
Lonnie Pedersen er enlig mor og billedet på en sprængfarlig debat. Nu er hun blevet provokeret af Mette Frederiksen: »Jeg vil ikke være hendes undskyldning«
I den verserende debat om CO₂-afgifter er et af de mest prekære spørgsmål, hvor afgiften skal ligge, og hvem den må gøre ondt på. Mette Frederiksen har flere gange fredet den enlige mor. Men det er et forfejlet hensyn, mener den enlige mor Lonnie Pedersen. Man kan nemlig sagtens være enlig med et stramt budget og klimabevidst på samme tid.
