Lykketoft vil stadig have politikere til at afhøre embedsfolk

Trods hård modstand ønsker Folketingets formand, Mogens Lykketoft, fortsat at indføre såkaldte parlamentariske høringer.

Folketingets Præsidium – Folketingets øverste ledelse – med folketingsformand Mogens Lykketoft (S) i spidsen har foreslået såkaldte parlamentariske høringer som supplement til de langvarige undersøgelseskommissioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Kunne skattesagen have været afsluttet langt hurtigere?

Hvad var der sket, hvis man først havde bedt de centrale embedsmænd i sagen udrede deres – lettere modstridende – redegørelser om forløbet i stedet for at begrave en kommission i tusindvis af dokumenter og indkalde talrige personer fra skatteforvaltningen som vidner i undersøgelseskommissionen?

Spørgsmålene indskriver sig i debatten om, hvorvidt undersøgelseskommissioner altid er det rigtige værktøj til at kulegrave betændte forløb. Folketinget eller justitsministeren kan nedsætte en kommission til at undersøge mistanker om magtfordrejning i forvaltningen, men kommissionerne er ofte blevet beskyldt for at arbejde for langsomt og være for resultatløse. Derfor har Folketingets Præsidium – tingets øverste ledelse – med folketingsformand Mogens Lykketoft (S) som motor foreslået såkaldte parlamentariske høringer som supplement til de langvarige undersøgelseskommissioner. Høringerne skal bl.a. give politikerne mulighed for at stille indledende spørgsmål om en sag og derefter beslutte, om det er nødvendigt med en egentlig undersøgelseskommission.

Men ledelsen i Venstre, Socialdemokraterne og de Radikale har sagt nej, forklarer Lykketoft, netop som Skattesagskommissionen afslutter den sjette undersøgelseskommission, siden lov om undersøgelseskommissioner blev indført i 1999.

Modstanderne af de parlamentariske høringer har især henvist til, at man under disse høringer ikke kan garantere for embedsmændenes retssikkerhed.

Alligevel tror Folketingets formand stadig på ideen.

»Med den modstand kommer det nok ikke til at ske inden et folketingsvalg, men jeg tror, at ideen stadig har mulighed for at modne sig. Jeg er overbevist om, at diskussionen vil dukke op igen,« siger Mogens Lykketoft.

Han henviser til, at de øvrige fem partier på Christiansborg sagde ja til parlamentariske høringer. Lykketoft mener ikke, at høringerne vil reducere embedsmændenes retssikkerhed.

»Embedsmændene har jo en stærk egeninteresse i en kortere procedure. Så høringerne kan lige så vel styrke embedsmændenes retssikkerhed. De kan være med til at afgrænse en undersøgelseskommission eller gøre den overflødig,« siger Mogens Lykketoft.

I skattesagen har den tidligere departementschef Peter Loft eksempelvis befundet sig i en uafklaret situation i snart tre år.

Og tidligere undersøgelseskommissioner har været endnu længere undervejs. Især de 9-10 år lange undersøgelser af Farum Kommune og Politiets Efterretningstjenester har været fremhævet som eksempler på, at der går for lang tid, før konklusionerne ligger klar.

Formand for Folketingets retsudvalg, retsordfører Karina Lorentzen (SF), »ærgrer sig dybt« over, at de parlamentariske høringer ikke blev vedtaget. Hun henviser til, at den aktuelle debat om frustrerede embedsmænd vil gøre det ekstra interessant at få dem til at forklare sig. Karina Lorentzen lægger også vægt på, at når de parlamentariske høringer kan lade sig gøre i Norge, må de også kunne i Danmark.

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, afviser til gengæld kategorisk de parlamentariske høringer. Han begrunder det med manglende retssikkerhed, og at det yderligere vil »gøre politik til jura.«

I stedet for at gennemføre en parlamentarisk høring om skattesagen mener han også, at den daværende skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF), blot kunne have taget en snak om med centrale embedsmænd om deres modstridende redegørelser. På spørgsmålet om, hvorvidt Venstre som måske kommende bærende regeringsparti er bange for flere værktøjer, der kan kontrollere magthaverne, svarer Kristian Jensen:

»Det er noget vås og en konspirationsteori. Og det er ikke noget, der skifter, alt efter om vi sidder i regering eller ej. Vi vil bare ikke gøre politik til jura.«