Jesper og Gitte Langballe fik sig ikke bare én, men to overraskelser om aftenen 2. oktober 1972, og de var på sin vis begge svære for ægteparret at få til at glide ned.
Det skulle ellers have været lidt af en fest i hjemmet i Randers, for danskerne havde været til folkeafstemning, og den senere mangeårige sognepræst og folketingsmand for Dansk Folkeparti havde flottet sig og indkøbt røgede østers i forventningen om, at flertallet nok skulle forkaste dansk medlemskab af EF.