Lykketoft: »Folk spekulerede i, om jeg nu kunne holde en brandtale. Det kunne jeg godt«

Den tidligere S-formand Mogens Lykketoft kigger tilbage på sine første og største 1. maj-taler. Og fortæller, hvad der gør en god tale på en dag som i dag.

Selvom Mogens Lykketoft endnu ikke har skrevet sin tale, ved han godt, hvad han skal sige, når han i dag lige har klemt to 1. maj-arrangementer ind, før han klokken 10 flyver tilbage til New York og arbejdet i FN. Her holder han tale for masserne i Fælledparken den 1. Maj 2004. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carl Redhead
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han har holdt et hav af 1. maj-taler de sidste 50 år.

Efterhånden kommer ordene og indholdet næsten af sig selv, når datoen nærmer sig og april skal til at blive til maj.

Sådan er det også i år.

Så selvom Mogens Lykketoft endnu ikke har skrevet sin tale, ved han godt, hvad han skal sige, når han i dag lige har klemt to 1. maj-arrangementer ind, før han klokken 10 flyver tilbage til New York og arbejdet i FN. Det første er i Hedehusene klokken 6, det andet en time senere hos 3Ferne i Høje Taastrup.

»1. maj er en understregning af, at vores parti er og fortsat ønsker at være en bred folkebevægelse i tæt slægtskab med den danske fagbevægelse. Og for at lave en god 1. maj-tale, skal man evne at lave en sammenhæng mellem grundlaget for den socialdemokratiske bevægelse og de aktuelle begivenheder, der foregår og optager folk. 1. maj er en blanding mellem en folkefest og en manifestation af et politisk budskab,« siger Mogens Lykketoft.

Politiko.dk har fået den tidligere socialdemokratiske formand og nuværende formand for FN's generalforsamling til at kigge tilbage på sine første og sine største 1. maj-taler. Og til at kigge lidt frem mod dagens taler.

De første

»Jeg holdt mine første 1. maj-taler som formand for Frit Forum, foreningen for de socialdemokratiske studerende, i slutningen af 1960erne. Dengang var jeg 20 år. Det var på mange måder en meget optimistisk tidsalder, og alting gik fremad herhjemme. Men samtidig var det en kontroversiel tid med ungdomsoprør, Vietnam-krig, militærkup i Grækenland og andet, som vi, der var de unge dengang, var meget optaget af.

Mogens Lykketoft holder tale den 1. maj i Fælledparken i 1997. Fold sammen
Læs mere
Foto: BENT MIDSTRUP.

Der gik meget lang tid, før den socialdemokratiske partiledelse fandt ud af, at det ikke var alt, amerikanerne gjorde, der var godt. Særlig ikke med tanke på, hvordan det udviklede sig i Vietnam. Vi havde med en generation af politikere at gøre, som, meget forståeligt, havde det forhold til USA, at det var dem, der havde befriet os under 2. Verdenskrig og beskyttet os med de onde kræfter. Derfor havde de længe opfattelsen, at det måtte være rigtigt, det, amerikanerne gjorde. Og derfor måtte vi unge i den næste generation forsøge at overbevise de ældre om, at det altså var helt galt, det der foregik i Vietnam.

De første år holdt jeg taler ved møder i København. Blandt andet i Folkets Hus. Dengang var der en hel del flere tilhørere, gerne mange hundrede, til de politiske 1. maj-møder end i dag. Det havde nu ikke noget med mig at gøre, sådan var det bare dengang. Jeg var ikke nervøs. Det kom jeg mig over meget tidligt. Netop ved at være en repræsentant for ungdomsbevægelsen.«

De største

»Jeg havde talt flere gange i Fælledparken, inden jeg blev partiformand. Men aldrig som hovedtaler.

Fælledparken er noget ganske særligt. Og det første år, jeg skulle holde hovedtalen som partiformand, det var i 2003, var der en hel del, der spekulerede i, om jeg nu kunne holde en brandtale. Det kunne jeg så godt. Forskellen på at tale i Fælledparken og til de mindre 1. maj-arrangementer er egentlig ikke så stor. Det eneste er, at man i Fælledparken skal råbe noget højere for at overdøve dem, der står og hujer.

Mogens Lykketoft under sin 1. maj tale i Fælledparken i 2000. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS SJØRUP.

Men det endte så ikke med at hjælpe så forfærdelig meget ved valget, der kom to år efter. Det var nu ikke noget, der påvirkede mig så meget. Jeg synes altid, jeg har holdt brandtaler 1. maj. Dengang var der bare ingen, der havde hørt mig gøre det som partiformand. Efter talen var der flere aviser, der undrede sig over, at jeg kunne holde den slags taler.

Men man skal også huske, at det var dengang, inden vi løb ind i nogle vanskeligheder, der sikkert skyldtes mange ting. Men dengang lå vi helt oppe omkring 32-33 procent af stemmerne i meningsmålingerne. Så stemningen var rigtig god i de år.«

Den i år

»I en god 1. maj-tal taler man om de ting, der rører sig. Og så skal man sige nogle af de helt principielle ting om, hvad 1. maj handler om, og hvorfor det er vigtigt med sammenhold og social retfærdighed. Ud fra det kan man så kommentere de aktuelle debatter, der kører.

Med klædelig rød baggrund holder Mogens Lykketoft sin første 1. maj-tale i 2003. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Jeg har ikke skrevet min tale endnu, men den kommer til at handle om social retfærdighed og velfærdssamfundet. Og så kommer min tale i år også til at handle om klima og bæredygtighedsdagsordenen. Det er det, jeg sidder og arbejder med i FN, og det er det, der kommer til at være højt på dagsordenen de næste årtier, hvis den her klode skal overleve.«