Regeringen ramte uden for skiven, da fire topministre i et kontroversielt brev til Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) rejste principielle betænkeligheder ved at lade Rigsrevisionen undersøge lovforberedende arbejde i sagen om lovsjusk i solcellesagen. Mogens Lykketoft har nemlig ingen mulighed for at begrænse Rigsrevisionen i sit arbejde.

I et svar til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) understreger han, at han ikke kan indskrænke Rigsrevisionens muligheder for at foretage undersøgelser og afgive beretning i sager, som de er blevet bedt om at undersøge af de politisk udpegede statsrevisorer. Sådan er rigsrevisorloven nemlig.

»Som Folketingets formand har jeg ingen instruktionsbeføjelser over for Statsrevisorerne i den henseende. Endvidere følger det af revisorloven, at rigsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv. Jeg har således heller ingen beføjelser til at give instrukser om den nærmere tilrettelæggelse af Rigsrevisionens arbejde, herunder undersøgelser, som iværksættes på Statsrevisorernes initiativ,« skriver Mogens Lykketoft i brevet til statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Lovsjusk har store konsekvenser

Sagen begyndte at rulle i foråret, da Berlingske afdækkede omfattende lovsjusk i Klima- og Energiministeriet i forbindelse med statsstøtte til solceller. Lovsjusk, der samlet kan medføre en regning på mere end 5 milliarder kroner, som betales ved at udskyde andre grønne initiativer. Den markant største regning kommer fra de mange tusind private solcelleanlæg, som har fået støtte som konsekvens af lovsjusk, og dertil kommer en mindre regning fra store anlæg på mark og taganlæg.

Læs hele Berlingskes dækning af solcellesagen her

I foråret lukkede Klima- og Energiministeriet hul efter hul i solcelleloven. Det fik store konsekvenser for såvel virksomheder som de danske elforbrugere - og det var på den baggrund, at Folketingets statsrevisorer bad Rigsrevisionen om en grundig undersøgelse af statens støtte til solceller samt det lovforberedende arbejde. Regeringstoppen reagerede dog skarpt på Rigsrevisionens ønske om at undersøge netop det lovforberedende arbejde. I et kontroversielt brev understregede fire topministre - statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), socialminister Annette Vilhelmsen (SF) og finansminister Bjarne Corydon (S) - over for Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) principielle betænkeligheder ved at lade Rigsrevisionen foretage så bred en undersøgelse.

Nu står det imidlertid klart, at Rigsrevisionen flere gange tidligere har undersøgt lovforberedende arbejde. I kølvandet på et ekstraordinært møde i Folketingets Præsidium er et notat blevet offentliggjort med fire konkrete eksempler på, at Rigsrevisionen gransker den type arbejde. Det gælder blandt andet i undersøgelserne om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter i 2011 og udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere i 2007.

Regeringstoppen har fået massiv kritik for at ville mørklægge lovgivningsprocessen i en sag, som er uheldig for regeringen, men blandt andre statsminister Helle Thorning-Schmidt har fastholdt, at målet for regeringen først og fremmest var at sætte gang i en principielt diskussion - og ikke at dække over konkrete fejl i solcellesagen.

Derfor har formanden for Statsrevisorerne Peder Larsen også i et brev til Mogens Lykketoft påpeget muligheden for at dele sagen op i to afdelinger - en konkret undersøgelse af det lovforberedende arbejde i solcellesagen og en principiel diskussion om Statsrevisorerne og Rigsrevisionens rolle.

Og mens den konkrete undersøgelse nu bliver gennemført - også i forhold til det lovforberedende arbejde - så vil Mogens Lykketoft og Folketingets Præsidium tage initiativ til sådan en principiel drøftelse:

»Den diskussion tager vi gerne uden sammenhæng med solcellesagen, da den kører i sit regi,« lød det fra Mogens Lykketoft, som i formiddags havde indkaldt til et kort pressemøde om sagen på sit kontor på Christiansborg.

Corydon tilfreds med dialog

Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser, at topministrene gik den forkerte vej for at få taget den principielle debat op, selvom Mogens Lykketoft altså ikke kan ændre på Rigsrevisionens beføjelser. (slet)

»Hensigten med brevet var, at man fik taget stilling til noget principielt på en principiel måde. Derfor er det også stilet til Folketingets præsidium, netop fordi, vi synes, at spørgsmålet var af principiel rækkevidde. Nu kan man se af brevet, at man er parat til en dialog om det principielle, og det er man i fuldstændig forlængelse af, at Statsrevisorerne er nået frem til samme konklusion. Og det synes jeg er en meget moden konklusion fra Statsrevisorerne,« pointerer Bjarne Corydon.

Selvom forløbet har affødt stor kritik af regeringen for nye mørklægningstiltag, glæder finansministeren sig over, at det er lykkedes for de fire topministre at få sat sagen på dagsordenen på »en principiel og demokratisk måde.«

»Og det er det, der nu er ved at ske. Og selvom forløbet næppe har været nogen stor fordel for mig eller for regeringen, så er jeg sådan set glad for, at sagen faktisk kan løses på en fornuftig måde,« siger Bjarne Corydon og fortsætter:

»Vi har nået vores mål, selvom det ikke har set fantastisk godt ud undervejs.«