Løkkes unge rivaler

Skatteminister Troels Lund Poulsen har med en stribe udtalelser om sin forgænger, næstformand Kristian Jensen skabt uro om arvefølgen i Venstre som statsminister Lars Løkke Rasmussens kronprins. I dag fortryder Poulsen og sender en opsigtsvækkende undskyldning til Jensen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Fold sammen
Læs mere

Siden Troels Lund Poulsen fra Venstres Ungdoms sorte fløj i 1997, efter en giftig magtkamp, afløste den røde fløjs afgående VU-formand, Kristian Jensen, har de to haft status af coming men i partiet Venstre med en fælles ambition om at nå partiets højeste tinde.

Stort set altid med Jensen et hestehoved eller mere foran Poulsen. Da Jensen i 1998 kom i Folketinget, var Poulsen stadig VU-formand. Da Jensen i 2004 blev skatteminister, fristede Poulsen fortsat en tilværelse som udenrigsordfører. Og mens Poulsen i 2007 avancerede til miljøminister, sendte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) et signal til eftertiden ved at placere Jensen i regeringens inderkreds, Koordinationsudvalget.

Men siden Fogh blev afløst af Lars Løkke Rasmussen (V) i Statsministeriet, har en sær bevægelse fundet sted i det interne væddeløb. En bevægelse, som med lige dele interesse og bekymring er blevet fulgt i det ledende regeringsparti. En stribe usædvanligt offensive meldinger fra Troels Lund Poulsen har givet næring til spekulationer i Venstre om, at en strid om arvefølgen efter Lars Løkke Rasmussen allerede er i gang.

Selv om Anders Fogh Rasmussen-darlingen Kristian Jensen sidste år i maj blev enstemmigt valgt som Løkkes efterfølger på partiets næstformandspost, har det lige siden været frustrerende svært for eksskatteministeren at komme i kontakt med statsministeren om løbende sager.

Den stilfærdige jyde og ikke videre succesrige amatørdanser havde længe ønsket sig et andet ministerium, f.eks. Sundheds- eller Undervisningsministeriet. Men han endte med selv at bede om at træde ud af regeringen og blive gruppeformand i stedet for.

Omvendt har selvtillidskurven hos Troels Lund Poulsen konstant været for opadgående siden statsministerskiftet. Nok lå han med regeringens dengang nye, grønne dagsorden i evige kampe med Venstres kernetropper i landbruget, men kontakten til Løkke var fin, og i januar blev Poulsen til Jensens frustration udpeget som tovholder på projektet med at få sat politisk kød og blod på Lars Løkke Rasmussens ti drømme for Danmark anno 2020. En ellers oplagt opgave for en næstformand.

Snart efter lagde den engang så forsigtige politiske ordfører og miljøminister fra kaj som en hvirvelvind i Skatteministeriet. Det skulle være et »kampministerium«.

KENDERE AF VENSTRE spærrede øjnene op, da Troels Lund Poulsen i et opsigtsvækkende sommerinterview med dagbladet B.T. i begyndelsen af juli gjorde en dyd ud af at fortælle, at han havde »foretaget et kursskifte« og brugte ord som »tossegod« og »blødsøden« om tiden, da Kristian Jensen var skatteminister og de statslige skatterestancer eksploderede. En rigsrevisionsrapport havde netop fældet en hård dom over forholdene i Skat og kom frem til, at restancerne var vokset til 69,9 mia. kr.

Blandt ministre fra samme regering anses det ikke for velset at gå i rette med forgængeren, men blandt embedsfolk i Skatteministeriet er der med mellemrum faldet bemærkninger om, at den nuværende skatteminister nærmest beskriver sin forgænger, som havde han været socialdemokrat. F.eks. i en sag, hvor Troels Lund Poulsen bebudede obligatorisk indberetning af lejeindtægter for sommerhusejere og til TV-Avisen 23. maj gav følgende karakteristik af den hidtidige indsats på området:

»Jeg synes måske, at vi har været lidt tossegode. Vi har stolet for meget på, at folk viste deres samfundssind, og nu må vi sige, at vi har givet folk rigeligt mange år til at opføre sig pænt. Vi har set, at det desværre ikke har virket, og derfor må vi nu tage skeen i den anden hånd.«

Til irritation for dele af erhvervslivet har Troels Lund Poulsen for rullende kameraer med gul vest deltaget i bilkampagner på Strandvejen nord for København, bebudet omfattende handleplaner mod multinationale selskaber, fastholdt bemandingen hos Skat, kritiseret virksomheders manglende selskabsskattebetalinger og bebudet drastiske lovændringer for at få bugt med sort arbejde. I det hele taget grebet fat i sager, som oppositionen i årevis kæmpede forgæves med Kristian Jensen om.

