Løkkes velfærdsplan går i nul

Regeringens 2025-plan sikrer blot maksimalt status quo for den danske velfærd, viser tal fra Finansministeriet ifølge topøkonomer. DF-formand Kristian Thulesen Dahl kræver flere penge til velfærd.

»22 milliarder kroner er stort set halvdelen af udgifterne til folkeskolen. […] Og betydeligt mere, end vi gik til valg på,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag om velfærdsplanen. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde tryk på, da han på et pressemøde tirsdag fortalte, hvor meget regeringen med dens storstilede 2025-plan vil investere i den offentlige sektor.

»22 milliarder kroner mere til offentlige service i 2025,« sagde Løkke, inden han satte tallene i perspektiv:

»22 milliarder kroner er stort set halvdelen af udgifterne til folkeskolen. Det er det dobbelte af politiets årlige bevillinger. Og betydeligt mere, end vi gik til valg på,« lød det fra statsministeren med henvisning til sit nu hedengangne forslag om et udgiftsstop for den offentlige sektor.

Men dykker man ned i Finansministeriets egne tal i regeringens 2025-plan, står det ifølge førende økonomer klart, at den danske befolkning ikke vil komme til at opleve noget reelt løft i velfærden i løbet af de næste knap ti år, hvis regeringens plan bliver til virkelighed.

Tværtimod vil resultatet enten maksimalt blive et status quo for velfærden eller en reel tilbagegang i serviceniveauet.

Det demografiske pres

Årsagen er, at der bl.a. løbende bliver flere ældre, at der kommer flere udgifter til sundhedssystemet og at befolkningen vokser på grund af, at der i de senere år er kommet en del flygtninge, som i gennemsnit har en lav beskæftigelse.

Dermed er der et automatisk, opadgående pres på udgifterne alene, hvis man skal fastholde det velfærdsniveau, der er i dag.

Dette såkaldt demografiske pres udgør ifølge regeringens 2025-plan 0,6 pct. om året i perioden 2017 til 2025. Men regeringen lægger kun op til at øge udgifterne med 0,5 procent om året.

»Set fra den enkelte borgers side betyder det, at man kan forvente en uændret eller svagt faldende service,« siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.

Økonomiprofessor ved Københavns Universitet, tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, påpeger, at det demografiske pres på 0,6 pct. kun dækker presset på velfærden fra udviklingen i befolkningen.

Hvis man dertil lægger, at det offentlige forbrug skal vokse, så det følger med den generelle velstandsudvikling i samfundet, skal det faktisk vokse med hele 1,1 pct., påpeger han.

Det betyder ifølge ham, at danskerne vil opleve en stor velfærdsforringelse frem til 2020, og at regeringen efterfølgende skal bruge samtlige 13,5 mia. kr. fra den såkaldte tryghedspulje, regeringen har afsat som reserve, hvis danskerne skal opleve status quo.

»I de første fire år er der for den enkelte borger en betydelig nedskæring i forhold til status quo, hvis den offentlige service skulle følge med velstandsudviklingen. Fra 2021-2025 er der nogenlunde tale om en status quo for den enkelte borgers velfærdsservice – forudsat at hele reserven gemmes og bruges på offentligt forbrug,« siger han.

Forgyldte offentlige toiletter

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, gør det da også klart, at regeringens udspil ikke er tilstrækkeligt. Han kalder det et »vigtigt« krav for ham at få afsat flere penge, der sikrer en årlig vækst på 0,8 pct. om året.

»Så har vi det, der skal til for at sikre vores velfærdssamfunds indretning. Samlet set er det i mine øjne svært at se, hvordan vi kan klare os for mindre, hvis der skal være plads til at sikre vores sundhedssektor, vores ældre og vores politi,« siger han. Lignende toner lyder fra LO-formand Lizette Risgaard. Hun anklager Lars Løkke Rasmussen for kun at vise den ene side af medaljen, mens den anden gemmes helt væk.

»Lars Løkke Rasmussen giver skattelettelser med den ene hånd, mens han tager kernevelfærd med den anden. For mig at se er det klart, at 0,5 procent vækst i det offentlige ikke engang rækker til at holde det nuværende niveau for offentlig service,« siger hun.

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, udtaler:

»Uanset hvad, så vil der være en oplevelse blandt borgerne af, at der sker en udhulning af velfærden eller i bedste fald status quo. Og det er jo i hvert fald ikke det, man fornemmer, når man lytter til regeringen, for så lyder det nærmest som om, man kan forgylde alle offentlige toiletter,« siger han.

I Kommunernes Landsforening glæder formand Martin Damm, der selv er Venstre-borgmester, sig over, at regeringen har droppet tankerne om nulvækst.

»Men det ændrer ikke på, at kommunerne, ligesom de seneste mange år, også frem over vil være underlagt stramme økonomiske rammer, fordi demografien medvirker til at presse udgifterne op. Derfor kan man ikke pr. automatik forvente et hævet serviceniveau i kommunerne,« udtaler han i en skriftlig kommentar.

I Liberal Alliance mener finansordfører Ole Birk Olesen dog ikke, at den offentlige vækst er for lav. Tværtimod mener han, at den er for høj.

»Vi hører, hvad Kristian Thulesen Dahl siger. Men det er fuldstændig helt og aldeles udelukket, at der skulle kunne findes penge til at udvide den offentlige sektor med 0,8 pct., så længe der ifølge Kristian Thulesen Dahl ikke er råd til at bruge nogle håndører på at sænke topskatten,« siger han.

Bebuder ny effektiviseringsplan

I en skriftlig kommentar udtaler finansminister Claus Hjort Frederiksen, at »regeringen ønsker ikke, at danskerne skal opleve ringere velfærd«, og at det demografiske pres i hans øjne ikke kan »omregnes til konkrete medudgifter, som vi skal finde finansiering til«.

Finansministeren bebuder, at regeringen i 2017 vil præsentere et arbejdsprogram for at effektivisere den offentlige sektor.

»Vi bruger i dag omkring 540 mia. kr. årligt på service i den offentlige sektor, og vi skal løbende prioritere vore ressourcer til offentligt forbrug skarpt. Lige som der er behov for at se på, om man ikke kan løse en række offentlige opgaver smartere, så man får mere for pengene,« siger han.