»Lysten til at deltage bliver ikke mindre, selv om man bliver gammel«

Københavnske taxaer kører frem mod valget rundt til borgere, der brevstemmer i eget hjem. Muligheden er rost og sikrer de kryds, der ellers ville være svære at sætte.

Gerda Nielsen kan ikke selv møde op og sætte et kryds på valgdagen, så valgstedet er kommet til hende med taxa. »Jeg er absolut glad for at stemme i mit eget hjem, for jeg ser og går dårligt. Der er jo ingen, der hjælper mig af sted, og jeg kan ikke selv, må jeg nok erkende,« siger Gerda Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Hun famler søgende rundt i sin pung for at finde sit sundhedskort.

»I skal jo se, at jeg er den rigtige person,« siger 91-årige Gerda Nielsen og rækker et kort frem mod brevstemmesekretær Pia Nielsen fra Københavns Kommune og tilforordnet Erling Hansen.

»Det er vist et Dankort,« siger Pia Nielsen.

»Er det? Så må du lige se, for jeg kan ikke selv. Det er her et eller andet sted,« siger Gerda Nielsen.

Valget er hendes 28. af slagsen, men selve valgdagen er oprindet flere dage tidligere, end statsminister Helle Thorning-Schmidt har bestemt, at vi danskere skal til stemmeurnerne. Gerda Nielsen er nemlig svagtseende, og benene svigter, så valgstedet er kommet til hende. Med taxa.

 

Hun er en af de indtil videre 1.513 københavnere, der frem til den 16. juni brevstemmer i eget hjem mellem egne familiefotografier, platter og potteplanter. En mulighed for borgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke selv kan møde op og sætte et kryds.

»Jeg er absolut glad for at stemme i mit eget hjem, for jeg ser og går dårligt. Der er jo ingen, der hjælper mig af sted, og jeg kan ikke selv, må jeg nok erkende,« siger Gerda Nielsen.

»Lysten til at deltage bliver ikke mindre, selv om man bliver gammel. Det ved jeg jo godt, at jeg er, men den dér fungerer stadig nogenlunde,« siger Gerda Nielsen og prikker på sit hoved.

10-15 taxaer i brug

Erling Hansen og Pia Nielsen skal sikre, at valghandlingen forløber korrekt, og hjælpe med den del, som borgeren ikke selv kan. Hvad enten det er at skrive partivalget på stemmesedlen eller blot pege i det felt, hvor partinavn eller listebogstav skal stå.

»Vil du selv putte stemmesedlen i kuverten?« spørger Pia Nielsen.

»Ja, det vil jeg, så I ikke putter noget andet i,« siger Gerda Nielsen og ler.

Københavns Kommune bruger mellem 10-15 taxaer til at fragte stemmeholdene rundt i ugerne op til valget. Ruten er nøje planlagt og et større logistisk puslespil. Denne mandag bor borgerne i Brønshøj og enkelte i Vanløse, og i løbet af dagen skal taxaen forbi 15 personer, der har søgt om – og fået lov til – at stemme i egne gemakker.

Demokratiets chauffør er 52-årige Ulrik Hemmingsen, der har kørt taxa i 12 år.

»Det er rigtig godt, at alle borgere får en chance for at stemme. Mange er jo ældre, og for dem er det jo nærmest hjerteblod. Derfor synes jeg, at det er en vigtig mulighed – også selv om det ser ud til at blive en kostbar fornøjelse,« siger Ulrik Hemmingsen og nikker mod vognens taxameter. Det røde tal har rundet 150 kroner.

Uden ben og uden øjne

Efter klokken ti ringer Pia Nielsen og varsler en ny borger, 88-årige Dorthe Rilfer, vores ankomst. Vi bliver lukket ind, og Pia Nielsen og Erling Hansen sætter sig omkring spisebordet for at finde stemmeseddel, limstift og kuvert frem på ny.

»Tænk, hvor er det besværligt at være uden ben og uden øjne. Er det dér, man skal skrive?« spørger Dorthe Rilfer, der har sat sig for bordenden på sin rollators sæde.

»Så er der ikke så langt ned – og op igen.«

Dorthe Rilfer glæder sig over muligheden for at stemme i eget hjem, for politik interesserer hende.

»Det betyder meget for mig at sætte mit kryds. Nu har vi lige fejret 100-året for kvinders stemmeret, og jeg har stemt hvert eneste år. Hvis man ikke stemmer på nogen, som gør det godt, er der jo ingen, der vil køre det videre,« siger Dorthe Rilfer.

Hun har besluttet at stemme personligt, og såvel parti som kandidat ligger fast. Hun vil forære rød blok endnu fire år ved magten, og det må stemmehold, journalist og fotograf gerne få at vide.

»I siger ingenting? I kommenterer slet ikke?« siger Dorthe Rilfer. Åbenlyst skuffet over, at der ikke kommer en lille debat ud af hendes politiske betragtninger.

»Vi må jo ikke sige noget, ved du nok,« svarer Pia Nielsen.

I stedet går pakkearbejdet i gang. Der bliver stemplet, angivet tidspunkt, skrevet under og limet sammen, før Pia Nielsen og Erling Hansen siger farvel og tager Dorthe Rilfers stemme med sig. Taxaen kan fortsætte sin kørsel med demokratiet.