Lommepenge, fingeraftryk og cafeteriaordninger. Se de 16 udlændingestramninger, der endnu ikke har strammet

Udlændinge– og integrationsminister, Inger Støjberg (V), møder nu kritik fra flere fronter. Trods stor mediebevågenhed har 16 af ministerens udlændingestramninger nemlig ikke haft nogen effekt. Se her, hvilke stramninger der er tale om.

Foto: Simon Læssøe. 16 ud af regeringens 67 udlændingestramninger har enten ikke været i brug eller har ikke haft nogen effekt.
Læs mere
Fold sammen

I foråret fejrede Inger Støjberg sig selv.

Som landets udlændinge- og integrationsminister havde hun sammen med regeringen fået indført 50 stramninger, og det blev fejret med en kage, der gik hele verden rundt.

Nu går 2017 snart på hæld, og de 50 stramninger er blevet til 67. Men ifølge Morgenvisen Jyllands-Posten har hele 16 af dem ikke været i brug eller har ikke haft nogen direkte effekt.

Det får nu flere parter til at kritisere ministeren.

Mens Dansk Folkepartis Martin Henriksen til avisen udtaler, at »ministeren må få styr på sit område,« kalder Socialdemokratiets Mattias Tesfaye det »mere symbolpolitik end det er substans« til Ritzau.

Allerede inden Jyllands-Postens historie nåede trykken, udtrykte Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen kritik af ministeren. Kort før jul skrev hun en kronik i Politiken om Inger Støjbergs evne til at »finde bittesmå problemer og blæse dem ud af proportioner«.

Her nævner Johanne Schmidt- Nielsen blandt andet smykkeloven, som sidste år hentede udenlandske overskrifter til Danmark. Smykkeloven har på nuværende tidspunkt været i benyttet syv gange.

Men hvad er det for tiltag, der ikke har været i brug? Ifølge Jyllands-Posten gælder det disse 16:

12) Suspension af automatisk domstolsprøvelse (ved massetilstrøming)

I tilfælde hvor det er nødvendigt at tilbageholde et større antal udlændinge, og hvor politiet ikke har mulighed for at fremstille dem alle i retten inden for tre døgn, har det siden 2015 været muligt for ministeren at suspendere kravet om domstolsprøvelse.

13) Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til personer med beskyttelsesbehov i Danmark (§§ 7 og 8)

Folketinget valgte at forkorte varigheden på den midlertidige opholdstilladelse, som flygtninge, der får i asyl i Danmark, tilegner sig i første omgang. Det betyder, at ministeriet tidligere end før skal revurdere, om vedkommendes opholdstilladelse skal forlænges eller inddrages. Udlændingestyrelsen oplyser til JP, at »meget tæt på 100 pct.« får forlænget deres tilladelse.

21) Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene

Hensigten er, at asylansøgere så vidt muligt skal indkvarteres på centre med en cafeteriaordning, så færre asylansøgere vil modtage kostpenge. Ifølge JP får asylansøgere i Jammerbugt og Vesthimmerland stadig kostpenge.

23) Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen (nødbremse)

Det er nu muligt at afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation. Men den såkaldte nødbremse har endnu ikke været anvendt.

26) Mulighed for at sanktionere overtrædelse af husorden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge

Til JP oplyser en række asylcentre, at de ikke har haft anledning til at bruge de nye beføjelser.

27) Mulighed for, at personale på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge kan udøve magt over for beboere

Til JP oplyser en række asylcentre, at de ikke har haft anledning til at bruge de nye beføjelser. Røde Kors oplyser, at de meget sjældent har skullet gribe ind, men at det håndteres på samme måde, som inden de nye beføjelser trådte i kraft.

28) Mulighed for at anbringe uledsagede mindreårige udlændinge i sikret døgninstitution

En række asylcentre oplyser, at de ikke har brugt de nye beføjelser.

29) Skærpelse af ordning om ophør eller nedsættelse af økonomiske ydelser ved overtrædelse af en række forpligtelser for uledsagede mindreårige udlændinge

Tiltaget er ifølge JPs kilder endnu ikke trådt i kraft. Det skulle dog være på vej hos AsylSyd.

33) Elektronisk adgangskontrol i udrejsecentre

Regeringen vil indføre elektronisk adgangskontrol ved brug af fingeraftryksscanner. Det er indtil videre blevet implementeret på ét af Danmark to udrejsecentre.

53) Udvisning af kriminelle udlændinge medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser

Ifølge Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, vil tiltaget ikke have nogen effekt. Sidste år udtalte han til Jyllands-Posten:

»Forslaget sender et politisk signal uden reelt juridisk indhold. Det vil fortsat være op til domstolene at vurdere, om en udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtigelser. Det vil ikke medføre nogen ændring af retspraksis, at domstolene pålægges at foretage en skærpet afvejning af de relevante hensyn.«

54) Indførelse af obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere

Et kursus for religiøse forkyndere er endnu ikke blevet afholdt. Dog oplyser ministeriet, at ingen religiøse forkyndere har fået forlænget deres opholdstilladelse uden at gennemføre kurset.

58) Strafferamme for overtrædelse af opholds- og meldepligt hævet og tilsvarende strafferamme for overtrædelse af underretningspligt

Pligten trådte i kraft i marts, men ingen er blevet dømt for overtrædelse af loven, oplyser Rigsadvokaten til JP.

60) Løsladelse fra afsoning af straf for overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligt med henblik på straksudsendelse

Ifølge Rigspolitiet er ingen udlændinge blevet løsladt for at blive straksudsendt.

63) Særlig adgang til varetægtsfængsling, herunder ved brug af fodlænke

Ingen udlændinge er blevet varetægtsfængslet for overtrædelse af melde-, opholds- eller underretningspligten, oplyser Rigsadvokaten til JP.

64) Ophør af ydelser ved overtrædelse (tidligere en mulighed)

Hvis udlændinge på tålt ophold møder op til deres obligatoriske undervisning, modtager de ca. 30 kr. om dagen. Men dukker de ikke op, kan de derimod blive trukket i ydelse. Men ifølge Udlændingestyrelsen er det endnu ikke sket.

65) Bedre mulighed for, at myndighederne kan optage, opbevare og behandle biometriske data om udlændinge til brug for identifikation og identitetskontrol

I starten af sommeren blev det vedtaget, at diverse myndigheder kan lagre eks. Fingeraftryk, så udlændinges identitet kan kontrolleres. Men pengene til udstyret er først blevet bevilliget i finansloven for 2018.