Enhedslistens historie, lyder kritikken.

 
Ukraines præsident beder NATO-lande i øst om hjælp. Video: AP, Ritzau/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine stemte et bredt flertal i Folketinget sent torsdag aften for at øge Danmarks militære bidrag til NATO.

Næsten alle partier er med i aftalen om at indsætte F-16-fly, fregatter og potentielt også en kampbataljon til Østersøregionen og Baltikum for at forstærke Danmarks allierede.

Denne enighed omfatter dog ikke Enhedslisten.

Partiet støtter sanktioner mod Rusland og en humanitær indsats for at hjælpe ukrainerne, men partiet ønsker ikke, at Danmark sender flere styrker til NATO-samarbejdet.

Dette har udløst ramaskrig på Twitter, hvor politikere fra begge fløje kritiserer Enhedslisten i hårde vendinger.

»Må historien dømme Enhedslisten hårdt og retfærdigt for deres nej til at støtte regeringens beslutningsforslag om at levere militær bistand til NATO i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine,« skriver Venstres Torsten Schack Pedersen.

Tidligere torsdag udtalte Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, at »en direkte konfrontation mellem NATO og Rusland vil kunne udløse en ny verdenskrig«:

»Så at sende flere F-16-fly til NATO ser vi ikke som en løsning for den ukrainske befolkning. Og det er det, der bør have hovedfokus lige nu. Derfor støtter Enhedslisten ikke det, der ligger på bordet nu.«

Denne analyse deles af partiets tidligere politiske ordfører Pernille Skipper, som på Twitter skriver, at hun er bekymret for, at militær i nabolandene »kan få Putin til at slå hårdere ned i Ukraine«.

Udmeldelse af NATO?

Torsdag aften handlede DR 2-programmet »Debatten« selvsagt også om situationen i Ukraine.

Her oplæste vært Clement Kjersgaard Enhedslistens principprogram for partiets medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, og udfordrede ham på den del, der handler om »dansk udmeldelse af NATO«.

Ifølge principprogrammet er dette noget, Enhedslisten arbejder for.

»Er det stadig jeres politik?« ville Clement Kjersgaard vide.

»Vi ønsker fred, og det understreger de forfærdelige ting, der sker i Ukraine jo også. Krig er det værste, der overhovedet kan ske. Det, vi skal gøre nu, er at hjælpe ukrainerne, og det, der vil hjælpe Ukraine, er benhårde sanktioner fra EU,« svarede Nikolaj Villumsen først.

Ønsker I dansk udmeldelse af NATO?

»Altså, vi synes, at det vil være bedst og mest trygt for Danmark at have et bedre samarbejde i Norden. Et tæt forsvarssamarbejde. Vi kan se, at næste præsident i USA kan blive Trump. Men det er jo ikke sådan, at det er aktuelt at melde Danmark ud af NATO i morgen.«

De »benhårde sanktioner fra EU« får Socialdemokratiets Lars Aslan Rasmussen til på Twitter at bemærke paradokset i, at Enhedslisten historisk set også har ønsket Danmark ud af EU-samarbejdet.

Netop det historiske aspekt er ifølge Liberal Alliances Ole Birk Olesen centralt, hvis man skal forstå Enhedslistens nej til et dansk bidrag til den aktuelle NATO-mission.

Dette giver kun mening, når man kender partiets syn på dansk NATO-medlemskab og militær, mener Ole Birk Olesen, idet holdningen ifølge ham er »et produkt af, at Ø’s ældre medlemmer mente, at Sovjetunionen var et bedre samfund eller i hvert fald ikke værre end USA«.

Berlingske arbejder på en uddybende kommentar fra Enhedslistens Eva Flyvholm.