»Den nye minister virker meget positiv over for at gøre noget ved de sager, vi rejser omkring f.eks. de multinationale selskaber, gennemstrømningsselskaber og i forbindelse med de penge, der flyver frem og tilbage ved skattelylande. Der er en meget mere positiv stemning på samrådene. Forleden måtte jeg sige til ministeren, at det altså var betænkeligt, fordi jeg selv kom helt ud af form,« siger skatteordfører Frank Aaen fra Enhedslisten.

ORDFØRERKOLLEGAEN Jesper Petersen fra SF har også bemærket en forskel og peger på, at »Troels Lund Poulsen ikke ser ud til at have noget imod, hvis det også er tydeligt, at forgængeren sov i timen«.

Partifæller og konservative topfigurer vender omvendt øjne og ser paralleller til den borgerlige yndlingsaversion, tidligere skatteminister Ole Stavad (S), når talen falder på Troels Lund Poulsens melding fra juni om at skærpe sanktionerne for folk, der får udført sort arbejde.

Både i tilfældet med sort arbejde og i forbindelse med en hårdt kritiseret melding om at fjerne professionelle fodboldspillere fra den skattebegunstigede forskerordning op til sæsonstarten i Superligaen blev Troels Lund Poulsen forlods advaret af sit embedsværk. Han nyder ikke Jensens popularitet i kredsen af embedsfolk.

Omvendt har han som medlem af regeringens centrale økonomi- og koordinationsudvalg stor tværpolitisk indflydelse. Det kom bl.a. til udtryk, da han mod sædvane, men med statsministerens fulde accept, i august føjede en stribe ændringer til regeringens udkantsudspil, selv om det allerede var godkendt i Økonomiudvalget og på vej mod endelig godkendelse i Koordinationsudvalget.

Troels Lund Poulsen gør i disse måneder en ihærdig indsats for at komme rundt i baglandet, hvor han langt fra alle steder er en elsket mand. Faktisk beskrives han af mange som »direkte forhadt« i de landbrugskredse, som fortsat spiller en afgørende rolle, når Venstre udpeger folk til poster som formand og næstformand.

De fleste regner det for udelukket, at Troels Lund Poulsen i de næste år vil have en chance i et eventuelt kampvalg mod Kristian Jensen. Men summen af hans aktiviteter har fået gruppemedlemmer til at læse det ind i et mønster, hvor han forsøger at køre sig selv i stilling til en dag at være naturlig arvtager.

BORTSET FRA »Vild med dans« har Kristian Jensen i dag en mere tilbagetrukket rolle som gruppeformand, hvor han befinder sig langt fra regeringens inderste magtcirkler.

Kristian Jensen kom skævt fra start som nyudnævnt gruppeformand, da han signalerede, at alle ordførerposter var i spil. Men han har siden vundet land i gruppen og beskrives som træfsikker og tryghedsskabende. Med sin stilfærdige og fnugfri fremtoning a la Anders Fogh Rasmussen er han mildest talt ikke skåret ud af samme stykke træ som statsministeren, hvis sociale netværk Jensen aldrig har tilhørt, selv om de to mødes jævnligt til gruppeformandsmøder.

I dag er det dog langt fra givet, at Kristian Jensen en dag avancerer fra næstformand til formand for Venstre. Dette avancement lykkedes for både Løkke og Fogh, men Hanne Severinsen og Knud Enggaard er partihistoriske eksempler på folk, der aldrig tog det sidste skridt.

HVAD TROELS LUND POULSEN angår, fortryder han i dag sine to en halv måned gamle udtalelser til B.T., fordi de kunne udlægges som et angreb på Kristian Jensen.

»Jeg erkender, at det kan læses som en kritik, og jeg kan konstatere, at det er blevet læst som en kritik af Kristian. Jeg må bare sige, at det er inderligt forkert, og derfor er jeg ked af, at det blev opfattet på den måde, og det skal jeg være den første til at beklage,« siger Troels Lund Poulsen.

I sin tid blev han miljøminister, efter først at have takket nej til et tilbud fra Anders Fogh Rasmussen om en post som videnskabsminister. Hans nej til det oprindelige tilbud skete med henvisning til, at han aldrig fik færdiggjort sit historiestudium. I dag har han meldt sig ud af Københavns Universitet, men til gengæld ind i en skærpet daglig politisk kamp med en bevidst valgt anderledes stil.

»Det hed altid, at Troels Lund er usynlig, Troels Lund er forsvundet fra den politiske debat, Troels Lund har ikke nogen planer for fremtiden. Nu bliver jeg ramt af det modsatte. Onde tunger siger, at jeg er for ivrig, at jeg mener for meget, at jeg positionerer mig. Jeg tror aldrig, at man kan stille alle tilfredse, men nu har jeg valgt at stille mig selv tilfreds. Jeg synes, at jeg var for defensiv som miljøminister, og at jeg skulle gøre noget mere. Med de stjerner, jeg har fået på skuldrene nu efter regeringsrokaden, er det også naturligt,« siger Troels Lund Poulsen.

Han svarer ubetinget »ja« til, at Kristian Jensen er den rigtige næstformand og lige så ubetinget »nej« til, at han selv går efter posten.