Lykketoft: EU-lande må sende flere penge eller modtage flere flygtninge

Der er opsang til de rige europæiske lande fra FNs Generalforsamlings kommende formand Mogens Lykketoft.

Mogens Lykketoft, kommende formand for FNs Generalforsamling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De rige europæiske lande må holde op med at beklage sig over de voldsomme flygtningestrømme, så længe der ikke bliver givet tilstrækkeligt med penge til humanitær hjælp i nærområderne, lyder det fra kommende formand for FNs Generalforsamling Mogens Lykketoft. Det skriver Jyllands-Posten.

»Man kan ikke sige nej til at modtage ubegrænset mange og så samtidig fedte med hjælpen derude,« siger han.

FN har bedt om 50 milliarder kroner til humanitær hjælp i Syrien og dets nabolande, men kun en tredjedel af pengene er blevet givet, hvilket betyder, at der er blevet skåret i fødevarehjælpen til syrere på flugt.

Mogens Lykketoft mener, at der skal en større indsats til at dæmpe den vandring, der foregår i øjeblikket.

Han har noteret sig, at flere regeringer - herunder den danske - ønsker, at flygtningesituationen skal løses i nærområderne, men også, at der er hjemlige planer om at skære i den samlede bistand.

Senioranalytiker Josef Janning fra European Council on Foreign Relations er enig i Lykketofts analyse.

Han mener, at EU-landene må gøre mere for at sikre bedre forhold for flygtninge, der hvor de er, for at stoppe strømmen, der ellers vil nå en størrelse, som er politisk destabiliserende i EU, skriver Jyllands-Posten.