Lovkrav holder flygtninge ude af job

Benspænd. KL og DA vil gøre op med kravet om, at flygtninge skal kunne betjene Jobnet, før de kan kom- me i arbejde. Kun få vurderes at være jobklar – det skyldes til dels unødigt bureaukrati, påpeger KL og DA.

Uanset om flygtninge kan dansk eller ej, skal de hurtigt ud på en arbejdsplads. Det mener både landets kommuner såvel som arbejdsgiverne. Dansk Supermarked er langt fremme med at få flygtninge i sprogpraktik. Foreløbig har de 300 flygtninge ude primært i Bilka, men også i Føtex og enkelte Nettobutikker. Her ses Sabhana på 29, som har arbejdet i Bilka i Hundige siden november. Hun har boet i Danmark i fire år. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flygtninge skal ikke længere stemples som ude af stand til at tage et arbejde, blot fordi de ikke kan begå sig på Jobnet.

Sådan lyder det samstemmende fra Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Begge ønsker i forbindelse med de nært forestående trepartsforhandlinger et opgør med kravet om, at flygtninge kun kan blive erklæret jobparate, såfremt de har de nødvendige dansk- og IT-kundskaber til at betjente den offentlige jobportal på egen hånd.

Dette har langt de fleste flygtninge ikke, og dermed bliver de holdt ude af arbejdsmarkedet, selv om mange af dem er i stand til at tage et job, påpeger de to organisationer.

»Flygtninge bør undtages fra kravet om at være aktive på Jobnet. Det er langt vigtigere, at de hurtigst muligt kommer ud og snuser til forholdene på en arbejdsplads, og så kan de komme på Jobnet, når de er blevet bedre til dansk,« siger næstformand i KL Jacob Bundsgaard (S) og borgmester i Aarhus.

Tre ud af 100 klar til job

Når flygtninge bliver en del af det treårige integrationsprogram og modtager kontanthjælp, skal kommunen vurdere, om de er aktivitetsparate eller jobparate – nøjagtig som med danske kontanthjælpsmodtagere.

For at blive erklæret jobparat kræves det, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet med det samme. Det betyder, at man aktivt skal søge arbejde via Jobnet og uploade sit CV – ellers risikerer man at blive skåret i støtten.

I 2015 var 17.893 kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, viser tal fra Jobindsats.dk. Kun tre procent af dem blev vurderet til at være jobparate, mens 97 procent blev erklæret aktivitetsparate. KL-næstformanden vurderer, at det især er de bureaukratiske benspænd, der er årsag til den skæve fordeling.

»Meldingerne fra kommunerne er, at det er noget af dette, en meget stor del af flygtningene falder på,« siger Jacob Bundsgaard.

KL og DA udpeger de bureaukratiske krav på jobcentrene som et godt sted at påbegynde indsatsen.

»Kravet om Jobnet er umuligt for flygtninge at opfylde, for de kan jo ikke dansk. Men det er ikke det samme som, at de ikke kan tage et arbejde, og derfor bør det krav suspenderes. Det er et af de helt store benspænd,« siger chefkonsulent i DA Berit Toft Fihl. Hun vurderer, at det umuligt kan passe, at kun tre ud af 100 flygtninge er jobparate.

»Det er simpelthen ikke retvisende, for vi ved, at mange af dem har været selvforsørgende i hjemlandet. Flygtninge bør som udgangspunkt være jobparate og ikke vurderes ud fra, om de kan håndtere et bestemt IT-system,« mener Berit Toft Fihl.

Ofte er det selv for ledige danskere vanskeligt at navigere i arbejdsløshedssystemet, påpeger professor MSO ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Larsen.

»Derfor vil det i de fleste tilfælde være fuldstændig umuligt for flygtninge. Det kan man slet ikke forvente, at de kan,« siger han.

Der er store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange flygtninge der får prædikatet jobparat, og de jobparate er i det hele taget koncentreret få steder.

En analyse fra Dansk Industri (DI) viste for nylig, at det i 2015 kun var 21 kommuner, der havde registreret jobparate flygtninge – de øvrige kommuner havde ingen.

Aalborg er en af de kommuner, hvor ingen af de 375 kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet er blevet vurderet som arbejdsmarkedsparate.

Chef for Jobcenter Aalborg Jesper Dahl­gaard fortæller, at kommunen i første omgang »for en sikkerheds skyld« erklærer alle flygtninge aktivitetsparate, fordi der ofte er praktiske ting som bolig, der skal være på plads, før der kan tænkes i job.

»Men vi skal blive bedre til at kategorisere dem om undervejs, for mange af dem kan jo sagtens tage et arbejde på sigt,« siger han.

Også Jesper Dahlgaard oplever kravet om Jobnet som benspænd. Han kalder det »oplagt« at følge KL og DAs forslag om at suspendere Jobnet-kravet.

»Man kan ikke altid sidestille flygtninge med danske kontanthjælpsmodtagere, selv om det er det, lovgivningen sigter efter. Det går et langt stykke hen ad vejen, men der er nuancer, der mangler, og det er kravet om Jobnet et eksempel på,« siger Dahlgaard.

S og V vil gøre op med sprogkrav

Bureaukratiske krav er dog langt fra den eneste stopklods på flygtninges vej ind på det danske arbejdsmarked. Mellem 30 og 45 procent er traumatiserede, når de ankommer, skønner Dansk Flygtningehjælp på baggrund af undersøgelser, og det kan i nogle tilfælde være en udfordring – både for virksomhederne og for den enkelte flygnting. Blandt andet kan et job vise sig at være en stor hjælp, understreger Anja Weber Stendal, der er konsulent ved Center for Udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp.

»Symptomniveauet kan for flere traumatiserede flygtninge blive lavere, hvis de kommer i arbejde, i uddannelse eller deltager i en anden meningsfuld og struktureret aktivitet. Det kan godt være, det ikke skal være et fuldtidsarbejde, men for nogle flygtninge vil et job have en positiv effekt,« forklarer hun.

Tidligere på ugen understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at flygtninge bør komme hurtigt i arbejde – også selv om de ikke kan dansk. I den forbindelse er det nødvendigt at tage et opgør med de bureaukratiske hindringer, pointerer Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

»Kravet om Jobnet er en af de ting, vi har identificeret som en helt stor hæmsko. Flygtninge bliver holdt ude af arbejdsmarkedet på grund af systemets bureaukrati,« siger han.